|
SPORHUNDE
PRØVER - EN HUNDESPORT
Når
man læser HUNDEN, kan man et par gange om året se resultater fra DM og VM i
spor. Hvis man ikke selv har dyrket denne disciplin, siger sådanne resultater
naturligvis ikke en ret meget. HUNDEN vil derfor her give læserne et indblik i,
hvad denne del af hundesporten handler om. Hvad kræver det af hund og hundefører
hvis man vil gøre sig gældende i sporhundekonkurrencerne? I næste nummer af
HUNDEN beretter denne artikels forfatter om sidste nyt fra VM i spor, der fandt
sted i Schweiz den 7. maj.
Af
Berit Kristensen
I
sporhundesporene (SPH) er det færten i fodspor, som hunden skal lære at følge.
Når man træder på jorden, beskadiger man planter og plantedele en smule, og i
disse beskadigede plantedele, starter der en forrådnelsesproces Det er bl.a. færten
af denne forrådnelse, som hunden han skelne fra omgivelserne, og som derved sætter
den i stand til at følge et spor.
Hvad
er et spor?
I konkurrencebestemmelserne for SPH-II (den store sporhundeprøve, som
er mesterskabsprøven) er det helt fastlagt, hvordan sporet skal se ud med
hensyn til antal af momenter. Følgende skitse er et eksempel på et sådant
spor:
Sporet er mindst tre timer gammelt, mindst 2000 skridt langt.
Sporet
har syv knæk, en bue, to afledningsspor og syv genstande (træ, læder eller
gummi, som har målene 1x3x10 cm) + 1 ID-genstand.
Sporet
må gerne have vejoverførsel (gå over asfalteret vej eller grusvej) og skal
helst gå gennem skiftende terræn
Hunden
skal enten arbejde i 10 m line, med eller uden sporsele, eller i "fri-søg",
hvor hunden skal arbejde i en afstand af ca. 10 m fra føreren.
For at kunne stille op til et SPH-II spor skal man først have bestået
et SPH-I spor. Dette spor er hun 1000 -1400 skridt langt. Det er tre timer
gammelt, ligesom SPH-II sporet. Det starter ved en markering, har tre
afledningsspor, en vejoverførsel, fire genstande og seks knæk på 90°.
Hvordan
skal hunden løse opgaven?
SPH-II sporet starter i et startfelt ved en genstand, som kaldes for ID-genstanden.
Fører og hund skal starte med at finde enten denne genstand eller sporet som går
ud af startfeltet. Dette skal gøres inden for tre minutter.
Sporet
er, som skitsen også viser, lagt i lige linier med præcise retningsskift. Når
hunden skal udarbejde sporet, skal den følge disse linier præcist. Den skal gå
hele sporet i samme tempo. Når den kommer til en genstand, skal den enten
markere (lægge sig, stå eller sidde med genstanden mellem forbenene), samle
genstanden op og blive på stedet eller samle op og bringe tilbage.
Hvis
hunden stopper op undervejs, går hvor der ikke er spor, går over en genstand,
er usikker ved afledningssporene, tygger i genstandene osv. får man et
pointfradrag. Hvis hunden går af sporet (kommer mere end 10 m væk fra sporet)
bliver øvelsen stoppet og man får point for den del af sporet, man har gået.
Holder føreren bevidst hunden tilbage ved f.eks. afledningssporene, giver
dommeren en henstilling, sker forseelsen igen, stoppes ekvipagen.
Man
har 40 minutter til at gå selve sporet Det gælder ikke om at løse oppaven så
hurtigt som muligt, men overskrides tiden på de 40 minutter stoppes øvelsen
Også her får man så point for den del af sporet, som er gået.
Uddannelse
af en sporhund
For
at få en hund til at gå spor med så mange elementer/ sværhedsgrader kræves der omhyggelig planlægning og træning gennem lang tid. Følgende liste er et
udpluk af, hvad man som minimum skal tænke på, når en hund skal uddannes som sporhund:
.Hvalpens/hundens psyke og racens egenskaber.
· Belønninger - (hvad/hvornår/hvordan skal de anbringes)
· Skridtlængde
·
Vindretning - med-, mod- og sidevind.
· Retning på arealet.
·
Underlag - græs, jord, nysået, skov, stub, osv.,
·
Vejrforhold - koldt, varmt, regn, sne, sol, osv.
· Alder - 5 minutter til 3 timer.
· sporlængde - 20 til 2000 skridt.
