§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes  bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de  behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under  hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i  overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal  indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal  herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under  optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr  og vind i overensstemmelse med deres behov. 
Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse  på bindsel, tøjr og lignende indretninger. 
Stk. 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at  dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på  græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. 
Stk. 4. Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal  sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst een gang årligt.  Justitsministeren kan undtage visse mindre husdyrbrug fra reglen i 1. pkt.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om hold  af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke  bor. 
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs  opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og  inventar skal godkendes, før det tages i brug. 
Stk. 2. Regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke  beror på en forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes  efter stk. 1, når de er af mindre indgribende betydning, jf. dog § 6. 
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr  i landbruget skal der fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at  landbruget får rimelig tid til at omstille sig. 
Stk. 4. Regler om dyr i landbruget efter stk. 1  fastsættes efter forhandling med landbrugsministeren og de organisationer,  der efter justitsministerens skøn særlig berøres af reglerne. 
§ 5. Dyr må ikke tvangsfodres, medmindre det er  påkrævet for at behandle dyret mod sygdom. 
§ 6. Æglægningsbure må kun anvendes med tilladelse  fra Veterinærdirektoratet. Tilladelse meddeles for 5 år ad gangen. 
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om  vilkårene for tilladelse og om dyrenes pasning og pleje. 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om  indretningen, driften og anvendelsen af andre ægproduktionssystemer end dem,  der er nævnt i stk. 1 og stk. 2. 
§ 7. Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde en  tilladelse til at anvende æglægningsbure ved grov eller gentagen overtrædelse  af vilkårene for tilladelsen eller af regler om dyrenes pasning eller pleje.
§ 8. Afgørelser, der træffes efter § 6, stk. 1, og §  7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 
§ 9. Levende dyr må ikke anvendes som mål ved  øvelses- og kapskydninger. 
Stk. 2. Kron-, sika- og dåvildt, muflon, vildsvin og  lignende større dyr må ikke beskydes med hagl. 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om  forbud mod udsætning af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare sig i  naturen. 
§ 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om  forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som  vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. 
§ 11. Justitsministeren kan fastsætte regler om  behandling af hunde og katte, herunder regler om indfangning og aflivning af  katte. 
§ 12. Justitsministeren kan fastsætte regler om  transport af dyr og om behandling og beskyttelse af dyr i anden særlig  retning. 
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler  om og kan herunder forbyde anvendelse af bioteknologi, genteknologi og  lignende på produktionsdyr i landbruget. 

§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at  dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning  må ikke finde sted. 
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler  om aflivning af dyr, herunder regler om slagtning og om forbud mod visse  aflivningsformer samt regler om, at aflivning af visse større dyr kun må  foretages af en dyrlæge eller en anden autoriseret person. 
§ 14. Operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse  bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, må kun foretages  af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal  begrænses i videst muligt omfang. 
Stk. 2. Operative og lignende indgreb, som har til  formål at ændre et dyrs udseende, må ikke foretages. 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler  om operative og lignende indgreb, herunder regler om kastration, afhorning,  mærkning, fjernelse af kløer og andre legemsdele og beskæring af næb samt  klove og hove. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om halekupering  af visse hunderacer, der kan anvendes til jagt. 
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at  visse typer indgreb kun må foretages af en dyrlæge eller andet særligt  uddannet personale. 
Stk. 5. Justitsministeren kan forbyde visse typer af  operative og lignende indgreb. 
§ 15. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at  kraftmaskiner ikke må anvendes ved forløsning af dyr, medmindre maskinen er  godkendt af justitsministeren. Justitsministeren kan fastsætte regler om  typegodkendelse. 
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om  udformningen og anvendelsen af elektriske drivstave, herunder regler om  typegodkendelse. 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at  redskaber, der anvendes til beskæring af klove og hove, kun må betjenes af  særligt uddannede personer. 
§ 16. Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på  svin. Dog må der sættes en glat ring i for at hindre svinet i at rode i  jorden.

§ 17. Dyr må ikke dresseres eller bruges til  fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret  herved påføres væsentlig ulempe. 
Stk. 2. Vilde dyr må ikke anvendes ved forestillinger i  cirkus, varieteer og lignende virksomheder. Dyr må ikke fremvises i  omrejsende menagerier. 
Stk. 3. Zoologiske haver, dyreparker og lignende må  ikke oprettes uden politimesterens (politidirektørens) tilladelse.  Justitsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af sådanne  virksomheder og om tilsyn. 
Stk. 4. Justitsministeren kan meddele undtagelse fra  bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., hvis det er ubetænkeligt. 
§ 18. Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må  kun drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Det samme  gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr.  Tilladelsen skal angive, hvilke dyr den omfatter. Tilladelsen kan  tilbagekaldes, når særlige forhold taler derfor. 
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om  indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til  personalet, og om tilsyn. 
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på  handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål. 
§ 19. Dyr må kun overdrages til børn under 16 år,  hvis forældremyndighedsindehaveren samtykker. 

§ 20. En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr  behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog  ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes. 
Stk. 2. En dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller  sygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det  ikke kan helbredes og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.  Aflives dyret ikke, skal dyrlægen indberette forholdet til politiet. 
Stk. 3. Dyrlægen kan aflive dyret straks, hvis den  ansvarlige nægter at efterkomme en opfordring efter stk. 2, og hvis det vil  medføre unødige alvorlige lidelser for dyret at følge fremgangsmåden i § 21,  jf. § 20, stk. 2, 2. pkt. 
§ 21. Behandles dyr uforsvarligt, kan politimesteren  (politidirektøren) give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Er dyret  sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politimesteren  (politidirektøren) meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre  unødig lidelse at lade det leve. 
Stk. 2. Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden der  meddeles pålæg, skal politimesteren (politidirektøren) indhente en erklæring  fra en dyrlæge og om fornødent fra kredsdyrlægen. Endvidere skal den, der har  ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig. 
Stk. 3. Stk. 2 kan fraviges i det omfang, det er  nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. 
Stk. 4. Politimesteren (politidirektøren) afholder  omkostningerne ved sagens behandling, men kan kræve beløbet refunderet af  den, der har fået pålæg. Refusionskravet tillægges udpantningsret. 
§ 22. Efterkommes pålægget efter § 21, stk. 1, 1.  pkt., ikke, skal politimesteren (politidirektøren) sørge for dyrenes pasning  og kan herunder anbringe dyrene et andet sted. Efterkommes pålæg efter § 21,  stk. 1, 2. pkt., ikke, skal politimesteren (politidirektøren) sørge for, at  dyret aflives. 
Stk. 2. Politimesteren (politidirektøren) kan straks  eller senere bestemme, at dyrene skal sælges eller aflives, hvis forholdene  taler derfor, herunder dyrenes tilstand, udsigten til, at ejeren kan passe  dyrene igen, og udgifterne ved dyrenes placering andetsteds. 
Stk. 3. § 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på  udgifterne efter denne bestemmelse. 
§ 23. Den, der har fået et pålæg efter § 21, stk. 1,  og den, hvis dyr er solgt eller aflivet efter § 22, stk. 2, kan begære sagen  indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for  politimesteren (politidirektøren) inden 14 dage efter, at afgørelsen er  meddelt den pågældende. Sagen indbringes for retten efter reglerne om  politisager. Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning. 
§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til  enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold.  Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. 

§ 25. Justitsministeren nedsætter et råd, der ud fra  en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan  afgive udtalelser om spørgsmål inden for dyreværn. Rådet skal endvidere på  ministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende  lovgivningen om dyreværn. 
Stk. 2. Det Dyreetiske Råd består af en formand og  mindst 10 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen. 
Stk. 3. Justitsministeren udpeger rådets formand og de  øvrige medlemmer. Heraf udpeges to medlemmer efter udtalelse fra  dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets  organisationer og eet medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet. 
Stk. 4. Justitsministeren skal ved sammensætningen af  rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med  indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af  de opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd. 
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere  regler for rådets virksomhed i en forretningsorden. 

§ 26. Justitsministeren nedsætter et råd, som efter  begæring skal rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler  efter denne lov. Rådet kan endvidere afgive udtalelser om spørgsmål  vedrørende dyreværn. 
Stk. 2. Rådet består af en formand og 2 andre  medlemmer. Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige inden for  dyreværnsmæssige spørgsmål. Justitsministeren udpeger rådets formand og de  øvrige medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra  henholdsvis Landbrugsraadet og dyreværnsforeningerne. 
Stk. 3. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt  sagkyndige, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets  medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af. 
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere  regler for rådets virksomhed i en forretningsorden. 

§ 27. Inden justitsministeren fastsætter regler i  henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre  organisationer, der særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale  sig. 
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere give det  særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål lejlighed til at afgive en  udtalelse, inden der fastsættes regler i henhold til denne lov. 

§ 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på  anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde, hæfte eller fængsel  indtil 1 år. Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel  indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2 år. 
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter stk.  1, straffes med bøde eller hæfte den, der 

1) overtræder §§ 1-3, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1  og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1, og § 19 eller 
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse. 

Stk. 3. Den, der overtræder et pålæg efter § 21, stk.  1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. 
Stk. 4. Med bøde straffes en dyrlæge, som tilsidesætter  sin anmeldelsespligt efter § 20. 
Stk. 5. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan  der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i  forskrifterne. 
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om straf  af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forordninger udstedt  af De Europæiske Fællesskaber. 
Stk. 7. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,  anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som  sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt  fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen  eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 
§ 29. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling  eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig  eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge,  passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det  samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig  behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbudet kan  begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Overtrædelse af forbudet  straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. 
Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med dyr  frakendt for længere tid end 2 år efter stk. 1 eller efter en tidligere lov,  kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb  indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens  § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af  frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige  omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten  til at beskæftige sig med dyr, kan generhvervelse inden frakendelsestidens  udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 5 år. 
Stk. 3. Med bøde eller under skærpende omstændigheder  med hæfte straffes den, der med kendskab til et forbud efter stk. 1 overlader  dyr i en anden persons varetægt, såfremt der herved etableres en tilstand i  strid med forbudet. § 28, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. 
§ 30. Den, der har tilsyn med et barn under 15 år,  straffes for overtrædelse af denne lov og regler fastsat efter loven for  handlinger, der begås af barnet, hvis den pågældende har været vidende om  overtrædelsen og ikke har søgt at forhindre den. 
Stk. 2. Var den, der førte tilsyn, på grund af grov  uagtsomhed uvidende om barnets handling, straffes vedkommende med bøde eller  hæfte. 
§ 31. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne  i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang som i  statsadvokatsager. 

§ 32. Loven træder i kraft den 1. september 1991.
Stk. 2. Lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.  335 af 8. juli 1983, ophæves. Lovens § 3, nr. 5, § 4, § 7, 2. pkt., § 8, § 9  og § 10 forbliver dog i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør  af denne lov. 
Stk. 3. Forskrifter udfærdiget efter § 6 i lov nr. 152  af 17. maj 1916 om værn for dyr og forskrifter udfærdiget efter lov om værn  for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, forbliver i kraft,  indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. 
Stk. 4. Overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i  stk. 2 og stk. 3, straffes med bøde eller hæfte. § 28, stk. 7, finder  tilsvarende anvendelse. 
§ 33. I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg,  som senest ændret ved lov nr. 405 af 13. juni 1990, ændres i § 20, stk.  3, »folketingsåret 1990-91« til: »folketingsåret  1992-93«. 
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.  Loven kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som  landsdelenes særlige forhold tilsiger. 

Se evt. ændringer og opdateringer på Retsinfo