Hunde-info (indhold)  | Der er Søg i Hunde-info |  Hunde-portalen
| Adfærd
| Aktiviteter | Ammeservice | Annoncer | Avl/opdræt | Bøger | Chat | Dyreværn | Dyrlæger | Fodring, vægt m.m. | Forsikringer, love
Foto
| HelbredHunde-blog | Hundelisten | Hundeskove | Hunderacer | Hvalpelisten | Klubber | Leksikon | Link-katalog | Mødestedet
Nyhedsgrupper
Postkort-Service | QUIZ m.m. | Rodekassen | Sygdomme | TOP50  | Træning | Webringe | Gæstebog |  find-links.dk fra A-Z





Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred
(Mark- og vejfredsloven) 
Herved bekendtgøres lov nr 107 af 31. marts 1953 om mark-  og vejfred med de ændringer, der følger af lov nr 84 af 25. marts 1961, lov  nr 242 af 7. juni 1963 og lov nr 175 af 30. april 1969. 

Kapitel I 

Almindelige bestemmelser  

§ 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at  holde sine husdyr på sit eget. 
Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er  opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet  pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt.  Afkom, der følger moderdyret, er underkastet de for dette gældende  bestemmelser. 
§ 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet  med, at husdyr kommer ind på anden mands grund, indtræder også, når husdyr  kommer ind på en dets ejer tilhørende ejendom, hvorover en anden har  udelukkende brugsret. 
Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov enhver, der  holder husdyr, uanset om ejendomsretten over disse tilkommer en anden. 
Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser  omfatter tillige gader, pladser og stier. 

Kapitel II 

Erstatning for skade forvoldt af husdyr  

§ 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands  grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at  nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning,  beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme  regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller  på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse. 
Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis skaden er  fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person,  han har ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes  beskaffenhed, om erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde. 
Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse gives der  regler i kap. VII. 
§ 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på  erstatningsansvar for skade voldt af hunde. 
Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan  påhvile andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det samme  gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i  § 3, stk. 1. 

Kapitel III 

Optagelse af husdyr  

§ 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller  lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans grund. 
Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af den,  hvem vedligeholdelsen påhviler. - Såfremt vejen er åben for almindelig  færdsel, kan optagelsesretten tillige udøves af politiet. 
Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten udøves  af de i banens tjeneste stående personer og af politiet. 
Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan  optagelsesretten udøves såvel af grundens ejer eller bruger som af  vedkommende sandflugtsbetjent. 
§ 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han  snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted,  tilstille denne - eller en til hans husstand hørende voksen person -  underretning herom. 
Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal  anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis en  sådan findes, og ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger  optagelsen bekendtgjort, jfr. dog § 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at  refundere af den, hvem dyret tilhører, og kan om fornødent inddrives ved  udpantning. 
Stk. 3. Undlader optageren at foretage anmeldelse i  overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse  for foder og pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af  dyret forvoldte tab. 
§ 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren  optagelsespenge. 
Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som  til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det  pågældende dyr i et døgn, jfr. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr  optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5 dyr. 
Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 3, og  § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne dyrs  udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for  foder og pasning samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse  herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der  fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås  mellem parterne. 
Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for  udøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr,  straffes efter straffelovens § 293, stk. 2. 
§ 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det  optagne dyr forsvarligt. 
Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen  og tilbageleveringen eller afleveringen til salg ifølge § 9 tilkommer der som  godtgørelse for foder og pasning optageren: 

For et stk. hornkvæg over 1 år 
eller en hest over 1 år................... 5,00 kr. 
for en kalv, et svin, et føl, 
et får, en ged eller en hund.............. 2,00 kr. 
for et stk. fjerkræ, en tamkanin 
eller et pelsdyr.......................... 0,50 kr. 

Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1  døgn, vil godtgørelsen være at beregne således, at over 1/2 døgn regnes for 1  døgn og 1/2 døgn eller derunder regnes for 1/2 døgn. På tilsvarende måde  beregnes godtgørelsen for overskydende dele af et døgn.

Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte,  vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det  af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles.  Tvivlsspørgsmål herom afgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes, og  ellers af politiet. 
Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver  tid ændres af landbrugsministeren. 
§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden  24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen  person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3  dage efter at optagelsen er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant  betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3  dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning  end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller  slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal  auktionen standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af  landbrugsministeren, jfr. § 12. 
Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en  sådan findes og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri. 
Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det  optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets  optagelse og afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden  forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom. 
§ 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk.  1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget  forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7  og 8 samt hans erstatningskrav, for så vidt dets størrelse er fastslået. 
Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen,  medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver  beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har  forvoldt under ophold på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få  dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom. 
Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker  optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb  betalt af dyrets tidligere besidder. 
§ 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis  optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til  vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes og ellers til politiet, der i så  fald er pligtig at varetage de optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende  pligter og overtager de ham tillagte rettigheder, dog således at de i § 7  omhandlede optagelsespenge tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes  fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelse. 
Stk. 2. Iøvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr  de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den  sognefogeden eller politiet i henhold til § 8 tilkommende godtgørelse for  foder og pasning forlods vil være at dække af det ved afhændelsen indkomne  beløb. 
§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere  bestemmelser om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige  salgsmåder for dyr, som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de  i § 9 nævnte salgsmåder. 

Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte,  vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det  af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles.  Tvivlsspørgsmål herom afgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes, og  ellers af politiet. 
Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver  tid ændres af landbrugsministeren. 
§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden  24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen  person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3  dage efter at optagelsen er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant  betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3  dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning  end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller  slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal  auktionen standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af  landbrugsministeren, jfr. § 12. 
Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en  sådan findes og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri. 
Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det  optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets  optagelse og afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden  forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom. 
§ 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk.  1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget  forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7  og 8 samt hans erstatningskrav, for så vidt dets størrelse er fastslået. 
Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen,  medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver  beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har  forvoldt under ophold på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få  dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom. 
Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker  optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb  betalt af dyrets tidligere besidder. 
§ 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis  optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til  vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes og ellers til politiet, der i så  fald er pligtig at varetage de optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende  pligter og overtager de ham tillagte rettigheder, dog således at de i § 7  omhandlede optagelsespenge tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes  fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelse. 
Stk. 2. I øvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr  de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den  sognefogeden eller politiet i henhold til § 8 tilkommende godtgørelse for  foder og pasning forlods vil være at dække af det ved afhændelsen indkomne  beløb. 
§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere  bestemmelser om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige  salgsmåder for dyr, som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de  i § 9 nævnte salgsmåder. 

Kapitel IV 

Ufredsbøder, uvane husdyr m.v.  

§ 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på  fremmed grund, forgæves er søgt optaget, kan besidderen straffes med bøde for  ufred. 
§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og  fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på  hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde  erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer. Den, der  var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret  mod betaling af erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr  skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder. 
Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af  dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i  forvejen indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan  advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et  på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre  husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. 
Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil  iøvrigt de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr  være at iagttage i den udstrækning, de er anvendelige. 

Kapitel V 

Tøjring og græsning m.v.  

§ 15. Husdyr må ikke græsse eller tøjres på de til  offentlige veje hørende arealer eller tøjres så nær herved, at de kan nå ind  derpå. - Dog kan vedkommende sogneråd med politimesterens samtykke tillade  græsning med køer eller geder på arealer henhørende til lidet befærdede  kommunale biveje. 
Stk. 2. På marker, der grænser til offentlige veje, må  tyre over 1 1/2 år og uvane kreaturer kun græsse, såfremt de er forsvarligt  tøjret eller marken frahegnet vejen på betryggende måde. 
Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan i politivedtægten  fastsættes for private veje, der er åbne for almindelig færdsel. 
Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 1 og 2 fastsatte  bestemmelser straffes med bøde. 
§ 16. Den, som uden hjemmel tøjrer eller driver  husdyr ind på fremmed grund eller skaffer dem adgang hertil ved at åbne led  eller andet lukke, eller som tøjrer dem så nær ved naboens grund, at de kan  nå ind på denne, straffes med bøde. 
Stk. 2. Den, som uden hjemmel driver fremmede husdyr  ind på sin grund, straffes med bøde. 
Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som  uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold  eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud heraf. 

Kapitel VI 

Færdsel på fremmed grund  

§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden  hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor  det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel  eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. 

Kapitel VII 

Vurderingsforretningerne  

§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i  henhold til § 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham  bekendt, begære den vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd. 
Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for  vurderingsmændene, der samtidig såvidt muligt skal underrettes om navn og  bopæl på besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden. 
Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden vurdere som  fastsat i stk. 1 og 2 uden med dyrets besidder at have truffet overenskomst  om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde,  bortfalder ethvert krav mod dyrets besidder på erstatning for de i § 3, stk.  1, omhandlede skader. Dette gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at  skaden er voldt i ond hensigt eller ved grov hensynsløshed. 
§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort,  hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, afgør vurderingsmændene  ansvarsspørgsmålet ved en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil  være at forholde med hensyn til omkostningerne ved vurderingsforretningen.  Såvel erstatningen som omkostningsbeløbet kan inddrives efter de for  fuldbyrdelse af domme gældende regler, når der er forløbet 15 dage efter  kendelsens afsigelse eller forkyndelse, uden at kendelsen er indanket for  civildommeren i overensstemmelse med reglerne i § 20. 
Stk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var det  skadevoldende dyrs besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt  dyret afhændes i henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i  overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1. 
§ 20. Den af vurderingsmændene afsagte kendelse kan  af hver af parterne indankes for civildommeren i den pågældende retskreds,  hvis afgørelse er endelig. 
Stk. 2. Begæringen om anke skal være civildommeren i  hænde inden 15 dage efter kendelsens afsigelse. Har det skadevoldende dyrs  besidder ikke overværet vurderingsforretningen, regnes fristen for hans  vedkommende fra det tidspunkt, da kendelsen er forkyndt for ham. 
Stk. 3. Begæring om anke skal indeholde en angivelse af  ankens genstand og hensigt. Udskrift af den påankede kendelse må være bilagt  ankebegæringen eller fremsendes inden 8 dage efter denne. 
Stk. 4. Landbrugsministeren kan dog, når særlige  omstændigheder taler derfor, meddele tilladelse til anke, uanset at den i  stk. 2 fastsatte frist er overskredet. Begæringen herom skal være  Landbrugsministeriet i hænde inden 4 uger efter ankefristens udløb. 
§ 21. For hver primærkommune beskikkes 3  vurderingsmænd til at vurdere de i henhold til § 18 anmeldte skader.  Kommunalbestyrelsen kan dog i større kommuner bestemme, at kommunen deles i  flere vurderingsdistrikter. 
Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af  kommunalbestyrelsen, der tillige bestemmer, hvem der skal fungere som  formand. 
Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til også at  udføre vurderinger i nærliggende kommuner eller distrikter, når de der  beskikkede vurderingsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende  vurderingsformand. 
Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1 nævnte  vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene  tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov  nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn (* 1) nedsatte hegnsyn. 
§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der  falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne. 
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan  beskikkes til vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er  forpligtet til at modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har  fungeret som vurderingsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage  beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig  grund til at begære sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen,  hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet. 
§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan  tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for  Landbrugsministeriet. 
§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en  vurderingsforretning, når han 

1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald, 
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller  nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er en af  parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv-  eller plejebarn, 
3) i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om tilbagekaldelse af den  ham givne beskikkelse for Landbrugsministeriet og dettes afgørelse endnu ikke  foreligger. 

§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands  habilitet ikke medfører, at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom  indbringes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er  endelig. 
Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den anledning  en kort udsættelse af sagen tilstås. 
§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde  snarest muligt, efter at begæring herom er fremsat, foretages af formanden og  en af denne tilkaldt vurderingsmand. Dog kan formanden, når han under hensyn  til skadens omfang eller art finder det påkrævet, bestemme, at alle tre  vurderingsmænd skal deltage i forretningen. I ganske særlige tilfælde kan  vurderingsformanden tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene fastsætter  det den sagkyndige tilkommende vederlag, der henregnes til sagens  omkostninger. 
Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes skadelidte  samt såvidt muligt besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden. 
Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem  vurderingsmændene er formandens stemme afgørende. 
Stk. 4. Viser det sig under vurderingsforretningen, at  dyrene har forvoldt nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes af  bestemmelsen i § 3, stk. 1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om  erstatningen herfor. Kan forlig ikke opnås, affatter vurderingsmændene en  beskrivelse af skadens art og omfang, men henviser iøvrigt skadelidte til at  gøre sit erstatningskrav gældende ved domstolene. 
Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen kan  indrømmes, når en af parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at  vurderingen med større sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt. Er der  voldt skade på husdyr, vil disses værdi før skaden dog være at fastsætte  allerede på det første møde.

§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for  kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol,  der opbevares af vurderingsformanden. 
Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings  afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.
§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning  tilkommer der hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag  af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede  disse vederlag. 
Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af  formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrifterne skal  være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves  betalt forud. 
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til  enhver tid ændres af landbrugsministeren. 
§ 29. De beføjelser, der i nærværende lov er tillagt  kommunalbestyrelserne, tilkommer i København magistraten. 
Stk. 2. De af magistraten trufne afgørelser kan ikke  indbringes for højere myndighed. 
§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre  udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri. 

Vurderingsforretningerne indføres i en for  kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol,  der opbevares af vurderingsformanden. 
Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings  afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.
§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning  tilkommer der hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag  af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede  disse vederlag. 
Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af  formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrifterne skal  være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves  betalt forud. 
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til  enhver tid ændres af landbrugsministeren. 
§ 29. De beføjelser, der i nærværende lov er tillagt  kommunalbestyrelserne, tilkommer i København magistraten. 
Stk. 2. De af magistraten trufne afgørelser kan ikke  indbringes for højere myndighed. 
§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre  udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri. 

Kapitel VIII 

Lovens ikrafttræden m.m.  

§ 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er  undergivet privat påtale. 
Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 13, 16 og 17 fastsatte  bestemmelser påtales kun efter den forurettedes begæring. Dog kan offentlig  påtale finde sted også uden sådan begæring i de i § 13 og § 16, stk. 3,  omhandlede tilfælde, når almene hensyn kræver det. 
Stk. 3. De i § 15 omhandlede forseelser er undergivet  offentlig påtale. 
§ 32. Landbrugsministeren træffer de nærmere  bestemmelser vedrørende lovens gennemførelse. 
§ 33. Denne lov gælder ikke for Færøerne. 
Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953. Fra  samme tidspunkt ophæves § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov af 29. marts 1867  angående sandflugtens dæmpning m.v. og lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark-  og vejfred. 
Stk. 3 (Overgangsbestemmelser, udeladt). 

Se evt. ændringer og opdateringer på Retsinfo


Forside | Adfærd | Aktiviteter | Ammeservice | Annoncer | Avl/opdræt | Bøger | Chat | Dyreværn | Dyrlæger | Fodring, vægt m.m. | Forsikringer, love
Fotokonkurrence | Helbred | Hunde-blog | Hundelisten | Hundeskove | Hunderacer | Hvalpelisten | KalenderKlubber  | Leksikon | Link-katalog
Mødestedet
Nyhedsgrupper | Postkort-Service | QUIZ m.m. | Rodekassen | Sygdomme | TOP  Hundesider | Træning | Webringe
Gæstebog
Kontakt til Webmoster: | Søg i Hunde-info | find-links.dk fra A-Z