SPORHUNDE PRØVER - EN HUNDESPORT

Når man læser HUNDEN, kan man et par gange om året se resultater fra DM og VM i spor. Hvis man ikke selv har dyrket denne disciplin, siger sådanne resultater naturligvis ikke en ret meget. HUNDEN vil derfor her give læserne et indblik i, hvad denne del af hundesporten handler om. Hvad kræver det af hund og hundefører hvis man vil gøre sig gældende i sporhundekonkurrencerne? I næste nummer af HUNDEN beretter denne artikels forfatter om sidste nyt fra VM i spor, der fandt sted i Schweiz den 7. maj.

 Af Berit Kristensen

 I sporhundesporene (SPH) er det færten i fodspor, som hunden skal lære at følge. Når man træder på jorden, beskadiger man planter og plantedele en smule, og i disse beskadigede plantedele, starter der en forrådnelsesproces Det er bl.a. færten af denne forrådnelse, som hunden han skelne fra omgivelserne, og som derved sætter den i stand til at følge et spor.

Hvad er et spor?

I konkurrencebestemmelserne for SPH-II (den store sporhundeprøve, som er mesterskabsprøven) er det helt fastlagt, hvordan sporet skal se ud med hensyn til antal af momenter. Følgende skitse er et eksempel på et sådant spor:

Sporet er mindst tre timer gammelt, mindst 2000 skridt langt.

Sporet har syv knæk, en bue, to afledningsspor og syv genstande (træ, læder eller gummi, som har målene 1x3x10 cm) + 1 ID-genstand.

Sporet må gerne have vejoverførsel (gå over asfalteret vej eller grusvej) og skal helst gå gennem skiftende terræn

Hunden skal enten arbejde i 10 m line, med eller uden sporsele, eller i "fri-søg", hvor hunden skal arbejde i en afstand af ca. 10 m fra føreren.

For at kunne stille op til et SPH-II spor skal man først have bestået et SPH-I spor. Dette spor er hun 1000 -1400 skridt langt. Det er tre timer gammelt, ligesom SPH-II sporet. Det starter ved en markering, har tre afledningsspor, en vejoverførsel, fire genstande og seks knæk på 90°.

Hvordan skal hunden løse opgaven?

SPH-II sporet starter i et startfelt ved en genstand, som kaldes for ID-genstanden. Fører og hund skal starte med at finde enten denne genstand eller sporet som går ud af startfeltet. Dette skal gøres inden for tre minutter.

Sporet er, som skitsen også viser, lagt i lige linier med præcise retningsskift. Når hunden skal udarbejde sporet, skal den følge disse linier præcist. Den skal gå hele sporet i samme tempo. Når den kommer til en genstand, skal den enten markere (lægge sig, stå eller sidde med genstanden mellem forbenene), samle genstanden op og blive på stedet eller samle op og bringe tilbage.

Hvis hunden stopper op undervejs, går hvor der ikke er spor, går over en genstand, er usikker ved afledningssporene, tygger i genstandene osv. får man et pointfradrag. Hvis hunden går af sporet (kommer mere end 10 m væk fra sporet) bliver øvelsen stoppet og man får point for den del af sporet, man har gået. Holder føreren bevidst hunden tilbage ved f.eks. afledningssporene, giver dommeren en henstilling, sker forseelsen igen, stoppes ekvipagen.

Man har 40 minutter til at gå selve sporet Det gælder ikke om at løse oppaven så hurtigt som muligt, men overskrides tiden på de 40 minutter stoppes øvelsen Også her får man så point for den del af sporet, som er gået.

Uddannelse af en sporhund

.Hvalpens/hundens psyke og racens egenskaber.

· Belønninger - (hvad/hvornår/hvordan skal de anbringes)

· Skridtlængde

· Vindretning - med-, mod- og sidevind.

· Retning på arealet.

· Underlag - græs, jord, nysået, skov, stub, osv.,

· Vejrforhold - koldt, varmt, regn, sne, sol, osv.

· Alder - 5 minutter til 3 timer.

· sporlængde - 20 til 2000 skridt.

· Knæk - 145° til 30° og buer

· Genstande i varierende materiale.

· Terrænskifte - vejovergange.

· Starter - markering, port og felt

· Egetspor, fremmedspor.

· Mulighed for/adgang til sporarealer,

Når man starter med at indlære hunden spor, gør man det naturligvis simpelt for hunden. Man udvælger sig nogle elementer, som man synes er velegnede til indlæring. F.eks. kan man lægge et spor på 15 skridt, som er 10 min gammelt, er uden knæk og er lagt på græs. Det er tørvejr og solen skinner. Når hunden kan gå et sådant spor, gælder det om systematisk at udvide hundens kunnen og blande de situationer, som hunden kan komme ud for på et spor, således at alle elementer er gennemtrænede.

Det tager naturligvis lang tid, og man skal passe på, at man ikke udvider med for mange ting på en gang. således at man både skifter underlag, lader sporet ligge længere og øger længden af sporet på en gang.

Kogt lever, fisk eller??

Det gælder ved træning af spor, som ved al mulig anden træning, om at vide, hvad hunden synes bedst om, så man har mulighed for at vælge sig en belønning til hunden, som den virkelig sætter pris på. En af måderne man kan indlære spor på, er ved i starten at lægge små stykker godbidder i fodsporene, så hunden lærer, at hvis den følger fodsporene, får den sin elskede belønning. Her gælder det så om, at man bruger nogle godbidder, som hunden er vild med. Det kan enten være kogt lever, fisk, ost eller lignende

Mange hunde vil blive træt af sportræningen, hvis de hver gang skulle have tørre hundekiks

Godbidderne som bliver lagt i sporet, skal være så lidt synlige som muligt. Det gælder om at lære hunden at bruge næsen og ikke øjnene. Det er vigtigt i alle træningsfaser at gå et par skridt tilbage i forløbet. Hvis man kun udbygger det, som hunden skal kunne løse, og derved hele tiden øger sværhedsgraden, risikerer man, at hunden mister lysten. Det gælder om at tænke sig om og være systematisk, når man uddanner en sporhund. men man må ikke lave systematikken så tydelig, at hunden gennemskuer den, og derved selv begynder at gætte sig til forløbene.

Koncentration - præcision - udholdenhed

Den præstation, som hunden yder ved at gå koncentreret spor i fem minutter svarer til, at den skulle cykle ca. en halv time, så det kræver bestemt god kondition, at gå et SPH-II spor

Hvordan foregår konkurrencerne

Hunde, der består begge spor, placeres højest. Max point for et spor er 100 p. Der skal opnås 70 p. for at bestå.

Det er typisk brugshundene schæfer, malinois, rottweiler, tervueren osv. samt retrieverne man ser til sporhundekonkurrencerne. Dette skyldes, at netop disse racer har gode anlæg for at udvikle sig til rigtig gode sporhunde. De gode anlæg består både i hundenes psyke, og i deres høje antal af lugteceller/lugtenerver. Alle hunde han dog gå spor, og alle hunde vil have godt af at få lov til "at bruge hovedet". Mindre end sporhundeprøverne kan selvfølgelig også gøre det, hvis man har lyst til at træne spor. Mange specialklubber ved, under hvilken form det er muligt at dyrke sportræning med sin hund, så det er bare om at fatte godbidderne og komme i gang.   

 Artiklen er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 5/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale

Forside