Hunde - info, Sygdomme vi kan få fra bl.a. hunde og katte

Sygdomme vi kan få fra bl.a. hunde og katte

Af dyrlæge G. Valentiner-Branth, Horsens

Er det ikke farligt, at min hund slikker mig i hovedet? Kan den smitte mig med orm?

Mange mennesker finder det meget uæstetisk, hvis deres hund slikker dem og væmmes ved tanken om, hvad de sidst har slikket på eller snuset til. Farligt kan man dog ikke kalde et venskabeligt slik givet af en sund og rask hund, og jeg må indrømme, at jeg selv får nogle stykker af slagsen hver dag.

Det er meget få sygdomme, der på den måde overføres fra hund og kat til menneske, og faktisk udgør fugle, specielt papegøjefuglene og de små gnavere en større risiko, hvad sygdomssmitte angår. Men da de små gnavere af flere grunde ikke er særligt velegnede for børn, nøjes vi med at rette
blikket på marsvin og kaniner. Gnavere, der på grund af et venligt væsen og en passende levetid, er velegnede familiemedlemmer, og om hvilke vi kan trøste os med, at det er meget sjældent, de overfører sygdomme til mennesker.

Orm

Hver dyreart har i princippet sine egne ormearter, hvad enten det er rundorm, (spoleorm), der smitter direkte fra dyr til dyr, eller bændelorm, der smitter via et såkaldt tintestadium i en mellemvært (fugle eller mus for kattens bændelorm, hundeloppen for hundens). Det er derfor fx ikke muligt for et spoleormeæg fra en hund at udvikle sig til en voksen orm i et menneskes tarm. Teoretisk er der dog en risiko for, at hundens spoleormelarve, hvis den optages af et menneske, i forvirringen over ikke at befinde sig i sit rette element, kan slå sig ned i fx et øje og forårsage skade der. Men den risiko er om muligt mindre end chancen for at vinde 8 mio. i Lotto.

Toxoplasmose

I tarmkanalen hos katte kan der i tarmslimhindens celler leve en lille encellet snylter, toxoplasma. Den er hyppigst hos ungkatte, idet katten efterhånden udvikler en immunitet over for den (en selvvaccination).
Katten smittes med Toxoplasmose ved at æde fugle og gnavere (mus, harer), der i deres muskulatur kan være inficeret med hundredvis af forstadier til parasitten. Disse forstadier udvikler sig, når de kommer ned i kattens tarm, til æg, såkaldte oocyster, der afgår med afføringen. Først når ægget har været udsat for luftens ilt i 48 timer, bliver det smittefarligt. Indtil da er det inaktivt og betydningsløst, hvis et menneske får det i sig.

Risikoen for mennesker

Toxoplasmose kan være årsag til alvorlig sygdom hos svækkede mennesker og har specielt betydning for gravide kvinder, idet toxoplasmet kan være årsag til alvorlige hjerneskader hos fostrene. Af samme grund har man altid sagt, at hvis en gravid kvinde flår en hare, får hun et hjerneskadet barn, idet hun ved at få hareblod og - kød på fingrene kan få smitten i sig og derved skade fostret.

Der har været meget skriveri om kattes betydning for gravide. En debat, der i perioder har været stærkt overophedet og blandt andet har medført, at jeg flere gange er blevet bedt om at aflive en sund og rask kat, fordi fruen i huset var blevet gravid. Risikoen er - om end reel -stærkt overdrevet, og der findes kun få tilfælde af Toxoplasmose hvert år.

Smittefarlige sandkasser

Sandkasser og den løse muld i køkkenhaven er tiltrækkende som toiletsted for katten, idet det her er let for den at tildække sine ekskrementer. Da æggene som nævnt først er smittefarlige et par døgn efter, at katten
har afsat dem med afføringen, og da de på den anden side holder sig smittefarlige længe, er det vigtigt, at gravide rengør grøntsagerne fra haven grundigt, og at de vasker hænder, hvis de har leget med familiens
andre børn i sandkassen, der for øvrigt med fordel kan tildækkes med en presenning eller et net, når den ikke bruges.

Kattebakken er ikke det store problem, når blot den tømmes hver gang, den er brugt. Så mit standardråd til gravide om at lade husfaderen ordne kattebakken er måske alligevel ikke så godt. For når han nu har glemt det i et par dage, så det bliver for meget for husfruens ordenssans, ja, så er æggene i mellemtiden blevet smittefarlige!

Papegøjesyge

Langt hyppigere end toxoplasmosen er papegøjesyge, psittacose eller ornithose hos mennesker. Mennesker smittes fra fugle, specielt duer og papegøjefugle dvs. papegøjer, undulater og parakitter, hvorfor disse ved
indførsel i landet skal i karantæne og undersøges for sygdommen. Papegøjesyge er en luftvejsinfektion, der specielt hos de unge fugle kan give en dødeligt forløbende sygdom. Hos de, der overlever, kan sygdommen
fortsat være til stede som en kronisk infektion med lidt øjenbetændelse og slimet udflåd fra næseborene til følge. Eller fuglen kan blive helt rask, men stadig fungere som sund smittebærer.

Smitten overføres til mennesker som en dråbesmitte fra næse-sekret osv. i lighed med fx en influenza
smitte. Sygdommen udvikler sig meget lig en voldsom influenza, blot er lungesymptomerne generelt kraftigere end ved en influenza. Denne lighed kan være medvirkende til at skjule den korrekte diagnose for lægen, hvorfor det er vigtigt at oplyse ham (m/k) om en eventuel kontakt med fugle, så der også undersøges for papegøjesyge. Sygdommen kan behandles effektivt med bestemte antibiotika, men det tager
som regel lang tid, inden man er helt ovre det.

Morbus Auiezky

Den dag man kan udtale dette navn rigtigt i stedet for at bruge ældre betegnelser, pseudorabies eller falsk hundegalskab, er en stor dag i en dyrlægestuderendes liv! Det er en svinesygdom, som medfører en dødeligt
forløbende sygdom hos pattegrise og smågrise, men som fedesvin og voksne er immune overfor. Slagtesvin fra smittede besætninger indgår i fødekæden på ganske normal vis, idet virus ikke kan give sygdom hos mennesker og ikke har betydning for kødets kvalitet, samtidig med at virus ødelægges ved kogning eller stegning. Små gnavere, kreaturer, hunde og katte dør i løbet af mindre end to døgn med voldsomme kløesymptomer og kramper, hvis de bliver smittet ved at spise råt svinekød.

Derfor er det ikke tilrådeligt at give råt svinekød i form af fars eller lignende til sine husdyr, og det er forbudt at anvende svinekød i færdigfoder eller kødblandinger til hund og kat. Der må kun anvendes kød fra kreaturer, fjerkræ og fisk.

Der er her i landet gjort et stort arbejde for at udrydde sygdommen, og den er i dag under kontrol.

Rabies

Rabies eller hundegalskab kender vi her i Danmark kun som noget, vores hund og kat skal vaccineres mod, senest en måned og højst et år, før vi tager dem med på ferie til det sydlige udland. I foråret 1994 blev det også muligt at få hele familien inklusive de firbenede med til Norge og Sverige. Rejsen skal blot planlægges senest 5-6 måneder inden, og man skal afsætte op mod 2.000 kroner til formålet.

Vi har ikke haft rabies i Danmark siden 1982. Man havde da igennem flere år systematisk udryddet sygdommens vigtigste smittekilde i Danmark - den røde ræv langs den tyske grænse og et stykke op i Jylland, hvorved det lykkedes at standse rabies' indtrængen fra Tyskland.

I midten af firserne befandt vi os pludseligt i en ny situation. Der blev fundet rabies i mange danske flagermus. Det var ikke den samme virustype, som vi kendte fra rævene, og det viste sig også, at den ikke smittede nær så let til hunde og mennesker som ræverabies. Men den kunne smitte, og det ubehagelige var. at man døde af den.
Vi mærker ikke meget til flagermusrabies i dag, men har den regel, at har hunden eller katten været i kontakt med en flagermus, hvori man finder virus ved en laboratorieundersøgelse, skal det pågældende dyr vaccineres mod rabies og sættes under observation. Det positive ved sygdommen er nemlig, at den meget lange inkubationstid på op til et par måneder gør det muligt, at en vaccination givet efter
smittetidspunktet kan nå at virke, inden sygdommen bryder ud.

En hurtig og sikker diagnostik er derfor af vital betydning, og det er i dag ved flourescens-rnikroskopi af hjernen på den formodede rabiessyge muligt at stille diagnosen på meget kort tid.

Det var mere omstændeligt tidligere, hvilket følgende citat viser: Man tygger en valnøddekærne, som lægges på bidsåret. Når den har ligget på såret en stund, kaster man kærnen for en høne, som hakker den i sig. Hvis hønen dør heraf, er det et sikkert tegn på, at hunden, der bed, har rabies.

Fra Dyrefondets medlemsblad "Hunde-Journalen" nr. 5,
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale