Hunde - info, Hvorfor hoster min hund ?

Hvorfor hoster min hund ?

Dette spørgsmål stilles ofte i dyrlægens konsultation, eller problemet præsenteres måske allerede over telefonen.
Som ved de fleste andre tilstande kræver det en systematisk gennemgang af forløbet og symptomerne og en grundig undersøgelse af patienten at nå frem til en præcis diagnose, som igen er forudsætningen for den rette behandling.
Hoste er jo ikke i sig selv en sygdom, men et tegn på at noget irriterer luftvejene. Dette "noget" kan både findes i selve åndedrætssystemet, men også udenfor dette, hvilket vi senere skal vende tilbage til.
De oplysninger, hundeejeren kan give dyrlægen om sygdomsfor1øbet, er altid meget værdifulde og kan blandt andet vedrøre spørgsmål som: "Hvor længe har hunden hostet"? "Virker den syg eller er den glad og frisk, herunder hvordan med appetitten"'? "Opstod hosten pludseligt, eller er den kommet over længere tid"? "I hvilke situationer optræder hosten (i hvile /ved motionering / når han/hun bliver glad eller ophidset)"? etc.!

Måske vil dyrlægens indtryk af hunden føre til mere detaljerede spørgsmål om fx vægttab eller det modsatte, motioneringsvaner eller hvad som helst, den pågældende har erfaring for, kan være af vigtighed, når problemerne skal 1øses for den aktuelle patient og dermed for dens ejer.

Den skitserede fremgangsmåde kan tage lidt tid, og det vil naturligvis ikke foregå på samme måde, hvis patienten er nær ved at blive kvalt i et akut hosteanfald, eller hvis direkte livreddende behandling er påkrævet af anden årsag. Når det derimod drejer sig om langvarig, mere snigende sygdom, der ikke er livstruende her og nu, kan det være en stor fordel ikke straks at anbringe hunden på undersøgelsesbordet. I denne - for de fleste hunde - uvante og derfor utrygge position ændres nemlig mange af de her meget vigtige tegn ganske meget (kropsholdning, vejrtrækningsmåde, lyden af et besværet åndedræt etc. ). Det er derfor ikke til hjælp for dyrlægen straks at stille hunden op.

Kommet så langt kan den egentlige undersøgelse begynde, og med sin erfaring for racemæssige forskelle og forhold vedrørende alder, størrelse m.m. vil dyrlægen med sine hænder, øjne og nogle få instrumenter gennemgå patienten.

Måske er hunden hørt hoste helt fra venteværelset, åndedrættet vurderes, der lyttes med stetoskop, ikke alene til lungerne, men også til hjertet og evt. på luftrøret.

Dyrlægen føler på hundens brystkasse, på halsen og omkring struben og svælget.

Måske er der hævede lymfeknuder ("hævede kirtler" kendes jo også hos mennesker fx ved halsbetændelse). Det vil i reglen være nødvendigt at tage temperaturen, der kan jo især ved infektionstilstande være feber, men det gælder ikke altid. Endelig skal der kigges i halsen, og da det er rart at nå at se så meget som muligt, er det naturligvis en fordel, hvis hunden er vænnet til at få munden lukket op.

Når undersøgelsen er overstået, vil årsagen til hosten ofte være fastslået, eller de mulige diagnoser er indskrænket til langt færre. Hvis det sidste er tilfældet, foreslås måske supplerende undersøgelser, der så kan bestå i røntgenundersøgelse, elektrokardiografi (EKG) eller endoskopi, hvor man med en slags kikkert kan se dybere ned i hundens luftveje. Også ultralydsteknik vil i dag kunne finde anvendelse i særlige tilfælde.

Det kan evt. komme på tale at udføre en "arbejdsprøve", hvor ejeren eller dyrlægen (hvad der nu er mest praktisk!) løber eller cykler med hunden for at frem provokere hoste eller andre symptomer, der i hvile måske er få og små eller slet ikke til stede.
Men hvilke sygdomme er det så, der kan vise sig blandt andet eller især ved hoste? Der skal her skitseres et lille udpluk blandt disse.

Læs videre om: kennelhoste, bronchitis og hjertehoste

Artiklen er af dyrlæge Lars Bistrup og hentet fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale