Af Michael Sand

Nytårsskyderi kan gøre december til et rystende mareridt for mange hunde! Ingen steder kan hund og hundeejer vide sig sikker, og pludselig kan det bryde løs med heksehyl og hvæsende raketter. Virker situationen uoverskuelig, skal man være klar over, at professionel terapi og en ny form for angstdæmpende hundemedicin kan være en løsning.

Har man en hund, der er bange for raketter og heksehyl, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hunden er nervesvag. Også blandt jagthunde og andre skudfaste brugshunde finder man hunde, der reagerer mere eller mindre kraftigt over for lyden af nytårsskyts. Nogle hunde reagerer kun på enkelte lyde i trommeilden, mens andre er skrækslagne ved enhver form for skrald og hvæs i gadebilledet.

Jeg starter altid med at lave en adfærdsprofil, hvor jeg undersøger, hvad hunden helt eksakt er bange for, siger dyrlæge Bente Iversen, indehaver af Bio - Dyreklinikken. En klinik som udelukkende arbejder med dyrs adfærdsproblemer. Bente Iversen har især behov for at vide, hvornår angsten er startet, og har erfaret, at angsten ofte begynder under en nytårsfest. - Festaftenens mange syns - og lydindtryk, sammenholdt med ejerens mere eller mindre spirituspåvirkede bevægelser, kan gøre de fleste hunde nervøse. En nervøsitet, der ofte forstærkes af tankeløst trøsteri. Man skal tænke på, at trøsteriet kun bekræfter hundens ængstelige forestillinger. Helt galt kan det gå, når klokken slår tolv, og vovse partout skal se raketterne. Selv om meningen er velment, er den langtfra lige så vel gennemtænkt. Raketter og andre former for luftfyrværkeri spiller nemlig på en dyb og nedarvet angst hos hunden. Nemlig angsten for rovfugleangreh. Alt i alt kan aftenen altså ende med at gøre ubodelig skade på en ellers velfungerende hund.

I nogle tilfælde bliver hunden kun bange for ganske bestemte lyde. I dette tilfælde lyden af en eller flere former for fyrværkeri. Denne form for angst kaldes specifik angst. Men bliver den specifikke angst ikke behandlet, kan en enkelt ubehagelig oplevelse sprede sig og blive til det, man kalder afsmittende angst. Et mere klassisk eksempel er den ellers psykisk stærke hund, der bliver forskrækket for et kæmpebrag i tordenvejr. Med tiden kan den risikere at blive bange for selv ganske små brag - eller sågar bare en svag buldren. Ligeledes kan den skræmmende oplevelse kædes sammen med lyn og regn, og i værste fald kan den ende med at blive bange, så snart det begynder at trække op til regnvejr, siger Bente Iversen.

Grænser skal flyttes - ikke overskrides

Når Bente Iversen har stillet diagnosen, udarbejder hun et behandlingsprogram, hvor lydbånd spiller en central rolle - Samtidig med at hund og ejer laver forskellige former for øvelser, afspiller jeg de lyde, som hunden er bange for. I den aktuelle sammenhæng vil det sige optagelser af fyrværkeri. Når hund og fører arbejder sammen, er ejerens nervøsitet normalt også væk. Ejerens frygt for hundens reaktion kan nemlig påvirke hunden og dermed hele behandlingen. Derfor er det vigtigt, at hund og ejer laver noget andet samtidig med, at hunden konfronteres med de ubehagelige lyde. Men lydbåndene skal altid afspilles på så lavt et niveau, at hunden ikke reagerer. Man kan sige, at de skal afspilles på det niveau, hvor hunden er lige ved at reagere. Hunden må aldrig blive bange under selve behandlingen. Det drejer sig om at flytte grænser - og ikke om at overskride dem, understreger Bente Iversen.

Undervejs i behandlingen skal hunden have godbidder, og på den måde vil de ubehagelige lyde efterhånden forbindes med noget behageligt. - Når bandoptageren skyder løs, er det bandlyst at trøste sin hund, selv om mange synes det er synd og gerne vil trøste hunden, hvis den på et tidspunkt skulle blive forskrækket. Straf er dog lige så uønsket som trøst, idet lydene da vil forbindes med noget negativt. Derfor er det vigtigt, at behandlingen er sjov og afslappet, og når folk sendes hjem skal de være indstillet på, at de skal arbejde videre med øvelserne, siger Bente Iversen.

Når hunden efterhånden har vænnet sig til lydbåndene, skal man forsøge at opsøge de autentiske lyde, som hunden er nervøs for. Er det fyrværkeri, som hunden er bange for, anbefaler Bente Iversen, at man får en hjælper til at affyre lidt fyrværkeri. På sikker afstand nærmer man sig gradvis skyderiet sammen med hunden. Samtidig forsøger man af bedste evne at læse dens reaktioner. - Uanset hvad der sker, skal man dog aldrig gå helt hen til skyderiet Uregerligt fyrværkeri, der springer eller farer hen ad jorden kan sætte behandlingen tilbage og i værste fald skade hunden. Ligeledes er det som altid vigtigt, at man placerer sig mellem hund og fyrværkeri, da man på den måde virker som en fysisk og ikke mindst psykisk form for beskyttelse.

Blomstermedicin indgår i stort set alle mine behandlinger, da visse . former for blomstermedicin virker angstdæmpende og dertil er helt uden bivirkninger. Men angst går ikke over på to dage. Heller ikke angst over for fyrværkeri. Hos nogle hunde viser det sig, at problemet stikker dybere og derfor kræver en mere omfattende behandling Er hunden eksempelvis underaktiveret har medicim og terapi ingen eller kun lidt værdi. Det samme er tilfældet, hvis det viser sig, at hunden mangler tillid til sin ejer. I begge tilfælde bliver behandlingen vanskeligere, men ikke nødvendigvis umulig. For de fleste hunde er terapi og øvelser dog tilstrækkeligt til atter at gøre den tryg. Behandlingen vil dog altid afhænge af behandlerens klassificering af hundens angst. Endelig skal man være opmærksom på, at ikke alle former for angst kan trænes væk. Panisk angste hunde, eller hunde med fobier, er naturligvis mere problematiske. I så fald kan man overveje at anvende specifik angstdæmpende medicin på samme måde, som man har gjort med mennesker i flere år, siger Bente Iversen.

Specifik angstdæmpende medicin kan i dag udskrives som hundemedicin. Og medicinen har mange fordele. Uden at sløve hunden, reducerer medicinen ganske enkelt hundens angst, hvilket gør det muligt at vænne hunden til de oplevelser, som den ellers er bange for. Medicinen hævdes i øvrigt at være uden dokumenterede bivirkninger. - I forbindelse med nytårsskræk er det dog vigtigt, at man starter behandlingen, før det for alvor begynder at brage løs i gader og stræder. Bedst er det at starte en til to uger før. Vigtigst er det dog, at medicinen altid bruges sammen med en form for terapi, så hunden mentalstyrkes, inden det atter går løs næste år ved samme tid, slutter Bente Iversen. 

Artiklen er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 12/98
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale

Tema nytårsskræk:
 Læs artiklerne og deltag i den lille online-undersøgelse