Hunde - info, skovflåter

Skovflåter
Naturen har gennem alle tider budt på både skønhed og farer for dyr og mennesker. Selv i vores lille, opdyrkede land kan man i områder med lav, tæt bevoksning, på enge eller i skoven støde på en lille parasit, som både dyr og mennesker har god grund til at frygte. Parasitten er en blodmide, en såkaldt skovflåt, eller som nogle kalder den, en tæge.

Hvad er en skovflåt?
Skovflåten er i familie med edderkoppen, men i modsætning til denne, søger skovflåten frivilligt kontakt med mennesker og dyr. For at kunne formere sig, skal skovflåten nemlig suge blod fra en varmblodet vært. Skovflåten er aktiv i en stor periode af året, dog især om foråret og efteråret.

Skovflåtens livscyklus er lang og kompliceret. Den lever i jordbunden i fugtige områder, hvorfra den kravler op på græsstrå eller lignende og griber fat i forbipasserende dyr eller mennesker.

Udviklingen fra æg til voksen varer ca. 3 år. På hunden eller katten finder man ofte den store, blodfyldte hunskovflåt, som kan have en størrelse på op til 1 cm. Hun suger blod i ca. 6 dage, hvorefter hun falder af og lægger mange tusinde æg nede i jordoverfladen. I æggene udvikles en lille larve, som, straks efter ægget er klækket, sætter sig på en forbipasserende vært og suger blod. Efter nogle dage falder larven af, og udvikler sig over det næste år til en nymfe. For at nymfen skal udvikle sig til en voksen, kønsmoden han- eller hunskovflåt, skal den også have et blodmåltid. Nymfen suger oftest blod fra lidt større pattedyr, såsom rådyr, hunde og mennesker.

Borreliose - en farlig sygdom
Ca. hver tredje skovflåt i Danmark huser den farlige bakterie Borrelia, som kan overføres, når den suger blod fra et menneske eller dyr. Hos hunde ses især ledbetændelser og influenzalignende symptomer. Sygdommen kan have meget alvorlige følger hos mennesker, såsom lammelser, meningitis og hjerteproblemer.

Det skønnes, at flere tusinde mennesker hvert år smittes, og en undersøgelse foretaget for nogle år siden har påvist, at ca. 16% af de undersøgte hunde havde været smittet med borrelia.

Opdages smitten i tide, kan man behandle med antibiotika med god effekt. Men da skovflåtens spyt virker bedøvende, opdager man ofte slet ikke, at man selv, eller dyret, er blevet bidt. De unge stadier af skovflåter er meget små, og derfor svære at få øje på. Det sker derfor tit, at sygdommen får lov til at udvikle sig i det skjulte.

Behandling
Hvis man opdager skovflåter på sig selv, eller på ens husdyr, som regel på de tyndhudede steder, bør skovflåten straks fjernes. Det kan gøres ved hjælp af en tægetang, eller man kan forsøge at "nulre" den af med en finger. Skovflåten bider sig nemlig fast, og dette er en aktiv proces, som kræver et konstant muskelarbejde af dens kæber. Ved at nulre med en finger, gør man simpelthen skovflåten "træt" i kæberne, og den slipper sit faste tag i huden. Dette er også årsagen til, at det hjælper at smøre skovflåten ind i olie- eller fedtbaserede midler. Denne behandling kvæler skovflåten, og den slipper så sit tag i huden. Man kan også behandle med et medikament, som ligeledes virker på lopper. Man drypper præparatet i nakken på hunden, hvorefter både skovflåterne og lopperne dør. Virkningstiden er ca. 1 måned.

Kilde: Dyrlæge Morten Hansen
Alt om din hund og kats sundhed

© Danmarks Apotekerforening Er lagt her efter skriftlig aftale med MWH