DYR
FÅR OGSÅ KRÆFT.
v/Fagdyrlæge
Jørgen Mikkelsen
Åbyhøj
Dyreklinik
Eftertryk ikke tilladt uden forfatterens samtykke.
Svulstlidelser
eller cancer hører - ligesom hos mennesker - til en af de
hyppigste dødsårsager hos vore familiedyr.
Den der siger, at en svulst ikke betyder noget, eller at
man bare skal se tiden an og holde øje med om den vokser, påtager
sig et meget stort ansvar.
Svulster hører til de meget almindelige lidelser hos såvel
hunde som katte.
Et meget almindeligt spørgsmål i konsultationen er :
"Jeg har bemærket en lille knude, der er begyndt at
vokse. Betyder den noget?"
Visse knuder er godartede.
Selvfølgelig findes der knuder - især i huden - som ikke er
farlige. Hos hunde ses ofte talgknuder - de såkaldte "grødsvulster".
De opstår, fordi en talgkirtel lukker til, så indholdet ikke
kan komme ud. Resultatet er at talget/fedtet ophober sig i
huden og danner en knude. Sådanne svulster er aldrig
ondartede, men de kan selvfølgelige medføre gener for dyret,
idet der kan gå hul på dem, og de kan blive inficerede.
Der findes også fedtknuder under huden, som ikke betyder
noget.
Men i mange tilfælde kan man ikke umiddelbart afgøre, om
knuden er - eller kan blive - farlig.
Derfor bør alle knuder/svulster vurderes med den største
alvor.
Tidsfaktoren er afgørende.
En god regel, hvis man er i tvivl, om en behandling eller
undersøgelse er nødvendig, er at spørge sig selv: Hvordan
ville du selv reagere, hvis du pludselig kunne erkende en
lignende svulst et eller andet sted på kroppen. Ville du selv
blive bange og søge læge? Hvis ja, så bør du også søge
hjælp til dit dyr. For tidsfaktoren er meget afgørende for
en succesfuld behandling.
Flere former for ondartethed.
Ondartethed kan opfattes på flere måder. Dels kan der være
tale om, at en i sig selv godartet knude, kan vokse
ondartet. Dvs. at den vokser på et sted, hvor den medfører
gener for funktionen af andre organer. F.eks. kan en godartet
knude på et øjelåg vokse ondartet og hermed genere øjet i
en sådan grad, at det giver smerter eller betændelse i øjet.
Dels er der en anden og mere alvorlig form for ondartethed.
Den ses hos den type kræftsvulster, der efter kortere eller længere
tid spreder sig i kroppen. Dvs. at de sender små "døtreceller"
med blodbanerne til andre organer, hvor de slår sig ned og
begynder at danne nye svulster - de såkaldte metastaser.
Ved undersøgelsen vurderer dyrlægen svulsten ud fra sin
erfaring fra lignende tilfælde. I mange tilfælde kan han
ikke afgøre - ved blot at føle på svulsten - om den er
ondartet. Det mest rationelle vil derfor ofte være at
bortoperere knuden, mens den endnu er lille og endnu inden,
den har spredt sig. Så er den væk og kan ikke skade mere.
Man kan også udtage en lille vævsprøve, en biopsi, og sende
den til en nærmere undersøgelse. Her vurderes svulstens
celler i mikroskop, og man får oplysninger om dens natur. Sådanne
undersøgelser vil fordyre behandlingen, og da
resultatet alligevel som regel medfører en anbefaling om
bortoperation, vil det ofte bedst kunne svare sig at tage
knuden væk fra starten og så eventuelt efterfølgende få
den undersøgt.
For sent hvis svulsten har spredt sig.
Har svulsten fået et stort omfang, været til stede længe
eller har man allerede ved første undersøgelse en mistanke
om, at svulsten allerede har spredt sig, kan man have glæde
af at røntgenfotografere lungerne. Forklaringen er den, at
lungerne virker som et slags filter for blodet. Dvs. at
lungerne er det sted, som døtresvulsterne eller metastaserne
oftest slå sig ned i. Finder man derfor "rene"
lunger er sandsynligheden for, at der allerede er sket en
spredning mindre. En operation vil derfor have større
chance for at medføre et godt behandlingsresultat. Med andre
ord: Chancen for at få fjernet svulsten, inden den spreder
sig, er større. Men modsat: Kan der konstateres metastaser på
lungerne, vil en behandling være nyttesløs.
Brystkræft
Mammaecancer eller brystkræft er meget almindelig hos hunde
og katte. Som ved de fleste kræftlidelser optræder sygdommen
især hos midaldrende og ældre dyr.
Ejer af tævehunde bør regelmæssigt undersøge mælkekirtlerne
for knuder.
Kun de hunde, som er steriliseret inden 1. løbetid, slipper
helt for brystkræft. Den erfaring har man gjort i USA, hvor
mange tæver steriliseres tidligt. I Danmark har vi ikke denne
tradition. Katte derimod steriliseres ofte meget unge, og det
er sandsynligvis grunden til, at brystkræft er meget sjældnere
hos katte.
Hormonforstyrrelser betyder meget for udviklingen af
sygdommen. Hunde, der bliver "falsk gravide" efter løbetiderne,
får ofte mælkeproduktion og efterfølgende "mælkeknuder",
som man bør holde nøje øje med. Tidlig sterilisation vil
hindre den falske graviditet og vil formentlig være en god
forebyggelse for udvikling af svulster i mælkekirtlerne.
Imidlertid er det kun den meget tidlige sterilisation, der kan
give garanti for fuldstændig forebyggelse.
Et generelt og vigtigt råd er : Få svulster undersøgt og
behandlet så hurtigt som muligt. Behandlingsresultatet afhænger
ofte af tidlig indsats.
Åbyhøj
Dyreklinik er en moderne klinik der udelukkende behandler
familiedyr. Vores motto:" Vi behandler dit dyr, som var
det vores eget". På vores hjemmeside kan du læse mere
om klinikken, personalet og de behandlinger, vi tilbyder. Du
kan finde en lang række artikler om sygdomme hos hund og kat
og om adfærdsproblemer - et af vores specialer.
|