Hunde - info, Forbedret avl af racehunde og

Forbedret avl af racehunde og - katte i fremtiden?

Af Jan Nielsen

Det Dyreetiske Råd fremlagde i april en udtalelse om avl af hunde og katte. Udtalelsen beskriver problemer med ekstreme avlsmål og arvelige sygdomme hos racehunde og racekatte og giver forslag til, hvordan avlsarbejdet kan forbedres. Rådet tager afstand fra avl, som medfører nedsat livskvalitet hos vore hunde og katte.

Dyrefondet, der igennem mange år har konstateret og kommenteret problemer i avlen af flere hunde- og katteracer, ser frem til, at udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd vil føre til en forbedret livskvalitet for alle vore familiedyr. Vi bringer her indholdet af den pressemeddelelse, som er udsendt af Det Dyreetiske Råd:

"Der er ca. 300.000 stambogsførte racehunde og ca. 55.000 stambogsførte racekatte i Danmark. Stambogen er dog ingen garanti for, at der er tale om et sundt og harmonisk dyr. Nogle af racehundene og racekattene har problemer med forekomst af arvelige lidelser. Årsagen kan være, at racens kendetegn øger risikoen for bestemte lidelser, eller at en arvelig lidelse har spredt sig i racen.

Tidligere havde man en ringe forståelse af avlen og dens konsekvenser, men i dag er det i højere grad muligt at overskue, hvad man gør ved dyrene i avlen. En større viden medfører også et større ansvar, udtaler Rådets formand, professor Peter Sandøe. Dette ansvar deles af flere grupper: de enkelte kenneler, raceklubberne og dyrlægerne. Han tilføjer, at vores viden på området dog langt fra er fuldkommen, og at der derfor er brug for øget overvågning og forskning.

Der findes to typer af problemer i avlen. For det første kan der være tale om, at man avler efter mål, som direkte eller indirekte medfører problemer for dyrene. Dette fænomen kaldes også overtypning, og viser sig fx ved, at man avler efter flade næser, der kan give besvær med vejrtrækningen, eller at man avler efter dyr med dybe hudfolder, hvori der kan opstå hudbetændelse. Den anden type problemer opstår ved avl på dyr, der er bærere af genetiske defekter eller af faktorer, som øger risikoen for at udvikle en arvelig lidelse. Arvelige lidelser kan fx give sig udslag i alvorlige hudproblemer eller i dårlige hofter (hofteledsdysplasi). De arvelige lidelser udgør et mindst lige så tungtvejende problem som overtypningen.

Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er det etisk uacceptabelt at foretage avl, som kan forudses at give anledning til lidelsesvoldende sygdom, væsentlig nedsat funktionsevne eller andre problemer, der har en negativ indflydelse på dyrenes livskvalitet.

Det går ikke blot ud over dyrene, men deres ejere påføres også sorg og bekymringer, foruden ofte ganske anseelige udgifter til dyrlægehjælp, udtaler Peter Sandøe.

I sammenslutninger af raceklubber er der allerede flere gode initiativer på vej til at gøre noget ved problemerne. Det Dyreetiske Råd mener dog, at endnu mere kan og bør gøres, og har derfor følgende anbefalinger:

Standarderne, som de enkelte racer bliver bedømt ud fra kan give anledning til problemer med overtypning. Raceklubberne har et ansvar for at gøre noget ved disse. Dels ved internationalt at tale imod standarder, som lægger op til ekstrem avl. Dels ved at pålægge dommerne at fortolke standarderne på en måde, så usunde og uharmoniske dyr ikke præmieres. Udstillingsdommerne bør i højere grad end nu bidrage til, at uharmoniske og usunde dyr får en bedømmelse , som kan udelukke dem fra videre avl.

Raceklubberne kan stille krav om, at dyr kun må anvendes til avl, hvis de er testet for arvelige lidelser, som florerer i den pågældende race. Dette sker allerede i et vist omfang, men der kan gøres meget mere.

Præmieringen på en udstilling er ikke altid det bedste grundlag for udvælgelse af et avlsdyr. Selv om dyret selv er sundt og harmonisk, kan det være bærer af en række "dårlige" arveanlæg. I vurderingen af dyrets egnethed som avlsdyr bør derfor også indgå en bedømmelse af forældre, kuldsøskende og evt. tidligere afkom.

Opdrætterne bør have den bedst mulige viden om, hvordan avlsarbejdet påvirker dyrenes sundhed. Der bør derfor satses på uddannelse og information, fx via kurser i specialklubberne. Desuden bør opdrætterne lægge afgørende vægt på temperament ved udvælgelsen af avlsdyr. I den sammenhæng bør der tages hensyn til, at det meste af afkommet ender som familiedyr. Specialklubberne bør selv søge information om de problemer, racen måtte have, og aktivt formidle denne information til opdrætterne samt gribe ind, fx med avisrestriktioner, hvis der opstår problemer.

Hvalpe- og killingekøbere bør have adgang til information om egenskaber og evt. arvelige problemer hos dyr af den race, de tænker at anskaffe. De har selv et medansvar for at gøre brug af denne information og dermed sikre, at dyret lever op til forventningerne.

De praktiserende dyrlæger bør informere specialklubberne om stigende forekomster af sygdomme inden for bestemte racer. Det bør gennem kurser og på anden måde sikres, at dyrlægerne er rustede til

at rådgive opdrætterne om avl. Endelig bør forskningen inden for dette område prioriteres, så problemdyrene lettere kan identificeres.

Der er tale om alvorlige problemer, som det er svært at lovgive sig ud af udtaler Peter Sandøe. Vejen frem er først og fremmest at informere og motivere dem, som er ansvarlige for avlen af hunde og katte."

I udtalelsen er fremhævet to typer problemer i avlen:

Problemer i relation til avlsmål og overtypning (lidelser, som er direkte eller indirekte relateret til de givne avlsmål):

Hud og pels:

Dybe hudfolder: Der kan opstå hudbetændelse i bunden af folderne. Det kan blive nødvendigt at fjerne hudfolderne ved operation.

Stor, tung pels: Vægten og størrelsen af pelsen hæmmer dyrets bevægelser. Der er desuden øget risiko for hedeslag i varme perioder.

Hårløshed: Uden pels forstyrres dyrets evne til at holde kropstemperaturen. Der er også risiko for solskoldning og forfrysninger.

Merlefarve: Hos hunde kan denne pelsfarve være ledsaget af defekter i syns - og høresans.

Hvid pelsfarve: Hos både hunde og katte kan hvid pelsfarve ved nogle genetiske kombinationer være ledsaget af døvhed.

Hoved:

Flade næser og korte hoveder: Der kan ses besvær med at trække vejret. Næseborenes åbninger er ofte for små og den bløde gane for stor ("snorkende vejrtrækning"). Det kan være nødvendigt at operere næseborene eller fjerne et stykke af ganen for at lette vejrtrækningen. Manglende afløb gennem tårekanalen medfører øjenirritationer. Desuden kan ses fejlstilling af tænder.

Indadkrængende/udadkrængende øjelåg: Disse tilstande er ofte ledsaget af kronisk øjenbetændelse, som kan nødvendiggøre operation, hvor en del af øjenlåget fjernes.

Store øjne og brede hoveder: Ofte er hovedet for stort i forhold til bækkenet. Dette kan give fødselsproblemer, der kan ende med kejsersnit. Der er desuden øget risiko for alvorlige øjenskader, og øjnene kan endog "falde ud" af øjenhulerne.

Tunge hængende ører: Ørerne nedsætter ventilationen i øregangen, hvilket giver grobund for øregangsbetændelse. Operativ fjernelse af en del af øregangen kan blive nødvendig.

Krop:

Fejlproportioneret dværgvækst: Herved fås fx en kombination af korte ben og lang ryg. Risikoen for rygproblemer og diskusprolaps er forøget.

Rette benvinkler: Den manglende vinkling i leddene giver øget risiko for ledskader. Operation kan blive nødvendig.

Manglende hale hos katte: Ledsages ofte af misdannelser i ryg eller organer, desuden mangler halen til kommunikation og balance.

Problemer med arvelige sygdomme:

Øjensygdomme:

· PRA (progressiv retinal atrofi):

Arvelig øjensygdom, hvor celler i øjets nethinde gradvist nedbrydes, hvilket fører til nedsat syn og efterhånden total blindhed. Sygdommen nedarves recessivt.

· Grå stær (katarakt): Fortætning af øjets linse, der normalt er glasklar. Herved nedsættes synet, evt. bliver dyret blindt. Grå stær kan dog også opstå uden relation til arvelige forhold. Der er beskrevet forskellige former for arvegang hos de forskellige racer.

Skelet:

· Hofteledsdysplasi (HD): Udviklingsdefekt i hofteleddet, hvor hofteskålen og lårbenshovedet ikke passer sammen. Herved opstår unormale slitageforhold i leddet og, afhængig af udviklingsgraden, får dyret smerter og kan begynde at halte. Lidelsen er afhængig af miljøfaktorer, men en øget risiko for at udvikle HD er arveligt betinget. Arvegangen er polygen.

· Albueledsartrose: Kroniske forandringer i og omkring albueleddet, ofte sekundært til andre lidelser i albueleddet. Ledsages ofte af halthed. De primære lidelser kan være svære at diagnosticere, og artroseforandringeme kan bruges som udryk for leddets "sundhedstilstand". Afkom efter forældredyr med artrose har oftere og større grad af artrose end afkom efter artrosefri dyr.

Hormonale lidelser:

· Forhøjet produktion af binyrebarkhormon (Cushing syndrom): Der kan ses bl.a. øget drikkelyst og urinering, samt hårtab og nedsat aktivitet. Lidelsen kan opstå uden arvelige årsager, men har en øget forekomst hos bestemte racer.

· Nedsat produktion af skjoldbruskkirtlens hormon, thyroxin (hypothyreoidisme): Der kan bl.a. ses nedsat aktivitet og hårtab. Der er en arvelig disposition inden for visse hunderacer.

Immunforsvaret:

· En arvelig immundefekt kan give problemer med hårsækmider: Hunde har normalt et lille antal hårsækmider. Miderne overføres til hvalpene i de første levedage. Hos hvalpe med denne immundefekt får miderne mulighed for at opformeres. Dette kan føre til hårløshed og evt. sekundær hudbetændelse samt risiko for et yderligere svigt i immunforsvaret. Den præcise arvegang er ikke beskrevet.

· Allergisk hudbetændelse: Der kan være allergisk reaktion over for fx pollen og husstøv, med varierende grad af kløe og betændelse i huden. Arvegangen formodes at være polygen. Udviklingen af allergi er desuden afhængig af miljøpåvirkninger.

Organer:

· Nyrecyster: Hos katte kan nyrerne være forstørrede og indeholde cyster. Lidelsen kan resultere i nyresvigt. Nedarvningen er dominant.

· Hjertemuskelsygdomme (ideopatisk dilateret kardiomyopati): Sygdom i hjertemuskulaturen ses hyppigere hos nogle større hunderacer. Symptomerne kan ofte kontrolleres i en periode, men lidelsen vil resultere i, at dyret dør pludseligt eller udvikler alvorligt hjertesvigt. Arvegangen er uafklaret.

Adfærd:

· Nervøsitet og aggression: Tendensen til nervøs og/eller aggressiv adfærd kan til en vis grad være arveligt betinget. En sådan adfærd kan give problemer, fx ved at dyret ikke kan være alene hjemme, eller det bider, og det kan ende med at dyret må aflives.

Dyrefondet anbefaler kommende hvalpe- og killingekøbere, i det omfang det er muligt, at søge information om problemer og temperament hos den race, som de overvejer at anskaffe. For så vidt muligt at sikre sig, at de anskaffede dyr lever op til forventningerne. Desuden anbefales det at læse Dyrefondets pjecer:

"Skal - skal ikke ... have hund?,

"Hund ? Kat? Eller... ? ",

"Hvad koster det: at - holde hund ? - at holde kat? " og

"Købeloven - juridisk orientering om køb af hund og kat", der kan rekvireres på telefon 39 56 30 00 eller via telefax 39 56 33 60.

Artiklen er fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-journalen nr. 3/1999
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale