|
Salmonella i hundesnacks
Danske hunde spiser masser af tørrede griseører og tyrepenisser. I midten af januar kom det så frem, at disse produkter kan indeholde Salmonella. Hundene selv bliver sjældent syge, men et inficeret griseøre i huset udgør en alvorlig smitterisiko for mennesker. Plantedirektoratet, der kontrollerer dyrefoder i Danmark, blev opmærksom på problemet allerede sidste efterår. En artikel fra den canadiske sundhedsstyrelse rapporterede om Salmonella tilfælde hos en række børn, der kunne føres tilbage til tørrede griseører. Små børn, der kravler rundt på gulvet, 1øber en risiko for at blive smittet med Salmonella, hvis de finder på at stikke et inficeret griseøre i munden. De firmaer der forhandler produkterne har trukket de inficerede partier tilbage fra forretningerne. Plantedirektoratet vil naturligvis fortsat undersøge griseører og tyrepenisser for Salmonella, og resultaterne af deres undersøgelser offentliggøres 4 gange årligt på deres
hjemmeside www.plantedir.dk.
Griseørerne tørres i 10 timer ved 75-90 grader, og det burde dræbe Salmonella bakterier. Når der alligevel kan findes Salmonella i de færdige produkter, kan det
skyldes at bakterierne i sjældne tilfælde overlever tørreprocessen fordi de findes indkapslet i fedt. Endelig kan det færdigt tørrede griseøre blive smittet med Salmonella efterfølgende, hvis det f.eks. opbevares sammen andre inficerede råvarer. Der
ofres i disse år meget store summer på at bekæmpe bl.a. Salmonella Typhimurium DT104 i danske husdyrbesætninger. Det vil derfor være meget uheldigt, hvis en besætning bliver smittet fordi en hund slæber et tyggeben ind i stalden.
Hvis man er i tvivl om sikkerheden ved allerede indkøbte tørrede griseører/tyrepenisser, kan man overhælde dem med kogende vand eller opvarme dem i ovnen til 200° C. Så skulle man være helt sikker på at der ikke findes Salmonella bakterier i dem.
Oplysninger er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 2/2000
Eftertryk fra Hunde-info
ikke tilladt uden særlig aftale
|