· Knæk - 145° til 30° og buer
· Genstande i varierende materiale.
· Terrænskifte - vejovergange.
· Starter - markering, port og felt
· Egetspor, fremmedspor.
·
Mulighed for/adgang til sporarealer,
Når man starter med at indlære hunden spor, gør man det naturligvis
simpelt for hunden. Man udvælger sig nogle elementer, som man synes er
velegnede til indlæring. F.eks. kan man lægge et spor på 15 skridt, som er 10
min gammelt, er uden knæk og er lagt på græs. Det er tørvejr og solen
skinner. Når hunden kan gå et sådant spor, gælder det om systematisk at
udvide hundens kunnen og blande de situationer, som hunden kan komme ud for på
et spor, således at alle elementer er gennemtrænede.
Det
tager naturligvis lang tid, og man skal passe på, at man ikke udvider med for
mange ting på en gang. således at man både skifter underlag, lader sporet
ligge længere og øger længden af sporet på en gang.
Kogt
lever, fisk eller??
Det gælder ved træning af spor, som ved al mulig anden træning, om at
vide, hvad hunden synes bedst om, så man har mulighed for at vælge sig en belønning
til hunden, som den virkelig sætter pris på. En af måderne man kan indlære
spor på, er ved i starten at lægge små stykker godbidder i fodsporene, så
hunden lærer, at hvis den følger fodsporene, får den sin elskede belønning.
Her gælder det så om, at man bruger nogle godbidder, som hunden er vild med.
Det kan enten være kogt lever, fisk, ost eller lignende
Mange
hunde vil blive træt af sportræningen, hvis de hver gang skulle have tørre
hundekiks
Godbidderne
som bliver lagt i sporet, skal være så lidt synlige som muligt. Det gælder om
at lære hunden at bruge næsen og ikke øjnene. Det er vigtigt i alle træningsfaser
at gå et par skridt tilbage i forløbet. Hvis man kun udbygger det, som hunden
skal kunne løse, og derved hele tiden øger sværhedsgraden, risikerer man, at
hunden mister lysten. Det gælder om at tænke sig om og være systematisk, når
man uddanner en sporhund. men man må ikke lave systematikken så tydelig, at
hunden gennemskuer den, og derved selv begynder at gætte sig til forløbene.
Koncentration - præcision - udholdenhed
For
at man kan lave en toppræstation på et SPH-II spor, kræver det målrettet
arbejde frem mod opgaven, en sund og rask hund samt koncentration, præcision og
udholdenhed hos både hund og fører. Der skal derfor også arbejdes med
konditionen hos begge. En typisk sporhundeekvipage har derfor som tillæg til
sportræningen ofte et træningsprogram, som sætter både hund og fører i
form. Det foregår ved enten cykling, løb eller svømning
Den
præstation, som hunden yder ved at gå koncentreret spor i fem minutter svarer
til, at den skulle cykle ca. en halv time, så det kræver bestemt god kondition,
at gå et SPH-II spor
Hvordan
foregår konkurrencerne
Ved
udtagelseskonkurrencerne stiller man op i et SPH-II spor. Konkurrencen løber
over en dag, og hunden skal her gå et spor. Ved mesterskaberne foregår
konkurrencen over to eller flere dage. Her skal hver hund gå spor to af dagene,
og bedømmes af to forskellige brugsprøvedommere, og begge resultater tæller
til den samlede placering. Det er derfor helt sikkert den rigtige hund, som
vinder, når der skal udarbejdes to så krævende spor inden for så kort tid.
Hunde, der består begge spor, placeres højest. Max point for et spor
er 100 p. Der skal opnås 70 p. for at bestå.
Det
er typisk brugshundene schæfer, malinois, rottweiler, tervueren osv. samt
retrieverne man ser til sporhundekonkurrencerne. Dette skyldes, at netop disse
racer har gode anlæg for at udvikle sig til rigtig gode sporhunde. De gode anlæg
består både i hundenes psyke, og i deres høje antal af
lugteceller/lugtenerver. Alle hunde han dog gå spor, og alle hunde vil have
godt af at få lov til "at bruge hovedet". Mindre end sporhundeprøverne
kan selvfølgelig også gøre det, hvis man har lyst til at træne spor. Mange
specialklubber ved, under hvilken form det er muligt at dyrke sportræning med
sin hund, så det er bare om at fatte godbidderne og komme i gang.
Artiklen er fra DKK´s medlemsblad,
HUNDEN, nr. 5/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale
|
|