HVILKET HUNDEFODER SKAL JEG VÆLGE TIL MIN HUND

Et ordsprog siger "man bliver hvad man spiser", og dette gælder også for hunde. Mange sygdomme som bevægelsesproblemer, mavetarmlidelser, overvægt, hjertekar-sygdomme, hudproblemer, sukkersyge mv. er helt eller delvist foder relateret, og meget af det kan undgås eller afhjælpes ved korrekt fodring. Det er alt sammen lidelser, der påvirker hundens livskvalitet og i nogle tilfælde ligefrem dens levetid. Derfor er det yderst vigtigt for hunden, at man vælger det bedste foder til den. Men hvordan gør man det? Varedeklarationerne er ikke nemme at gennemskue for forbrugeren og spørger man forskellige hundefolk, vil man få vidt forskellige svar. Denne artikel skal forsøge at gøre dig som hundeejer bedre i stand til at vurdere, hvad der er et godt foder.

Af dyrlæge Susanne Gram Deconinck, Premium Pet Foods.

En varedeklaration er delt i forskellige dele. Der er dels en analyse af indholdet, dvs. forskellige procenter på protein, fedt, vand osv. Derudover en ingrediensliste, hvor man kan se, hvad der er i foderet og sidst en fodervejledning, som er en retningslinie for hvor meget ens hund skal have af det pågældende foder.

Energi

Energiindholdet dvs. kalorieindholdet står ikke altid på posen. Hvis det er angivet er der forskellig måde at gøre det på:

Bruttoenergi: (BE)
Her brænder man foderet af og måler varmeudviklingen. Denne værdi tager ikke hensyn til fordøjeligheden og hundens udnyttelse af foderet og siger således ikke meget om kvaliteten af foderet. Man kan lidt groft sige, at der er meget bruttoenergi i en balle halm, men hunden vil ikke kunne bruge det til ret meget.

Fordøjelig energi (FE)
FE er bruttoenergi minus afføring. Det angiver altså den energimængde, der optages over tarmen. Metaboliserbar energi el1er omsættelig energi (ME):
ME er bruttoenergi minus afføring og urin. Det er den betegnelse, der oftest vil være angivet.

Nettoenergi (NE):
Denne værdi tager desuden hensyn til at kroppen bruger energi på at fordøje og optage foderet.
Energiindhold kan angives i kilokalorier (kcal) eller kilojoule. For at lave kalorier om til joule skal man gange med 4,18. 1000 kcal = 4180 kilojoule.
Hvis ikke energiindholdet er angivet: på posen kan fodermængderne give et tip om, hvor koncentreret foderet er. Jo mindre fodermængde jo mere koncentreret er foderet
Man kan altså sige, at jo mindre fodermængde jo bedre er foderet for jo mindre skal der til for at opfylde hundens behov. Et foder med en høj kvalitet af ingredienser og derved en stor udnyttelse vil have lave daglige fodermængder og lave afføringsmængder. Jo mindre der er at samle op fra græsplænen, jo bedre udnytter hunden foderet.

Protein

Protein har mange funktioner i kroppen Det kan komme fra vegetabilske kilder som soya, majs og hvede eller fra animalske kilder som kylling, lam, fisk og æg. De animalske protein-kilder optages og fordøjes bedre og dækker bedre hundens behov for livsvigtige aminosyrer. Derfor får man mere valuta for pengene, hvis man køber et foder, der er baseret på animalske protein-kilder. Da kiloprisen for kylling eller lam selvfølgelig er noget højere på verdens-markedet end kiloprisen for soya, vil foderet også være dyrere pr kilo, men ikke nødvendigvis pr dag da fodermængden ofte er tilsvarende lavere.

Fedt

Fedt er en vigtig energikilde. Det kan komme fra vegetabilske olier f. eks majsolie eller fra animalsk fedt som f eks. kylling - eller svinefedt. Det giver foderet en god smag og reguleres i mængde alt efter, om det er et foder til jagthunde i træning, der har et stort energibehov eller om det er et lightfoder, hvor energimængden gerne skal være lav.
Hvis der er tilsat fiskeolie evt. som fiskemel giver det hunden en ekstra flot pels.

Kulhydrat

Det kan f. eks være ris, majs, hvede eller kartofler. Det er en vigtig energikilde som hunde fint kan udnytte. Det procentmæssige indhold står sjældent angivet på posen, men man kan regne det ud ved at trække de andre procenter fra 100%. Det kan desuden ses i ingredienslisten hvilke kulhydratkilder, der er anvendt

Vitaminer og mineraler

Disse skal være afpasset i foderet i forhold til hinanden og i forhold til energiindholdet. Det kan derfor være svært at sammenligne forskellige produkter, da indholdet af vitaminer og mineraler afhænger af foderets energiindhold og øvrige bestanddele. Overtildeling kan være lige så skadelig som undertildeling specielt kan det være skadeligt at give mineraltilskud til hvalpe, der vokser Generelt anbefales det at fodre med et godt fuldfoder og så ikke tilsætte noget som helst ud over.

Procenter

Procentangivelserne er en analyse af foderets indhold. Disse kan enten angives som garanteret analyse eller som gennemsnitsanalyse. Ved garanteret analyse er det nævnte tal minimumsindhold og det faktiske indhold kan være højere. Ved gennemsnitsanalyse er det et gennemsnit og de faktiske værdier kan være både højere og lavere.
Disse procenter skal altid ses i forhold til energiindholdet for at kunne bruges til noget. Procenterne i sig selv siger altså ikke så meget om, hvor meget hunden får. For at forklare dette nærmere så lad os prøve at regne følgende regnestykke ud:
En hund skal f eks. have 1000 kcal om dagen (dette kunne være en middelaktiv hund på 20 kg).

Foderet indeholder 4000 kcal/kg og 50% protein: Her skal hunden så have 250 gram om dagen, 30 % heraf er 75 gram protein.
Foder 2 indeholder 3000 kcal/kg og 25% protein. Her skal hunden have 333 gram om dagen. 25% heraf er 83 gram.
Hunden får altså mere protein på det foder med den lave procent.
Dvs. at jo højere energiindholdet er, jo højere vil procenterne også være for, at hunden får nok, da den jo skal have nogle lavere fodermængder pr. dag.
Problemet med at gennemskue dette ligger i, ar der ofte ikke er angivet energimængde på poserne, og at man kun har procenterne at gå ud fra.
Det er ikke specielt logisk at 25% protein giver hunden mere protein end 30% men det er faktisk det der sker.
Hvis man mangler energiindholdet, kan man i stedet kigge på de angivne fodermængder og lave beregninger derfra

For meget protein?

Man ved nu, at det er forkerte proteiner mere end for store mængder af protein, der kan give f. eks hudproblemer. Tilsvarende er der heller ikke nogen indikation for, at ældre hunde skal have lavt proteinindhold pga. risiko for nyreskader. Ny forskning har vist, at protein af god kvalitet ikke har en skadelig effekt på nyrerne, og at ældre hunde til og med kan have gavn af et moderat proteinindhold, fordi de har et større behov til vedligehold af kroppen.

Ingredienser

Ingredienserne er angivet i faldende mængde, det vil sige at den ingrediens der står først er den ingrediens, der vægtmæssigt er mest af i foderet. Her kan det være en fordel at sammenligne forskellige produkter, så kan man selv vælge, hvad ens hund skal leve af.

Angivne fodermængder

De angivne fodermængder vil altid være retningslinier . = og skal ikke følges slavisk. Behovet afhænger meget af aktivitet, race, temperament, osv. og kan variere meget.
En hunds energibehov er ikke direkte proportionalt med vægten. Det betyder at en hund på 60 kg ikke skal have seks gange så meget som en hund på 10 kg. Derfor er det vigtigt, at der på posen er angivet vægtangivelser på hunden og ikke bare x antal gram pr. 10 kg hund, så vil man nemlig komme til at overfodre de store hunde.

Komplet og afbalanceret

Dette betyder, at foderet indeholder alt, hvad hunden . = skal bruge og at de enkelte bestanddele er afpasset efter energiindholdet.

Det betyder altså, at hvis hunden får dækket sit energibehov via foderet, så har den fået, hvad den skal have. Hvis den derimod får hundemad om morgenen og leverpostejmadder om aftenen, så får den kun halvdelen af sit energibehov dækket via foderet, og derved får den ikke, hvad den skal have af f.eks. vitaminer og mineraler
Man udnytter altså foderet bedst ved at lade det udgøre hovedparten af hundens kalorie indtag og så kun give diverse godbidder ved siden af.

Pris?

Hvad koster et godt foder? Her er det vigtigt, at man regner dagsprisen ud da fodermængden kan variere meget og ikke kun ser på posens pris. Oftest er det ikke dyrere pr. dag at fodre med et godt kvalitetsfoder. 

Artiklen er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 12/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale