|
|
||
|
Vær kritisk på hundens vegne - hvis den skal i pension Af Hanne Goldschmidt Ingen af os har det vist særlig godt, når vores hund skal i pension. Vi føler, at vi svigter den. Og sandt er det da også, at enhver hund har det bedre hjemme end i pension - forhåbentlig da, for ellers er der noget galt med hjemmet. Men aflevere hunden må mange af os alligevel, og så er det om at vælge det rigtige sted. Først må man gøre op med sig selv, hvad man vil have. For nogle spiller sikkerheden den største rolle. Hunden må ikke komme noget til. For andre er det vigtigt, at pensionens ejer har tæt kontakt med sine gæster. Andre har andet, de prioriterer højest. Men for os alle sammen gælder det, at vi har lov til at være meget kritiske og krævende. Det er jo et familiemedlem, vi sætter ud blandt fremmede. Der er masser af hundepensioner i dette land. I princippet kan nemlig hvem som helst åbne én, hvis man har de stedlige myndigheders godkendelse. De - myndighederne - sætter godt nok nogle ret skrappe krav, men de er praktisk talt alle dikteret af miljøhensyn og hensynet til naboerne. Krav, som tilgodeser hundens behov (fx om opvarmning, boks-størrelse, antal hunde pr. ejendom etc.), er der ingen af, bortset fra, at dyreværnsloven selvfølgelig skal overholdes. Nogen lovgivning på området er der heller ikke. Det findes i andre lande, fx i England. Der er ikke engang det helt fundamentale krav, at pensionens leder skal forstå sig på at omgås hunde - endsige skal kunne dokumentere det. Intet under, at hundepensioner er et meget vidt begreb. Mange, mange af dem er storartede, men alt for mange er det ikke. Står man altså og skal overlade sin hund til andre for en tid, er man på herrens mark og har kun sin egen fornemmelse at stole på. Man kan benytte mund-til-øre-metoden. Hvor hunde, man kender, har haft det godt, er det muligt, at ens egen Fido også vil befinde sig vel. Men det er kun muligt, ikke sikkert, for hunde er ligesom mennesker meget forskellige. Det absolut sikreste er selv at besøge et passende antal pensioner og se og spørge sig godt for. - Hvad skal man så se efter? Renlighed, naturligvis. Den kan ikke altid ses, men lugtes - især, når den ikke er der. Renlighed er vigtig, og det er ikke bare for at nedsætte smittefare og loppe-ditto. Renlighed er simpelthen en forudsætning for, at hundene er veltilpasse. Ordentligt foder er selvfølgelig også vigtigt. Der er pensioner, som sparer her, og det kan være et signal om, at man dér på stedet sætter indtægterne højere end hundene. Rigtigt foder er ikke bare et spørgsmål, om Fido er kræsen, men om Fido måske kommer hjem med et maveonde, der tager lang tid og store dyrlægeregninger at reparere. Forlang at se bokse og løbegårde. Er de af forsvarlig størrelse? Er de opvarmede i den kolde tid? Er der mulighed for at holde løbske tæver isolerede? Det er ikke kun for at beskytte tæven, men i høj grad også af hensyn til hanhundenes sindsro. Har pensionen dyrlægetilsyn? Og hvad med motionering, pelspleje og soignering? Man bør også sikre sig, at der i alle døgnets 24 timer er mindst én voksen person, som har opsyn med hundene. Det burde være en selvfølge, men er det langtfra altid. Dertil kommer så ens indtryk af pensionens ejer(e). Er det folk, hundene er glade for, og som er glade for dem? Prisen bør komme i anden række. Man skal unde sin hund en lige så god ferie, som man ønsker sig selv. Egentlig bør man, når man lægger ferie-budget, beregne hundens "hotelregning" forud, lægge den sammen med feriens andre udgifter og så beregne feriested og -længde efter det samlede beløb. Visse folk ser hundens ferieomkostninger som en næsten uventet ekstraudgift, det gælder om at holde så lav som muligt. Det lever mange dårlige hundepensioner af, og det er frygtelig synd for alt for mange hunde. Men på den anden side er en høj pris ingen garanti for, at pensionen er god - eller omvendt, en lav pris et tegn på en dårlig pension. Det er det samlede indtryk af stedet, som bør være afgørende. Frem for alt må vi ikke glemme, at hundepensioner udelukkende er købers marked. Ingen kunder, ingen hundepension. Derfor kan vi hundeejere være med til at udrydde de dårlige pensioner ved at stille vores - og vores hundes - krav højt og kun sende vores hunde derhen, hvor kravene opfyldes. Uddrag fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen. |
||
|
|
||
