|
Hvad er der i din hunds madskål
Som forbruger kan det være svært at finde rundt i foderjunglen. Helle Proschowsky, DKKs dyrlæge, har været en tur i junglen. Blandt andet har hun kigget på tilsætningsstofferne - specielt antioxidanter. En stor del af de danske hunde lever efterhånden af fuldfoder og ikke - som
tidligere - af familiens middagsrester. Dansksproget varedeklaration Tilsætningsstoffer - især de såkaldte antioxidanter - er et helt kapitel
for sig selv.
I 1995 analyserede Plantedirektoratet 83 prøver for hovednæringsstoffer. Omkring 10 procent af prøverne viste afvigelser fra indholdsfortegnelsen Det var primært indholdet af råprotein og råfedt, som afveg fra varedeklarationen. Afvigelserne gik begge veje - altså både over og under de angivne mængder. Værre så analyserne for mineraler ud. Næsten hver tredje prøve afveg fra det deklarerede. 22 procent med et indhold under de angivne mængder. Alt efter afvigelsernes størrelse risikerer producent eller importør at få en påtale eller en bøde. Som noget nyt undersøgte Plantedirektoratet sidste år yderligere 154 prøver for salmonellabakterier. Samtlige prøver viste et salmonellafrit negativt resultat. Antioxidanter Plantedirektoratet undersøger kun hvorvidt der er overensstemmelse mellem produktets reelle indhold og deklarationen. Der er i Danmark ingen faste regler for hundefoders indhold af næringsstoffer. Forbrugerbladet TÆNK offentliggjorde i juni 1994 resultatet af en test. 10 fuldfoderblandinger blev testet for deres indhold af bl.a. antioxidanter, smagsforstærkere, konserveringsmidler og farvestoffer. Testen viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem indhold og deklaration. Testen viste også, at bl.a. indholdet af antioxidanter lå langt lavere end maksimumgrænsen på 150 mg/kg - de ti forskellige foderblandinger indeholdt mellem 7 og 69 mg/kg. I øvrigt er det et krav, at foderet skal være mærket "tilsat antioxidanter" - men der stilles ikke krav til. hvilket stof, der er benyttet. Netop tilsætningen af antioxidanter har skabt megen debat på grund af forlydender om forskellige skadelige virkninger. Når producenterne alligevel tilsætter antioxidanter, er det for at beskytte foderets fedtindhold. I fødevarer er det bedst med et højt indhold af umættede fedtsyrer - og helst dem med mange dobbeltbindinger~ de såkaldte flerumættede fedtsyrer Derfor er det uheldigt, når de umættede fedtsyrer omdannes til mættede, hvilket sker, når fedt oxideres (iltes). Oxidationen er en kædereaktion, hvor restprodukterne får reaktionen til at accelerere yderligere Denne proces begynder, når fedt kommer i kontakt med ilt og varme. Under produktionen af foderet sker dette blandt andet ved den såkaldte ekstrudering, hvor foderet udsættes for såvel tryk som varme. Ved tilsætning af antioxidanter beskyttes fedtet, idet antioxidanterne bliver oxideret i stedet for fedtet. Dette er sandsynligvis forklaringen på det lave indhold af antioxidanter i TÆNKs undersøgelse. De er simpelthen gået tabt undervejs i processen og har dermed fuldført deres mission. De mest almindelige antioxidanter i hundefoder er BHA(E320), BHT(E321 )og Etoxyquin(E324) Kun BHA og BHT benyttes også i menneskeføde. Dette forhold har givet anledning til debat omkring brugen af Etoxyquin til dyr. Dyrlæge Lotte Davies har undersøgt nogle af de myter, der findes om etoxyquin. Til daglig rådgiver og underviser hun i fodringsspørgsmål: - Man har anvendt Etoxyquin i dyrefoder i snart 40 år. Der er foretaget en mængde langtidsundersøgelser af stoffet og endnu har ikke en af disse undersøgelser givet anledning til bekymring.. I Plantedirektoratet følger man løbende resultaterne af de nyeste undersøgelser. Direktoratet forventer ingen nye krav eller forbud i forbindelse med Etoxyquin. Altså må stoffet betragtes som et "fornuftigt" tilsætningsstof, som ikke giver problemer i de mængder, der anvendes i dyrefoder. Der eksisterer naturligt forekommende stoffer - tokoferol (E-vitamin) og ascorbinsyre (C-vitamin) - der kan anvendes som antioxidanter. Lotte Davis mener dog ikke at disse stoffer altid er effektive nok: - Deres virkning må anses for at være kortvarig og uforudsigelig. Specielt når det drejer sig om flerumættede fedtsyrer... Aldrig afvist I debatten høres ofte, at Etoxyquin ikke må bruges i fødevarer til mennesker. Men ifølge Lotte Davis skyldes dette udelukkende, at ingen producenter har søgt om at få produktet godkendt til at stabilisere fedt i fødevarer til humant brug: - Stoffet er altså aldrig blevet afvist i øvrigt benyttes Etoxyquin mange steder i verden til overfladebehandling af frugt, eksempelvis på æbler, der således undgår brune pletter hvis de bliver stødt under transporten. Etoxyquin bruges også til at bevare farven i visse krydderier såsom paprika og chilli. Allergi Om de to øvrige antioxidanter, BHA og BHT, skriver E-nummerbogen fra forlaget Komma, at de sundhedsmæssige forhold er meget "omdiskuterede ": - Der har været forlydender fremme om, at de kunne være kræftfremkaldende, men også om, at de måske beskyttede mod kræft! Muligvis kan de også give allergilignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma. Hos hunde er der ifølge tilgængelige oplysninger ikke ført bevis for nogen sammenhæng mellem sygdomme som eksempelvis allergi og foderets indhold af antioxidanter Smagsforstærkere Smagsforstærkere tilsættes - som navnet siger - for at foderet skal virke mere tillokkende og smage bedre for hunden. De mest almindelige smagsforstærkende stoffer er Glutaminsyre (E620) og Monosodiumglutaminat (E 621) Smagsforstærkerne er sandsynligvis uskadelige i de mængder de tilsættes, men det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis de benyttes til at dække over råvarernes svingende kvalitet. Der er på nuværende tidspunkt intet krav om, at tilsætning af smagsforstærkere skal deklareres. Blandt de 10 forskellige fuldfoderblandinger i TÆNKs test fra sommeren 1994, indeholdt kun et af produkterne farvestof. Da hunde formodentlig er ligeglade med farven på deres middagsmad, må tilsætning af farvestoffer karakteriseres som unødvendig, hvad de fleste producenter da også erkender. Er der tilsat et farvestof til et foder, skal dette fremgå af deklarationen. Priser Priserne på de fuldfoderprodukter, som indgik i undersøgelsen varierede fra syv til 27 kr. pr. kilo. Tørfoder er generelt billigere i brug end konserves, der indeholder væsentligt mere vand. Når de forskellige fodermærker sammenlignes, er det dog ikke tilstrækkeligt, at studere prisen pr. kilo. Langt mere væsentligt er det at sammenligne den daglige foderomkostning, idet de billige fodermidler ofte skal gives i større mængder for at dække hundens behov. En høj grad af fordøjelighed af foderet er også vigtig. Når foderets fordøjelighed skal vurderes, kan man - som rettesnor - kigge på mængden af hundens afføring. Høj fordøjelighed giver en lille mængde afføring. Hvis hunden producerer større mængder afføring ved fodring med et billigt foder, er dette altså udtryk for, at hunden ikke udnytter foderet godt nok. Fedt: Fedt består af lange kæder af kulstofatomer, bundet sammen med enkelt- eller dobbeltbindinger. Man taler om at disse kæder kan være "mættede" - dvs. med enkeltbindinger, eller "umættede " med en eller flere dobbeltbindinger. Baggrunden for betegnelserne "mættet" og "umættet " er fedtsyrens tilbøjelighed til at reagere med andre stoffer. På de steder hvor der er dobbeltbindinger er der mulighed for at fedtsyren kan reagere og binde andre stoffer til sig. Den mulighed findes ikke ved enkeltbindingerne. Når fedtsyren reagerer med f. eks. ilt laves dobbeltbindingen om til en enkeltbinding - og fedtsyren bliver "mættet" Vitaminer: Vigtig energikilde: Essentielle fedtsyrer: Holdbarhed: Artiklen er fra DKK´s
medlemblad, HUNDEN, nr. 7-8/96 |
||
|
|
||
