§ 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må  formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for  dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. 
Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til  forsøg med følgende formål: 

1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet  og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af  lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres kvalitet,  effektivitet og sikkerhed, 
2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller  anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, 
3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske  tilstande hos mennesker, dyr og planter, 
4) beskyttelse af miljøet, 
5) forskning, 
6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter  eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af  personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg, eller 
7) retsmedicinske undersøgelser. 

Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give  tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til  væsentlig gavn. 
Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i  behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et  påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt  forsvarligt. 
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at  anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis  skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.
§ 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til  navngivne personer, der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at  kunne sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde. 
Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret  for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og  forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler  institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der  har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan  tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan  fastsætte nærmere regler herom. 
§ 3. Tilladelse gives til nærmere angivne typer af  forsøg og arter af dyr. Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives  i tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne begrænsninger, når  særlige forhold taler herfor. 
Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen,  herunder om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning  og forsøgslokalernes indretning. 
Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken  institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret  for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift,  dyrenes pasning og journalføringen. 

Kapitel 2 
Regler for dyreforsøg 

§ 4. Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene  udføre af andre, såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og  arbejder under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver. 
§ 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i  dertil egnede lokaler. 
§ 6. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart  omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for  Dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den  vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse  eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende  resultater. 
Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil  anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må  antages at være lige så velegnede. 
§ 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt  eller universelt bedøvet. 
Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for  dyret end selve forsøget, kan den undlades. 
Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er  bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler  eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse,  angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk  smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk  smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved  bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives. 
Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved  undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med  smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives  inden bedøvelsens ophør. 
§ 8. Ophæves. 
§ 9. Der skal efter regler fastsat af  justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom  til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver,  medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne  bestemmes, at journal skal føres på edb. 

Stk. 2. Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere  efter tilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987. 
Stk. 2. Lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg  ophæves. 
Stk. 3. Ophæves. 

§§ 21-22. (Overgangsbestemmelser, udeladt). 

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §  12 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for  Justitsministeriets område (betalingsbestemmelser) indeholder følgende  bestemmelse: 
§ 12   Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse  i Lovtidende og har virkningen fra den 24. april 1992. § 2 i lov nr. 470 af  30. juni 1993 om ændring af lov om dyreforsøg indeholder følgende  bestemmelse: 
§ 2   Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. 
Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan  foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft  den 1. april 1994. 

Se evt. ændringer og opdateringer på Retsinfo