I det moderne samfund er vore hunde - og i dette tilfælde
vore familiehunde - underkastet samfundets generelle vilkår,
hvilket vil sige, at hundene mere eller mindre må leve på
menneskets betingelser.
Det forløber normalt ganske udmærket til gensidig glæde for
hund og ejer, men i visse perioder kniber det for hunden at
indpasse sig under disse forhold, hvilket medfører gener af
ofte betydelig karakter for ejeren - og i mindst lige så høj
grad for hunden. Disse perioder er for hunhundens vedkommende
løbetidsperioderne, der almindeligvis forekommer 2 gange om
året. For hanhundens vedkommende er sådanne perioder ofte
hyppigere, idet de opstår, når der i nabolaget er hunhunde,
som er i løbetid.
Ulemper i og efter løbetiden
De ulemper, som opstår, kendes jo nok af de fleste
hundeejere, nemlig for hunhundens vedkommende blødning fra
skeden med efterfølgende pletter på gulve og tæpper, samt
hylen fra de hanhunde, som tiltrækkes af løbetiden.
For hanhundens vedkommende består ulemperne i, at hunden
bliver meget urolig, gerne vil strejfe og søger at bryde ud
af hus eller indhegning, eller den hyler og skraber på døre
osv. for at komme ud til den attråede.
Disse forhold påvirker naturligvis også hundene i meget
betydelig grad, idet vi mennesker jo på helt unaturlig måde
hindrer dyrene i at følge deres instinkt, nemlig at opsøge
hinanden med parring til følge.
Yderligere ses hos nogle hunhunde det fænomen, som kaldes
nervøs eller indbildt drægtighed - en hormonel ubalance, som
ca. 2 måneder efter løbetiden bevirker, at hunden tror, at
den skal føde eller lige har fået hvalpe. Dette bevirker, at
hunden er urolig, ikke vil spise, skraber legedyr og lignende
til sig og forsøger at lave en rede. I denne periode er
hunden psykisk helt ude af balance og kan være særdeles
vanskelig at omgås.
Man møder ofte den opfattelse, at hvis hunden får et kuld
hvalpe, vil dette problem være afhjulpet. Det må man nok
betragte som gammel overtro, selv om det i enkelte tilfælde
ikke kan udelukkes, at et kuld hvalpe kan mindske denne gene.
Fordele ved sterilisation og kastration
For at undgå de psykiske belastninger, som disse perioder
medfører for hundene og for deres ejere, og for at undgå en
overproduktion af hvalpe, som enten må aflives eller kommer
til at leve en kummerlig tilværelse som uønsket individ, vælger
mange mennesker at lade deres dyr kastrere eller sterilisere -
en løsning, som set ud fra et dyreværnsmæssigt og sundhedsmæssigt
synspunkt, er den eneste rigtige.
Sterilisation
For hunhundens vedkommende består operationen i, at såvel æggestok
som livmoder fjernes gennem en åbning i bugvæggen.
I enkelte tilfælde fjernes kun livmoderen. Efter min
opfattelse er det en særdeles dårlig løsning, idet hunden
ganske vist ikke kan få hvalpe, men de tidligere beskrevne
ulemper for hund og ejer vedbliver at opstå et par gange årligt.
Selve operationen foretages under fuld bedøvelse og medfører
meget små ulemper for hunden, så små ulemper at indgrebet
de fleste steder udføres ambulant fra morgen til aften.
En anden måde at undgå løbetid på er, at give hunden
hormonindsprøjtning hver 5. måned. På denne måde holder
man konstant hundens æggestokke inaktive, hvilket medfører,
at den normale cyklus ophører, og at hunden derfor ikke
kommer i løbetid.
Det er imidlertid sådan, at nogle hunde tilsyneladende ændrer
psyke eller på anden måde ikke kan tåle disse hormon
behandlinger, hvorfor sterilisation er at foretrække.
Kastration
For hanhundens vedkommende er indgrebet noget mindre, idet
testiklerne kan fjernes uden åbning til bughulen. Selve
indgrebet består i fjernelse af begge testikler gennem et
lille snit i huden med efterfølgende sammensyning af
operationssåret. Også dette indgreb medfører meget små
ulemper for hunden
og udføres ambulant fra morgen til aften.
Hvis man ikke ønsker at lade hunde kastrere, kan man overskære
sædlederne fra begge testikler og derved undgå at hunden kan
forplante sig. Ved denne fremgangsmåde undgår man imidlertid
ikke de gener, som man i de fleste tilfælde ønsker at undgå,
hvorfor dette indgreb kun sjældent er tilfredsstillende.
Hvornår skal man lade sin hund operere?
I princippet kan man udføre disse operationer på meget små
hvalpe, men af hensyn til hundens harmoniske udvikling
er det mest hensigtsmæssigt at lade hunden komme gennem
puberteten, før man lader den operere. Det vil for de fleste
hundes vedkommende sige, at de kan opereres, fra de er knap et
år
og på et hvilket som helst tidspunkt herefter. Hunhunde kan
endog steriliseres under drægtighed.
Det er ikke synd
Det hyppigste argument mod at lade sin hund steriliseres eller
kastrere er, at det er synd for hunden. Mon ikke det er mindst
lige så synd for dyrene, at man hindrer dem i en så basal
funktion som tilfredsstillelse af
kønsdriften?
Tillige hører man ofte, at sådanne opererede hunde bliver
dovne og fede.
Det er således, at ved sterilisation og kastration nedsættes
de opererede dyrs stofskifte, hvilket medfører, at deres
kaloriebehov nedsættes en smule. Det er dog kun ganske lidt,
og erfaringerne viser da også, at de
hundeejere, som er opmærksomme på problemet og sørger for
at opretholde det samme motionsniveau og afpasser kostmængden
derefter, ikke får problemer med at holde deres hundes vægt
på det samme som før indgrebet.
Fra Dyrefondets
pjecesamling, har jeg hentet denne artikel.
Eftertryk
fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale