Hunde - info, Kryptorchid

Kryptorchid - og hvad så?

Racestandarderne kræver, at hanhunde har begge testikler fuldt udviklet og på plads i pungen. Men ikke alle har det! Man siger de er kryptorchide. Men hvorfor er de det, og hvad er konsekvenserne? Dyrlæge Kim Hesvang giver her svar på mange af de spørgsmål, man som hundeejer vil stille.

Ordet kryptorchisme (Kryptorchismus) stammer fra de græske ord kryptos, som betyder skjult, og orchis, som betyder testikel.
Klinisk ordbog definerer kryptorchisme som: "tilbageholdelse i underlivet af testiklerne. som normalt er steget ned i pungen inden fødslen"
Enhver opdrætter er opmærksom på dette problem, specielt fordi den arvelige andel i defekten skønnes at være særdeles stor, og enhver hvalpekøber bør ligeledes sikre sig, at testiklerne er i pungen på den hanhund, man nu engang har kastet sin kærlighed på.
Det synes umiddelbart logisk, at når en lidelse er arvelig, og oven i købet synlig for enhver, så ville et problem som kryptorchisme hurtigt forsvinde, ved at de kryptorchide hanhunde konsekvent blev trukket ud af avlen. Problemet er blot, at hunhunde kan være skjulte bærere af generne, som overfører kryptorchisme.
Et faktum er derfor, at problemet kryptorchisme på ingen måde er ryddet af vejen, men måske endog øges gradvis i visse hunderacer.
Ligesom løsningen på andre diskutable emner i dagligdagen er afhængige af menneskers forskellige etiske og moralske grundholdninger, skal jeg understrege, at de i det følgende fremførte og foretrukne meninger og løsninger på problemet kryptorchisme er mine egne, baseret på litteraturstudier og erfaring, og ikke udtryk for en fælles dyrlægeholdning. Hvor andre meninger og løsningsmodeller kan komme på tale, er disse så vidt muligt ligeledes omtalt.
Men først lidt om embryologi (fosterets udvikling), anatomi og fysiologi:

Sådan udvikles testiklerne

Ved befrugtningen, dvs. sammensmeltningen mellem æg og sædcelle, som foregår i hunhundens æggeledere, sker samtidig den genetiske bestemmelse af hundefosterets fremtidige køn: føres et X-kønskromosom fra faderen sammen med et X-kønskromosom fra moderen bliver hvalpen født som hunhund; er det derimod et Y-kønskromosom fra faderen, der føres sammen med et X-kromosom fra moderen, bliver hvalpen født som en hanhund.
Hanhunde har altså kønskromosomerne XY og hunhunde har kønskromosomerne XX.
Det kønsvæv som senere skal udvikle sig til enten æggestokke eller testikler er i det tidlige fosterstadie ikke til at skelne fra hinanden; man kan sige, at der i livets begyndelse er anlæg for, at fosteret kan udvikle sig til en han eller hun, og at det er kønskromosomerne (XX eller XY), som bestemmer, om kønsvævet senere i fosterstadiet udvikler sig til de "primære kønskirtler": æggestokkene eller testiklerne.
Tidligt i fosterstadiet befinder kønsvævet sig i nærheden af og bagved nyreanlæggene. Hos hunhunde udvikles og forbliver æggestokkene i dette område. Hos hanhunde sker udviklingen af testiklerne samtidig med at en vandring af kønsvævet begynder. Denne vandring, som vi kalder nedstigningen, går bagud-nedad i bughulen og bagest, på indersiden, mellem inderlårene og maven passerer testiklerne igennem hver sin lyskekanal og ender i pungen.
Pungen er en hudpose, hvor testiklerne er placeret for at kunne holde en lavere temperatur end kropstemperaturen (herom senere). De fleste hvalpe fødes med testiklerne i pungen. Hos enkelte hvalpe sker nedstigningen senere, men normalt er disse nedsteget i seks måneders alderen, ligesom nedstigning indtil otte måneders alderen også er beskrevet.
DKK har valgt at sætte otte måneder som "sidste frist" for at testiklerne skal være på plads i pungen. I stambogen er det muligt for dyrlægen at attestere dette.
Personligt sætter jeg seks måneder som "grænse for kryptorchisme"
Udover at testiklernes udvikling og nedstigning er overordnet genetisk bestemt (dvs. styret af generne på kønskromosomerne), så er nedstigningen også kontrolleret af hormoner såsom androgener og gonadotropiner (herom senere).

Gubernaklet er et bånd, som forbinder testiklerne i hver side med pungen. Under nedstigningen forkortes dette bånd, og de lærde strides stadig om gubernaklets funktion: er det kun en "ledetråd" under testiklernes "rejse" til pungen, eller er det gubernaklets afkortning, som aktivt er med til at trække testiklerne i den rigtige retning og ned i pungen?

Testiklernes anatomi og funktion

Hanhundens testikler, der, naturligvis afhængig af race, måler et gennemsnit af 3 x 2 x 1,5 cm, har to funktioner: 1) De producerer sædceller (spermatozoer) og 2) de producerer hankønshormonet testosteron under påvirkning af de overordnede (fra hypofysen udskilte) kønshormoner: LH (det luteiniserende hormon) og FSH (det follikelstimulerende hormon).
I testiklen produceres altså sædcellerne for siden hen i et sædkanalsystem at føres videre til bitestiklen, der ligger i forbindelse med og oven på testiklen. I daglig tale kaldes testiklerne og bitestiklerne blot for testiklerne, idet de samlet udgør en fælles enhed, et organ. I bitestiklen gennemgår sædcellerne den endelige modning og oplagres, indtil de under en parring bliver udtømt gennem det udførende sædkanalsystem som løber videre op igennem lyskekanalen og munder ud i urinrøret ved prostata (blærehalskirtelen) i bækkenhulen. Resten af sædcellernes transport foregår gennem urinrøret.
For at produktionen og modningen af sædceller i testiklerne kan foregå normalt, er det nødvendigt, at testiklerne holder en temperatur. der er en til to grader lavere end kropstemperaturen. For at holde denne lavere temperatur er testiklerne, som tidligere omtalt, placeret i et vedhæng uden for kroppen, scrotum eller pungen, som den også kaldes. Pungens hud er tynd, pigmenteret, forsynet med svedkirtler og dækket med (sparsomt) hår. Under huden findes, i modsætning til normal hud, intet fedtlag, og som yderligere hjælp til nedkølingen, afkøles det tilløbende blod af et kraftigt venenet. Testiklernes temperatur kan endvidere reguleres af en muskel, som kan hæve eller sænke testiklerne op eller ned og dermed ændre deres afstand (og opvarmning/ isolation) fra kroppen. I varmt vejr føles pungen slap og hængende, mens den i køligt vejr føles fast og sammentrukket.
Kønsmodenheden eller puberteten dvs. tidspunktet hvor hanhunden bliver i stand til at producere befrugtningsdygtige sædceller indtræder i ca. ni måneders alderen. Da tallet er et gennemsnit af alle racer, vil man inden for de enkelte racer kunne opleve pæne udsving herfra. Visse hanhunde kan f.eks. blive kønsmodne allerede ved seks måneders alderen. Normalt bliver hanhunde fra samme race og kuld kønsmodne lidt senere end de tilsvarende hunhunde. Chow-chow og saluki hanhunde bliver først kønsmodne op til flere år senere end hunhundene. Hos atter andre racer kan hanhundene gennemføre parring før hunhundene.

Når det går galt

Under udviklingen og nedstigningen af testiklerne kan det "gå galt" på ethvert stadie:
- en testikel eller begge testikler kan forblive i bughulen (som regel går nedstigningen i stå før lyskekanalen, dvs. i bækkenhulen): vi taler om enkel t- eller dobbeltsidig abdominal kryptorchisme.
- en eller begge testikler kan forblive i lyskekanalen: vi taler om enkelt- eller dobbeltsidig inguinal kryptorchisme.
Ved enkeltsidig kryptorchisme er den ene testikel altså placeret normalt i pungen, mens den kryptorchide testikel kan ligge i bækkenhulen/bughulen eller i lyskekanalen.
Ved dobbeltsidig kryptorchisme er ingen af testiklerne lejret i pungen, og begge kan de befinde sig i bækkenhulen/bughulen eller begge i lyske-kanalen eller en i bækken/bughulen og en i lyskekanalen (dobbeltsidig adominal/inguinal kryptorchisme).
Hanhunde viser sig at være dobbelt så hyppigt kryptorchide på højre som på venstre testikel (2,3:1 for inguinal kryptorchisme og 2,0:1 for abdominal kryptorchisme).

Hvorfor sker det?

Der er flere årsager til at hanhunde kan blive enkelt- eller dobbeltsidig kryptorchide:
a) for ringe produktion af de hormoner som styrer testiklernes nedstigning.
b) ingen eller for ringe afkortning af gubernaklet under fosterstadiet.
c) forkert tilhæftning af gubernaklet, der f.eks. kan ende ved bugvæggen i stedet for i pungen.
d) for snæver eller mangelfuldt udviklet lyskekanal.
e) andre deformiteter i bug - eller bækkenhulen, som spærrer testiklerne vejen under nedstigningen.
Under et kan det dog konstateres, at uanset de ovennævnte anatomiske og fysiologiske årsagsforhold, så er der så godt som altid arvelighed med i spillet som overordnet årsagsfaktor: hos hunde taler man genetisk i sin enkleste form om en kønsbegrænset autosomal rescessiv arvegang: det vil sige at både han - og hunhunde kan have recessive (skjulte) gener for kryptorchisme og altså begge være medvirkende til kryptorchismens arvelige spredning. En kuldsøster til en kryptorchid han kan f.eks. være bærer af et recessivt gen som senere, når hun parres med en han med et recessivt gen (hannen behøver altså ikke at være kryptorchid), kan resultere i et kuld med en eller flere kryptorchide hanhunde.
Hos visse racer optræder kryptorchisme hyppigere end hos gennemsnittet. Risikoen for kryptorchisme angives et sted imellem 0,8 og 9,8 procent.

Der kan stadig produceres befrugtningsdygtig sæd
Hvis din hanhund er dobbeltsidig kryptorchid, vil temperaturen i testiklerne være for høj til at producere leve- og befrugtningsdygtig sæd. Han er altså "steril" og vil godt kunne parre sig, om end parringslysten ofte er væsentlig nedsat: visse kan endog ejakulere (udtømme sig), dog uden at der kommer noget ud af den fornøjelse.
Er din hanhund derimod enkeltsidig kryptorchid, vil han med al sandsynlighed være "fertil" dvs. befrugtningsdygtig, om end den ene normale testikel, som er steget ned i pungen, ikke vil producere nær det samme antal sædceller, som to normale testikler tilsammen ville gøre. 69 procent af alle enkeltsidig kryptorchide hunde er sterile.
Hos din dyrlæge kan du få foretaget en sædprøve, hvor din hanhunds sædkvalitet vil kunne bedømmes, idet dyrlægen vil bedømme sædcellernes levedygtighed og eventuelle misdannelser et mikroskop.
Kryptorchide hanhunde viser også deres nedsatte forplantningsevne ved at have nedsat ejakulationsrefleks, dvs. de har sværere ved at udtømme sæden ("få udløsning'').

Øget risiko for svulster

Såvel enkelt- som dobbeltsidig kryptorchide testikler, som er beliggende enten i bughulen eller i lyskekanalen, har en høj risiko for at danne svulster. Yderligere har disse tumorformer en tendens til at blive mere ondartede (maligne), hvis de opstår i kryptorchide testikler, end i testikler som er i pungen.
Man regner med at 16 procent af alle hanhunde får en testikeltumor på et tidspunkt i deres liv; og at kryptorchisme forøger denne risiko 13,6 gange!
Inguinalt (lyske) kryptorchide testikler har yderligere en dobbelt så hyppig risiko for at ende i en tumorform som de abdominalt (bughule) kryptorchide testikler.
Testikeltumorer har også en tendens til at optræde som to eller flere tumorformer samtidig i en og samme testikeltumor.
Sertolicelletumorer medfører feminisering af hanhunden: sertolicelletumorer er østrogenproducerende (hunkønshormon), hvorfor hanhunden kan begynde at tiltrække andre hanhunde. Den mister parringslysten og udvikler "bryster" som dog består af fedtvæv og ikke kirtelvæv.
Feminisering ved forekomst af sertolicelletumor opstår hos 50 procent af hanhundene med inguinal kryptorchisme og 70,4 procent af hanhunde med abdominal kryptorchisme.
Sertolicelletumorer kan også udvikle hudsymptomer, såsom tyndere hud, pigmenteret hud, nedsat talgkirtelproduktion og symmetrisk hårtab startende i flankerne (i enkelte tilfælde kan hunden blive næsten helt nøgen).
Den anden (normale) testikel vil sædvanligvis skrumpe og prostata (blærehalskirtelen) forstørres. I særligt grelle tilfælde kan der udvikles et brok mellem endetarmen og pungen.
Sertolicelletumorer kan være godartede eller ondartede, og kan blive kolossalt store; således har jeg selv oplevet at operere en hanhund for dobbeltsidig abdominal kryptorchisme, hvor begge sertolicelletumorer tilsammen vejede 7 kilo!
I tilfælde, hvor der ikke forekommer spredning (metastaser) af sertolicelletumoren, vil en kastration bevirke bortfald af symptomer i løbet af to til seks uger.
Hvis symptomerne er forsvundet seks uger efter kastrationen, er der altså en rimelig chance for, at der ikke er foregået spredning, og hvis de fortsætter, er det overvejende sandsynligt, at der er metastaser.
Kryptorchide hanhunde, som udviser ovenstående symptomer skal mistænkes for at have udviklet en sertolicelletumor i den kryptorchide testikel og bør behandles derefter.
Seminomer er generelt godartede hos hunden og forårsager normalt ingen symptomer eller funktionsforstyrrelser. Seminomer bliver i gennemsnit 1-9 cm store og forekommer hyppigere hos ældre hunde ligesom de oftere optræder i kryptorchide testikler og i en tidligere alder. I sjældne tilfælde forekommer feminisering og hårtab.
Leydigcelle tumorer eller interstitielle testikeltumorer er den tredje tumorform vi hyppigst finder hos hanhunden. Den optræder mest hos hanhunde oppe i alderen, men meget sjældent i kryptorchide testikler, og kan være både steroid (binyrebarkhormon-) producerende eller androgen (hankøns-hormon-) producerende. Når der forekommer en leydigcelletumor i en testikel skrumper den anden testikel ofte, mens prostata (blærehalskirtelen) i modsætning ofte kan blive kraftigt forstørret (prostata-hypertrofi). Denne tumorform er som regel langsomt voksende og langt hovedparten er godartede.
Hormonproducerende tumorer har en mulighed for at fremkalde adfærdsændringer, f.eks. øget aggressivitet. Erfaringen viser, at mentalitetsændringer sjældent afhjælpes af kastration, når de først er opståede som følge af en kryptorchisme i modsætning til almindelige kastrationer. Skal mentalitetsændringer hos kryptorchide hanhunde undgås, bør de kastreres, før mentalitetsændringerne opstår.
Kryptorchide testikler har øget risiko for at slynge sig i deres ophæng, hvilket kan give kolik- og bugsmerter ligesom ved tarmslyng. Ligeledes kan kryptorchide testikler med tilsvarende smerter blive indeklemt i lyskekanalen.
Ved enhver form for bugsmerter hos kryptorchide hanhunde bør der undersøges for en eventuel testikelslyngning eller indeklemning.

Er der mulighed for at tage fejl?

Der er en lille mulighed for at tage fejl i diagnosen: "inguinal (lyske-) kryptorchisme"
I forbindelse med den tidligere omtale af muskelen der hæver og sænker testiklerne kan det nævnes, at refleksen i muskelen kan være særlig stærk i hvalpe- og unghundestadiet, således at testiklen ofte kan være trukket op i lyskekanalen, mens den afslappes senere med alderen.
I disse tilfælde kan man fejlagtigt fristes til at tro, at hunden er kryptorchid, men i modsætning til kryptorchide testikler, kan en testikel, der er holdt oppe i lyskekanalen af denne refleks masseres ned i pungen!
Der er også en teoretisk (om end meget sjælden) mulighed for, at hanhunden fødes med "aplasi" dvs. total mangel på en (hyppigst) eller begge testikler. Denne mangel vil naturligvis foranledige den undersøgende dyrlæge til at tro, at den manglende testikel må ligge i bughulen. Kun en operation vil kunne afsløre, hvilket tilfælde det drejer sig om.

Bør jeg lade min kryptorchide hanhund operere?

Kryptorchide hanhunde bør ikke benyttes i avlen, men bør opereres allerede i et til to års alderen, dvs. efter at hunden er udvokset men inden risikoen for tumordannelse bliver for stor!
Men inden spørgsmålet yderligere besvares, skal jeg kort forklare forskellen på en kastration og en sterilisation.
Ved en kastration fjernes normalt en eller begge testikler med tilhørende bitestikler; herved bortfalder også produktionen af de kønshormoner (f.eks. testosteron), som testiklerne tog sig af. og dermed det hormonelle samspil med hypofysens overordnede kønshormoner (LH og FSH... se tidligere). En dobbeltsidig kastration kan betyde, at hanhunden får lettere ved at tage på i vægt.
Ved en sterilisation bevares testiklerne og bitestiklerne, men de fraførende sædledere underbindes eller overskæres, så den producerede sæd ved sædafgang ikke kommer videre i sædkanalerne, og derfor ikke udtømmes ved en eventuel parring. Hormonproduktion og -balance bevares intakt.
Hvis din hanhund er over otte måneder og enkeltsidig kryptorchid, vil jeg, uanset om testiklen befinder sig i bughulen, bækkenhulen eller lyskekanalen, anbefale fjernelse af den kryptorchide testikel. Dette indgreb anbefaler jeg grundet de tidligere beskrevne forøgede risici i kryptorchide testikler for tumordannelser, adfærdsændringer og hudforandringer. Spørgsmålet er dernæst, om der skal foretages yderligere på den i pungen normalt placerede resterende testikel; personligt vil jeg, grundet chancen for at avle kryptorchismen videre ved en eventuel parring, anbefale at sterilisere den pågældende testikel; men en kastration kan naturligvis også komme på tale, især hvis den kryptorchide testikel indeholder en tumor.
Hvis din hanhund er over otte måneder og dobbeltsidig kryptorchid bør han kastreres på begge testikler uanset deres placering.

Kan kryptorchisme kureres?

Når først hanhunden har nået otte måneders alderen, er det for sent at gøre forsøg på at få testiklen/testiklerne ned i pungen.
Behandlinger inden da bør rettes mod den egentlige årsag (se tidligere) og der findes to metoder, som kræver dyrlægens medvirken, og en, hvor du måske kan hjælpe lidt til selv.
Dyrlægen har følgende muligheder for at afhjælpe risikoen for, at det ender med en kryptorchid hanhund:
1) Dyrlægen kan give hormonbehandlinger: naturligvis har hormonbehandlinger kun en chance for at give resultat, hvis årsagen ikke skal findes i en passagehindring. Og hormonbehandlinger giver bedre resultater ved dobbeltsidig kryptorchisme end ved en enkeltsidig.
Brug af overordnede kønshormoner som f.eks. LH (luteiniserende hormon) har givet skuffende resultater og kan ikke anbefales.
Brug af hormonet: chorion-gonado-tropin har med varierende succes været benyttet for at fuldføre testiklernes nedstigning.
Om hormonbehandling kan generelt siges, at den bør gives i form af indsprøjtninger inden for to til fire måneders alderen for at give de bedste resultater.
2) Dyrlægen kan foretage en operation, hvor den kryptorchide testikel findes og gubernaklet overskæres/fjernes delvist hvorefter testiklen "trækkes" så langt som muligt i retning af pungen. Dyrlægen kan også i tilfælde af anatomiske passagehindringer fjerne eller opblokke disse.
I de tilfælde, hvor du anmoder en dyrlæge om at træde til skal I begge naturligvis afklare de etiske og moralske aspekter i den sammenhæng: hvad er formålet med det operative eller hormonelle indgreb?
Hvis dit egentlige ønske er at få testiklen/testiklerne ned i pungen for at undgå eventuelle senere bivirkninger (adfærdsændringer) og sygdomme (f.eks. sertolicelletumor) som følge af kryptorchismen, så kan behandlingsmetoderne måske forsvares.
Ønsker du, at hunden skal behandles for eventuel senere fremstilling på udstilling og med eventuelle fremtidige parringer for øje, anser jeg behandlingerne for absolut forkastelige.
3) Selv kan du, hvis testiklen kan konstateres i lyskekanalen, ved daglig massage nedad mod pungen hjælpe testiklen på vej og gubernaklet til at afkortes. Der er delte meninger om effekten af denne massage, men skade kan det ikke.

Man kan avle sig ud af problemet

Personligt mener jeg, at jo senere i hvalpe- eller unghundestadiet en testikel er om at stige ned i pungen, desto større risiko er der for, at den udvikler sig i størrelsen, inden den skal passere lyskekanalen. En for snæver lyskekanal i kombination med en for stor testikel vil derfor resultere i en anatomisk passagehindring.
Derfor vil det avlsmæssigt være en fordel at satse på avl med hanhunde, der så tidligt som muligt (helst ved fødslen) har testiklerne på plads i pungen eller i lyskekanalen, i forhold til de hanhunde, hvor testiklerne først er nede i seks måneders alderen.
Da både hanhunde og hunhunde kan være bærere af det recessive gen for kryptorchisme, vil et avlsprogram, hvor kun de kryptorchide (recessivt homozygote) hanner udelukkes fra avlen ikke give tilstrækkeligt resultat. I sin yderste konsekvens ville en udelukkelse fra fremtidig avl af både moderen og faderen af et kuld, hvor der blev konstateret tilfælde af kryptorchisme give det ønskede resultat, hvor man statistisk måtte forvente, at antallet af kryptorchidtilfælde ville begynde at falde indenfor den pågældende race i 1øbet af to til tre generationer (naturligvis forudsat af alle individerne fra de "kryptorchide kuld" også blev udelukket fra avlen).

Hvad bør jeg selv gøre?

Hvis din hund er dobbeltsidig kryptorchid og over otte måneder bør du lade den kastrere.
Hvis din hund er enkeltsidigt kryptorchid og over otte måneder bør du lade den kryptorchide testikel kastrere (fjerne) og enten kastrere eller sterilisere den "normale" testikel.
DKKs udstillingsregler forbyder kryptorchide hanhunde (både enkelt - og dobbeltsidige) at blive udstillet, ligesom hvis det kan bevises, at hunden har været udsat for operative indgreb eller anden foranstaltning (f.eks. hormonbehandling), for at skjule eller aflede eksteriørfejl (læs: kryptorchisme).
Enhver form for behandling af kryptorchide hanhunde, hvad enten det er hormonbehandlinger eller egentlige operationer, bør derfor af retsmæssige, etiske og moralske årsager anføres i racehundens stambog af den behandlende dyrlæge. Og skulle den behandlende dyrlæge glemme dette, påhviler det naturligvis opdrætteren at gøre opmærksom på forholdet.

Artiklen er fra DKKs medlemsblad, HUNDEN
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale