|
Skal - skal ikke have hund?
Hvorfor hund?
- Kan De slet ikke leve uden hund?
- Savner De en trofast ven ?
- Plager børnene?
- Har naboen en flot hund?
- Savner De en hund til afpasse på?
- Trænger De selv til at passe en hund?
- Har De dårlig samvittighed, fordi Deres kone/mand er for meget alene?
- Har De dårlig samvittighed, fordi børnene ofte må være alene hjemme?
- Har De etologiske interesser? Altså lyst til at studere dyrets adfærd?
Hvad er en hund?
En hund er et flokdyr, der kræver en "førerhund" for at trives. Mennesket har overtaget denne rolle for
tamhunden.
Hunden er totalt afhængig af mennesket, som gennem tiderne har tvunget hunden til at leve på menneskets betingelser.
Men for at få et harmonisk familieliv med en hund er det nødvendigt, at hunden også får lov til at leve på egne betingelser.
En hundeejer må derfor respektere hundens naturlige behov og ikke blot påberåbe sig "hundens natur" i de situationer, hvor det bare er en undskyldning for at opnå en lettelse for sig selv.
Man skal tænke sig godt om
Tænk Dem godt om - giv Dem god tid - og svar først Dem selv ærligt på disse nærgående spørgsmål:
Har jeg virkelig lyst, mod, evner, tid, råd, kræfter, ansvarsbevidsthed, tålmodighed og psyke til at tage mig af et levende væsen, der i indtil 10-12 år, som er den gennemsnitlige levealder for en hund, bliver totalt afhængig af mig?
Er familien 100% enig?
Har jeg klart set i øjnene, at jeg aldrig kan overlade ansvaret for dyrets pasning til et barn Og har jeg erkendt, at det kræver en ekstra indsats at opdrage børn til at omgås hunde på den for begge parter rigtige måde?
Stort ansvar og mange forpligtelser
Det er Deres ansvar, at Deres hund har det godt, og at den ikke generer andre - hverken med sin gøen, sine efterladenskaber eller sin færden, der kan være til gene for nogle og måske
til frygt for andre.
Man skal have tid
Det kræver megen tid at have hund. Hunde skal ikke bare fodres, luftes, motioneres og soigneres. De skal også beskæftiges. Alle naturens dyr er travlt beskæftiget med at skaffe føde og med yngelpleje. Disse funktioner er frataget tamhunden. Derfor er det vigtigt som erstatning at skabe oplevelser for hunden i hverdagen, så den kommer til at leve et aktivt hundeliv. Der skal derfor også være tid til kontakt gennem snak, hygge og leg.
Afhængigheden
Man skal ikke anskaffe sig en hund, hvis man skræmmes af afhængighedsbegrebet, og hvis man betragter det som noget negativt at være afhængig, at være bundet. For naturligvis kræver det en ekstra hensyntagen i hverdagen at have en hund som medlem af familien.
Det er dyrt at holde hund
Anskaffelsessummen, selv for en fin racehund, er det mindste. Man skal regne med mange udgifter -
bl.a. til:
Ernæringsrigtigt foder, diverse hundeudstyr, dyrlægebehandlinger, herunder vaccinationer, jævnlige sundhedseftersyn og eventuelle medicinske og kirurgiske behandlinger, soignering af hunde, der jævnligt skal trimmes eller klippes, den lovpligtige ansvarsforsikring, man skal tegne, en sygeforsikring, som det er klogt at tegne, pensionsophold, hvis man ikke kan have hunden med på rejser og lign. og ikke har sørget for en privat ordning med hundevenner, lydighedstræning på en hundeskole, og har man have, er det nødvendigt, at denne indhegnes.
Boligforholdene må være i orden
Et godt hundehjem er ikke afhængigt af landlige omgivelser eller af hus med have. En hund kan også have det godt i en lejlighed. En hund på landet er ikke lykkelig ved at løbe rundt på markerne hele dagen, hvis den er uden kontakt med sine mennesker, og hunden med hus og have lever ikke lykkeligt, hvis den er forvist til fyrrummet det meste af dagen, og selv
om den kan løbe frit i en hegnet have, trænger den til oplevelser uden for havelågen.
Store hunde i små etagelejligheder er dog ikke lykken, hverken for hund eller menneske, men små og mellemstore hunde kan leve et udmærket hundeliv i en lejlighed, hvis ejeren er
indstillet på at gøre en ekstra indsats med luftning, motionering etc. Men bor man i lejet bolig, bør man aldrig anskaffe hund, før man har en skriftlig tilladelse fra udlejeren. At
anskaffe en hund, fordi andre i ejendommen har hund, eller fordi viceværten er så flink at overse det, er alt for risikabelt og har forårsaget mange tragedier for mennesker og dyr.
Misbrug
Der er mange former for misbrug af hunde. Hos hundeejere med alkoholproblemer og hos stofmisbrugere kan en hund normalt ikke trives. Det værste for en hund er at se sit menneske i en uartikuleret tilstand, og når menneskets hæmninger forsvinder, lider dyret ofte direkte overlast.
Det er også misbrug af en hund, hvis den anskaffes for at redde et vaklende ægteskab, der måske alligevel ender i en skilsmisse med det resultat, at hunden skal over i et nyt hjem.
Endnu et eksempel på "misbrug" af en hund er den ikke ualmindelige opfattelse, at en hund skal fungere som erstatning for et barn eller som legetøj for børnene.
Mere ekstreme former for misbrug skal også nævnes. Man ser fx, at sociale tabere ofte skal hævde sig ved at afreagere på en hund, der så bliver underkuet og får en dårlig pasning,
som kan nærme sig vanrøgt.
En hundeejer må ikke være sart
Måske tænker man i første omgang ikke tilstrækkeligt på, om man virkelig har psyke til at være hundeejer.
Hunden sætter - ligesom de øvrige familiemedlemmer - også sit præg på hjemmet. Man må være indstillet på snavsede poter på det lyse tæppe, hundehår over hele huset, lille sø, diarré og opkast, der skal fjernes, og vask af hunden i begge ender. Desuden er der mange hunde, der savler og snorker. Og til almindelig god hundeejer-skik hører også at samle op efter sin hund på gader og veje.
Alene hjemme
Samfundsudviklingen har medført, at alt for mange hunde er alene hjemme alt for længe hver dag, mens deres ejere er på arbejde. Det er et stort problem i mange hjem, hvor man før anskaffelsen af hunden har fået at vide, at alle hunde kan lære at være alene hjemme, hvis man går frem på den rigtige måde. Det er ikke rigtigt - nogle hunde lærer det aldrig. De er
ulykkelige uden kontakt med deres mennesker, de keder sig, og så går det ud over møbler, tæpper, dørkarme m.m. At lukke hunden inde i husets fyrrum, i køkkenet eller i kælderen
løser ikke problemet, det bliver den endnu mere frustreret af.
Men mange hunde resignerer og affinder sig med en alenetilværelse.
Under alle omstændigheder er det synd for en hund, at den skal være alene hjemme i 8-10 timer hver dag.
Efter at den først har sovet en hel nat, forlanger man så, at den skal forholde sig rolig og helst sove hele dagen.
Det er ikke nok at sørge for, at den får en kort luftetur midt på dagen.
Men hvis man tager chancen og planlægger hverdagen med en alene-hjemme-hund, må man være indstillet på efter en lang og travl arbejdsdag at skulle have tid, lyst og kræfter til at
tage sig af hunden om aftenen. Har De det?
Følelserne
Sidst, men ikke mindst: Man må være helt klar over, at man kommer til at holde mere af sin hund, end man i sin vildeste fantasi ville have troet. Derfor hviler der en sort sky over huset, når hunden er syg, men den hårdeste følelsesmæssige belastning opstår, når hunden dør. I mange tilfælde må man træffe den tunge beslutning, det er at gøre sin hund den sidste tjeneste og bringe den til dyrlægen til en human aflivning. Lad os citere det gamle ord: Køber man en hund, køber man en stor glæde og en stor sorg.
Ja, vi skal have hund
Hvis De stadig mener, at De ikke kan leve uden en hund, og at De kan give en hund et godt hundeliv, så kommer De til næste punkt - og det er valget af den rigtige hund:
Lille hund eller stor hund?
Ofte hører man, at kun en stor hund er en "rigtig hund". Intet er mere forkert.
Men hundens størrelse bør naturligvis afhænge af boligforhold, formålet med anskaffelsen, familiens sammensætning, fysiske kræfter, transportmuligheder, økonomi - og families og venners indstilling til hunde.
Hanhund eller hunhund?
Bortset fra "den lille forskel" er der ofte stor forskel på temperamentet hos en hanhund og en hunhund. Vi tilråder hunhund til en førstegangs-hundeejer.
Men på grund af hunhundens løbetidsproblemer ønsker de fleste at få en hanhund. Uden at generalisere må hunhunden dog regnes som lettere at omgås og mere trofast i sit forhold til
hjemmet, hvor hanhunde er mere tilbøjelige til at strejfe, specielt hvis der er løbske hunhunde i området.
Heldigvis er man nu kommet så langt, at det betragtes som en helt naturlig ting at lade seksuelt overaktive hanhunde kastrere og ofte lade hunhunde sterilisere. Så er såvel hunde som mennesker fri for alle løbetidsgener.
Racehund eller blanding?
Når man har gjort sig klart, om det skal være en lille hund eller en stor hund, kommer det næste spørgsmål: Skal det være en racehund eller en blandingshund? Der findes mange gode hundebøger, der beskriver de forskellige racer.
På hundeudstillinger kan man se hundene og tale med opdrætterne.
Man kan få gode råd fx i Dansk Kennel Klub og i Dyrefondets konsulenttjeneste. Det er vigtigt at sætte sig ind i hunderacemes egenskaber - men lige så vigtigt er det ikke at sætte "etiket" på en hunderace - for ikke alle hunde af samme race er ens. Hvis man foretrækker en blandingshund - og det er der mange, der gør - så er det naturligvis rart, hvis man kender begge forældredyr - både af hensyn til hundens størrelse som voksen og dens temperament. Det allervigtigste er dog: Familiens og hundens temperament skal harmonere.
Hvor køber man sin hund?
At købe hund er en tillidssag. Når en opdrætter stiller nærgående spørgsmål om Deres hjemlige forhold og måske forlanger, at De jævnligt skal besøge kennelen for at få nærmere kontakt med den udsete hvalp, inden den skal hjem, så bliv ikke fornærmet. Tag det som et tegn på, at De står over for en samvittighedsfuld opdrætter, for hvem det er vigtigt, at
hvalpene får gode hjem. Ifølge loven skal en hvalp være mindst 8 uger gammel, før den tages fra sin mor, og mange opdrættere finder det rigtigst, at hvalpene er 9-10 uger gamle, før de udleveres til nye hjem.
Aviserne indeholder mange annoncer om hunde. Men før De tager på søndagstur for at se på hunde, bør De kontakte fx Dansk Kennel Klub, der kan give Dem mange nyttige oplysninger, hvis De søger en racehund.
I aviserne finder De også annoncer fra private hjem, der måske ved et uheld står med et kuld hvalpe af racen "gadekryds". Her kan De godt være heldig at få en god og trofast hund.
Mange fristende annoncer indrykkes af hundehandlere, der tilbyder hunde af mange racer - også blandingshunde.
Men mange hundeejere har i årenes løb fortrudt, at de købte hund hos en hundehandler, der sælger hvalpe af tilfældig oprindelse. Hvis hvalpene ikke i opvæksten har fået den rigtige ernæring og pleje og den nødvendige menneskekontakt, kan dette præge dem resten af livet,
og hundene kan blive en psykisk og økonomisk belastning for ejerne i form af bekymringer og hyppige og bekostelige dyrlægebesøg.
Alt for mange falder for hundeformidlingskontorernes følelsesladede ordvalg i annoncer og på skilte og henvender sig dér for at købe en hund, der ellers skulle have været aflivet. Ofte har disse hunde været formidlet fra hjem til hjem mange gange, og for hvert hjem, der opgiver hunden, bliver den mere og mere frustreret og uegnet til yderligere omplantning. Hertil kommer, at skjulte sygdomme og alder ikke kan konstateres ved overtagelsen, og kontorerne viger ikke tilbage for at formidle ældre og gamle hunde til nye hjem. Derfor kan en tilsyneladende billig hund blive en meget dyr og, hvad måske værre er, en stor følelsesmæssig belastning for det ansvarsfulde hundehjem. Og måske kan en sådan hund aldrig få et godt hundeliv.
Mange vordende hundeejere ønsker at hjælpe en herreløs hund ved at tilbyde den et nyt, godt hjem. Derfor henvender de sig fx til et
dyreinternat, hvor politiet anbringer herreløse dyr, og hvor private, hvis internatet har plads, kan få deres hund anbragt, hvis de ikke længere kan tage vare på den, fx på grund af sygdom.
På internaterne får man ikke uden videre overdraget en hund. For at sikre hunden stiller internaterne betingelser til de nye hjem, og der underskrives en kontrakt bl.a. for at forhindre, at hunden havner på et forsøgslaboratorium. Men beslutter man sig for at give en af disse uheldige hunde et godt hjem, må man gøre sig helt klart, at det i de fleste tilfælde kræver en større indsats fra hundeejeren at få gjort hunden tryg i sit nye hjem,
specielt hvis den har været udsat for overlast. Ved overtagelsen af en hund fra et internat må man være indforstået med at betale et beløb til dækning af internatets omkostninger.
Giv ikke et levende dyr som gave
Hvor godt De end kender den påtænkte modtager, så få ikke den "gode" idé at give en hund som gave. Efter at have læst denne pjece vil De forhåbentlig give os ret i, at det kun er den kommende hundeejer selv, der kan tage den store beslutning, det er at anskaffe en hund.
Se bort fra, at det skulle være en overraskelse - og spørg først!
Er det virkelig så problemfyldt og vanskeligt og belastende at være hundeejer?
Som dyrevæmsorganisation ved vi fra vort daglige arbejde, at det ikke er så let, som mange tror, at holde hund. Derfor denne pjece.
Men når dette er sagt, så er det naturligvis vor opfattelse, at glæderne ved at holde hund så langt overstiger alle nævnte fortrædeligheder.
Uddrag fra Dyrefondets Skal - skal
ikke have hund..
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale.
|
|