Hunde-info
Information om hunde og hundehold i Danmark
Gode råd om klikkertræning

Jeg har lige været på klikker kursus - en hel weekend om hundeadfærd og positiv indlæren, væk er de gamle råd om hårde ryk i linen og hårde ord til hunden. I stedet belønnes positiv adfærd så den tager pladsen for den negative.

v/Helle Lauridsen, webmaster for Rhodesian Ridgeback klubben Danmark

En case story fra en træningsplads et sted i Danmark:

Schæferhan er nervøs overfor andre hunde og gør derfor konstante udfald og gør uafbrudt når en anden hund er i sigte.

Træneren motiverer ham på klikkeren (klik=godbid) tager ham og føreren 25 m. væk fra de andre hunde, sikkerhedsafstand - her reagerer han ikke - og hver gang han ser på en anden hund får han et klik. Dette gøres over nogle dage indtil han automatisk kigger på føreren når der er en anden hund i sigte. Afstanden gøres langsomt mindre. Til han til sidst - tre uger senere - er i stand til at stå i almindelig træningsafstand af andre hunde. Lige netop på dette tidspunkt sker det der ikke må ske, Schæferen er på vej med sin fører rundt om et hjørne, hvor de møder en stor Rottweiler han - arvefjenden, hvad sker der? Schæferen ser den anden hund og - kigger op på sin fører for at få sin godbid, situationen er afledt.

Dette kaldes desensibilisering og kan bruges i flere andre situationer - kun fantasien sætter grænser, men gør det nemt for hunden i begyndelsen - start ikke, der hvor den begynder at få sit ubehag, start længe inden.

15 Klikker-Regler når du begynder

Klikkertræning er en ny pædagogisk udviklet metode til brug ved kommunikation med selskabsdyr. Metoden gør det lettere at lære end den traditionelle kommandobaserede træning.

Alle hunde kan klikkertrænes i en hvilken som helst alder. Hvalpe elsker det. Gamle hunde lærer sig nye kunster. Man kan klikkertræne katte, fugle og andre husdyr.

Begynd ikke med at bort træne uønsket adfærd. Start i stedet for med nogle positive momenter, ting du ønsker at lære din hund. Anvend noter, f.eks. på køleskabsdøren, og skriv de momenter ned, hunden allerede kan. Noter derefter nogle gange i løbet af dagen hvilke resultater I har opnået i hvert moment. Du vil blive forbavset over fremgangen. Beløn DIG SELV for dem. Her følger nogle enkle tips om opstarten.

er slut, når du får hunden til at se på dig ved kliklyden, når den er uopmærksom på dig. Herefter kan træningen med klikkeren som belønning starte

2. Klik PRÆCIST i det øjeblik hunden udfører det ønskede, IKKE sekundet bagefter. Klik tidspunktet er afgørende for indlæringen. Det betyder intet, hvis hunden afbryder handlingen, når den hører klikket - det er helt OK. Klikket afslutter adfærden. Derefter får hunden godbidden, her er timingen uvæsentlig.

3. Klik når hunden gør noget du vil opmuntre den til at gentage. Vælg noget nemt i starten, gerne noget hunden gør spontant, f.eks. sætter sig, kommer imod dig, giver dig en pote, går ved siden af dig, osv.

4. Gentag ikke klikket. Selvom du synes, din hund har været ekstra dygtig, må du kun klikke engang. Giv i stedet en større portion godbidder, „jackpot" og megen ros.

5. Træn i korte momenter. Man lærer meget mere under 3-5 minutters intensiv træning end ved en times kedelig terpning. Du kan få mærkbare resultater, og lære din hund mange nye ting, bare ved at indlægge nogle få klik dagligt i hverdagssituationer.

6. Borttræn problemadfærd ved at belønne den ønskede adfærd. Klik når hvalpen renser sig udendøre. Klik det sekund hunden holder fire ben på jorden i hilsesituationer. I stedet for at skælde hunden ud når den gør - klik når den tier. Kurér hunden der trækker i linen ved at klikke, når linen slappes.

7. Klik for spontane (eller ubevidste) bevægelser i rigtig retning. Du kan lokke eller narre hunden til en bevægelse eller stilling, du har tænkt dig. Men tving ikke, træk ikke og hold ikke hunden fast. Arbejd uden line. Har du behov for at føle den sikkerhed linen i hunden giver dig, så sæt linen i bæltet, overkroppen eller armen. Du må ikke bruge linen som hjælpemiddel.

8. Forvent ikke det færdige moment med det samme. Klik og beløn bittesmå skridt i den rigtige retning. F.eks. når du ønsker, hunden skal vinke, klikker du straks poten løfter sig. I indkald klikker du, blot hunden tager et skridt frem mod dig, eller bare for at hunden ser på dig.

9. Øg kravene trinvis. Så snart du har opnået et resultat at hunden frivilligt løfter poten fra jorden, kommer imod dig eller ser på dig, begynder du at bede om mere. Vent et øjeblik til poten har løftet sig lidt mere eller holdes oppe lidt

Artiklen er lagt her efter aftale med Helle Lauridsen, webmaster for Rhodesian Ridgeback klubben Danmark

Lyst til at læse mere om klikkertræning? Se Karen Pryor´s bog: Klikkertræning af hunde

Forside



Hunde-info (forside)  | Der er Søg i Hunde-info |  Hunde-portalen
| Adfærd
| Aktiviteter | Ammeservice | Annoncer | Avl/opdræt | Bøger | Chat |Dyreværn | Dyrlæger | Fodring, vægt m.m. | Forsikringer, love | Fotokonkurrence
Helbred
Hunde-blog | Hundelisten | Hunderacer | Hundeskove | HvalpelistenKlubber | Leksikon | Link-katalog | Mødestedet | Nyhedsgrupper
Postkort-Service
QUIZ m.m.RodekassenSygdomme | TOP50  | Træning | Webringe | Gæstebog |  Kontakt til Webmoster: | find-links.dk fra A-Z