Højsæson
for skovflåter hos hunde
v/Fagdyrlæge
Jørgen Mikkelsen
Åbyhøj
Dyreklinik
Eftertryk ikke tilladt uden forfatterens samtykke.
Det er højsæson
for det lille blodsugende dyr : Skovflåten. Det afspejles
tydeligt i antallet af henvendelser til dyrlægerne i denne
tid.
"Jeg har lige fundet en tæge på min hund, hvordan får
jeg den fjernet?"
"Jeg har forsøgt at fjerne en skovflåt, men nu sidder
der noget tilbage, hvad skal jeg gøre?" Sådan lyder
nogle af de spørgsmål, som bekymrede hunde- og katteejere
stiller i denne tid.
Er der så grund til den store bekymring? Hvor farlig er flåterne?
Det er nogle af spørgsmål, som jeg vil give svar på.
Skovflåtens levevis
Skovflåten (Ixodes ricinus) er en lille mide, som er i
familie med spindlerne (edderkopperne). Det er ikke en tæge,
som mange kalder den. En tæge er et insekt.
Skovflåten er vidt udbredt i store dele af verden. Dens
udviklingscyklus varer 3 år. Om foråret klækkes ægget til
en 1 mm stor larve. Den suger blod fortrinsvis fra små
gnavere (f.eks. mus) og fugle og gennemgår herefter en
forvandling til nymfe. Nymferne er lidt større. De kravler
rundt lidt højere oppe i vegetationen (f.eks. høje græsstrå),
hvor de sidder og venter på, at et værtsdyr kommer
forbi. Det kan være dyr i den vilde fauna, katte, hunde eller
mennesker. Nymfen suger, ligesom larven, kun blod én
gang. Den er lys, beigefarvet, og den svulmer i løbet af de
dage, den sidder i huden op til ærtstørrelse. Så slipper
den sit tag. I løbet af det følgende år udvikler den sig
til den voksne æglæggende flåt.
Maj-juni og august-september er højsæson. Især på
fugtige og stille dage er risikoen stor for at pådrage sig flåter
.
Overfører bakterie
De fleste har hørt om den risiko, der kan være for
mennesker der bliver bidt af en skovflåt. Om ikke andet så
efter den megen skriveri i pressen om en kendt politiker, der
blev alvorligt syg efter et flåtbid. Men hvad med vores
familiedyr?
Skovflåten kan være inficeret med en bakterie, der er i
familie med syfilisbakterien. Den hedder Borreliabakterien.
Den kan være farlig for visse, særligt disponerede,
mennesker. Dyrene derimod synes at være langt mere
modstandsdygtige overfor den sygdom, som Borreliabakterien kan
medføre. Sygdommen hedder "Lyme disease" eller
"Lyme borreliose".
Den kan bl.a. medføre hudsymptomer, ledbetændelse eller
meningitis.
Især katte menes at være meget modstandsdygtige overfor
sygdommen. Men heller ikke hos hunde foreligger sikre
videnskabelige beviser for sygdomsudvikling. Der er dog fra
USA efterhånden mange enkelttilfælde, som peger på, at
sygdomsudvikling kan forekomme. Især ledbetændelser menes
her at være den mest almindelige form. Det første tilfælde
herpå er beskrevet fra USA hos en hund i 1984. Også
hudlidelser formodes at forekomme, men pelsen kan skjule
symptomerne. I Europa og dermed også i Danmark foreligger
ikke sikre beviser for overført sygdom.
Ingen grund til panik
Der er derfor heller ikke grund til at gribes af panik, når
hunden eller katten har fået en flåt på sig.
Jeg hører ofte om mange forskellige måder, som har været
forsøgt, inden folk giver op. Ofte involverer det et eller
andet kemisk middel, som f.eks. renset benzin. Pas på med
det! Man risikerer at lave større hudirritation end flåten
selv.
Man kan vælge at lade flåten sidde. Den slipper alligevel
selv sit tag efter 3-6 dage.
Sådan fjernes flåten
Ønsker man, som de fleste gør, at fjerne den, er her et
par råd:
Kunsten er at fjerne flåten hel - med munddele. Det er min
erfaring, at den bedst og nemmest fjernes ved hjælp af en
speciel pincet ("tægetang"), som kan fastholde flåten,
mens den drejes af. Den er meget nem at bruge, og man slipper
for at røre ved flåten. Noget, som jeg ved, mange vil sætte
pris på. Har man ikke en tang, kan man sætte sin finger på
flåten og dreje den hurtigt rundt i cirkelbevægelser. Så
slipper den sit tag, og det lykkes normalt at få hele flåten
med.
Hvad nu hvis man er mislykket i sit forsøg på at fjerne flåten?
Slap af, - det betyder sjældent noget. De tilbageværende
munddele giver en lille fremmedlegmereaktion og udstødes ved
dannelse af en lille, som regel betydningsløs, byld eller
bums.
Forebyggelse
Vil man forebygge flåtangreb, kan man anvende
insektgifte, ligesom man bruger mod lopper. Især midlerne
"Exspot" og "Frontline" er
effektive. Begge midler dryppes i nakken hvorfra de fordeler
sig ud i hudens fedtlag. Mange jægere foretrækker denne
forebyggelse, fordi deres hunde er særdeles udsatte for flåtangreb.
Komplikationer
Undertiden kan der dog opstå komplikationer efter et flåtbid.
Det sker hvis hunden eller katten bider og slikker sig på
stedet. Herved kan der opstå det, som vi kalder et "hot
spot". Det er et væskende eksem, der forårsages af
hudens stafylokokker, og som kan brede sig meget hurtigt. Her
er der grund til at søge dyrlægehjælp hurtigt.
En anden hovedregel er den, at hvis der omkring bidstedet
udvikler sig en rød hævelse større end en femkrone, så bør
dyret i antibiotikabehandling. Herved sikrer man, at der ikke
udvikles senreaktioner.
Åbyhøj
Dyreklinik er en moderne klinik der udelukkende behandler
familiedyr. Vores motto:" Vi behandler dit dyr, som var
det vores eget". På vores hjemmeside kan du læse mere
om klinikken, personalet og de behandlinger, vi tilbyder. Du
kan finde en lang række artikler om sygdomme hos hund og kat
og om adfærdsproblemer - et af vores specialer.
|