|
Hundesyge
v/Dyrlæge
Marcel Lee
Eftertryk ikke tilladt uden forfatterens samtykke.
Hundesyge giver primært anledning til lungelidelser, marvetarmlidelser samt
eventuelt lidelser i hele nervesystemet, inklusiv hjernen. Hundesygevirus er
meget smitsomt og overføres ved tæt kontakt mellem hunde. Smitten sker primært
via aerosol, det vil sige via kropsvæsker i almindelighed og næse- og øjenflåd
samt spyt i særdeleshed. Når en syg hund således nyser, vil der dannes en
lille sky af viruspartikler i området, og en modtagelig hund vil så indånde
disse viruspartikler. Dødeligheden hos smittede syge hunde er meget høj, kun
overgået af dødeligheden hos hunde smittet med hundegalskab. Modsat
parvovirus, er den virus, der giver anledning til hundesyge (morbillivirus)
meget sart og dræbes hurtigt ved varme og ved anvendelse af rengøringsmidler.
Dog kan virus holde sig infektiøs i flere uger ved lav temperatur og endog i
flere år ved meget lav temperatur.
Smitte sker altså som oftest ved inhalering af viruspartikler. Der går
typisk 14 til 18 dage fra infektion til de første akutte symptomer observeres.
Normalt ses let feber ca. 1 uge efter smitte, men denne registreres som oftest
ikke. De første symptomer er:
- Feber.
- Øjenbetændelse.
- Næseflåd samt nysen.
Betændelsestilstandene skyldes en sekundær bakteriel infektion. Hurtigt
herefter ses:
- Nedstemthed
- Nedsat appetit
- Lungebetændelse
- Diarré
- Væskemangel
- Hudforandringer ("hard pads" hvilket er hudfortykkelse af trædepuderne)
Sidste stadie er de neurologiske forandringer, som for eksempel muskelsitren,
kramper, usikker gang, ændret adfærd, hylen, angst, blindhed m.m. Disse
neurologiske forandringer kan komme umiddelbart i forlængelse af
symptombilledet eller flere uger til måneder efter en tilsyneladende
helbredelse fra den akutte hundesyge. De fleste hunde, der får neurologiske
forandringer som følge af hundesyge enten dør eller bliver aflivet!
Diagnosticeringen af hundesyge er ikke altid lige let. Efter infektionens
initielle 14 dage bliver det vanskeligere, at finde spor af virus i
udtagningsmaterialet (skrab fra blinkhinde, skedeskrab m.m.). Blodprøver kan
give en indikation men kan være svære at tolke.
Behandlingen er symptomatisk, det vil sige, at man behandler de symptomer man
observerer (antibiotika, væske, optimal fodring, stressfri omgivelser m.m.). Man
har i dag ingen behandling for hundesyge. Derfor er det uhyre
vigtigt, at man følger en god vaccinationsstrategi, da det er muligt at
vaccinere mod denne lidelse.
Hundesyge ses hyppigst hos unge hunde i alderen 3-6 måneder. Hvis tæven er
regelmæssig vaccineret vil hun overføre antistoffer
til hvalpene hvorefter de vil være beskyttet i ca. 4- 8 uger. Vaccination af
hvalpe mod hundesyge i denne periode vil ikke have nogen større effekt, idet de
antistoffer, som hvalpen får fra tæven via mælken, vil hindre vaccinen i at
virke ordentligt. Ved ca. 13 ugers alderen er mere end 95% af hvalpene
modtagelige overfor hundesyge virus og dermed for vaccination. Som en god regel
bør man holde hvalpe adskilt fra andre hunde, indtil de er blevet færdig
vaccinerede.
Dyrlæge
Marcel Lee har mange andre gode artikler på sin side om kæledyr. Særligt
om hunde og katte.
|
