Om hundemad og menneske meninger

Birte Olufsen stiller spørgsmålene, og dyrlæge Niels Wøldiche Pedersen svarer.


Mange, der bare en gang har klappet en hund - eller som kender nogen, der kender nogen, der har hund - har en mening om den helt rigtige måde at behandle, opdrage og fodre på. Meninger de ikke kunne drømme om at holde for sig selv, men rundhåndet deler ud af til højre og venstre. Det er den slags, der er med til at gøre selv de bedste hundeejere usikre. Og det kan vi ikke ha'.
Derfor vil Hunde-Journalen i dette og de følgende numre forsøge at sætte tingene på plads, så det bliver lettere at skelne mellem forkert og rigtigt.

Forkert?
Hunde får, hvad de har brug for, når de lever af sovs og kartofler og leverpostejmadder. Havde man måske dåsemad og tørfoder i stenalderen ?...

Rigtigt:
Nej, det havde man bestemt ikke, og jeg tror heller ikke, at man havde leverpostej. Men datidens hunde var heller ikke nær så stærke som nutidens hunde, og de levede formentlig kun ganske få år, inden de bukkede under for sygdomme og parasitangreb - eller måske endte som et værdifuldt proteintilskud til stenaldermandens kost.
Din hund kan sagtens overleve på sovs og kartofler suppleret med leverpostejmadder. Nu er det imidlertid ikke blot et spørgsmål om, at din hund skal overleve. Som hundeejer har du en forpligtelse - og forhåbentlig også lyst - til at sørge for, at din hund er sund og stærk. Det kræver en velafbalanceret kost, som indeholder protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler i det rigtige forhold. Det gør et godt færdiglavet hundefoder - oven i købet til en pris, som du faktisk ikke kan konkurrere med. hvis du selv fremstiller et foder af samme kvalitet.

Forkert?
Det er overtro, at hunde ikke må få alle slags kødben - også fra kyllinger og andet fjerkræ. Vores hunde har fået lov at gnave det hele, og det har der aldrig været vrøvl med...

Rigtigt:
Der er nu lidt om snakken. Visse knogler er direkte farlige for hunden. Jeg har i adskillige tilfælde måttet fjerne koteletben og resterne af lammestegen fra spiserøret hos hunde, der havde forsøgt at sluge sådanne knogler, og jeg har måttet operere hunde, hvor spidse ben fra vildt havde stukket hul på tarmen. Så det kan i nogle tilfælde være farligt for hunden at gnave ben. Og her medregner jeg slet ikke de tilfælde, hvor et ben har sat sig fast mellem tænderne, eller overdreven benspiseri har givet anledning til forstoppelse.
Til gengæld har din hund godt af at gnave og meget gerne på ben. Du skal blot vælge de rigtige.
Marvben fra okse og kalv er gode gnaveben. Ben fra kylling og poulard kan du også roligt bruge, da disse er ret bløde og ikke bliver spidse, når hunden bider dem i stykker, men du skal undgå ben fra vildt, suppehøns, og små knogler fra lam og gris, som hunden kan finde på at sluge hele, og som derfor kan lave ulykker undervejs gennem tarmkanalen.

Forkert?
Der kan ikke ske noget ved, at hunden får chokolade og kage og snacks, når den nu kan li' det. Eller en sukkerknald som belønning...

Rigtigt:
Nej, det kan der ikke, så længe du ikke overdriver det. Hunde har i modsætning til katte en sød tand og kan godt lide slik. Men tænk på, at blot få stykker slik kan være meget for en lille hund i forhold til dens størrelse. Og husk så på, at slik under enhver form er tomme kalorier, som aldrig må erstatte et sundt hundefoder. Hvis du vil belønne din hund - under træning for eksempel - er det meget bedre at tage nogle kugler tørfoder i lommen og bruge som godbidder. Din hund er nemlig lige lykkelig, og det vigtigste er, at du roser i en venlig tone, når den gør, hvad du ønsker. (Se mere om chokoladens skadelige virkning på hunde.)

Forkert?
Hvem siger, at hunden ikke må få mad tre-fire gange om dagen, når dens mennesker får...

Rigtigt:
Det gør dyrlægen. Voksne hunde bør kun fodres 1 eller 2 gange i døgnet. I øvrigt er det sådan, at mange hunde kun har lyst til at spise om aftenen. Ved at fodre din hund i forbindelse med hvert måltid vil du ofte opnå, at hunden i 1øbet af et døgn spiser mere, end den har brug for - med overvægt til følge.
Det er noget andet med hvalpe. Hvalpe på 2-6 måneder bør fodres 3-4 gange i døgnet. I alderen fra 612 måneder bør man give to daglige måltider, og når din hund ei over 12 måneder, kan du nøjec med at fodre den 1 gang i døgnet.

Forkert?
Mange hundes livret er flødeis, og de kan tåle, så meget det skal være...

Rigtigt:
Mange hunde elsker flødeis, og jeg har været ude for adskillige tilfælde, hvor de er gået sådan op i isspiseriet, at pinden er røget med ned. En enkelt af disse hunde gik rundt med pinden i maven i flere måneder, uden at nogen vidste det. Det blev først opdaget, da den en dag blev kastet op sammen med aftensmaden.
Men det er med flødeis som med slik. Selv små mængder er meget til en lille hund, og det er mange ekstra kalorier, der på den måde tilføres hunden. Flødeisen bør derfor reserveres til helt specielle festlige lejligheder og bør ikke indgå i den daglige kostplan.

Forkert?
Alt det pjat med vitaminer, levertran og andet tilskud har en sund hund ikke brug for...

Rigtigt:
Nej, det er fuldstændig rigtigt, hvis du ellers fodrer din hund med et godt færdiglavet foder, for så er der allerede fra fabrikkens side tilsat alle de vitaminer og mineraler, som din hund har brug for. Faktisk vil du ødelægge et færdigfoder, hvis du selv begynder at give tilskud af levertran og vitaminpiller, og du vil udsætte din hund for en sundhedsmæssig risiko.
Hvis du derimod selv fremstiller dit hundefoder, er det meget vigtigt, at du sørger for tilskud af vitaminer og mineraler. Doseringen er imidlertid helt afgørende, og du bør spørge din dyrlæge til råds herom.


Forkert?
En hundemave er robust og kan tåle alt. Så der er ingen grund til at pylre, fordi dyret kommer til at sluge klude, sten, pinde, legetøj og andet ufordøjeligt...

Rigtigt:
Ja, hundemaver kan tåle mange ting. Men hundetarme kan ikke.
Hvis en hund sluger et fremmedlegeme, vil dette først ligge i maven i nogle timer eller dage afhængig af flere faktorer. Derefter vil fremmedlegemet glide ud i tyndtarmen, og så risikerer man alvorlige problemer. Tyndtarmens forreste del er bredere end den bageste, og derfor vil man kunne opleve, at fremmedlegemet glider et stykke gennem tyndtarmen, hvorefter det sætter sig fast.
Det betyder, at hunden bliver alvorligt syg med ophørt eller nedsat appetit. Hvis hunden forsøger at spise noget, vil det blive kastet op igen, og i løbet af et døgn eller to er der overhængende fare for hundens liv. Den eneste chance for at redde hunden vil være gennem en kompliceret operation med åbning af bughulen og måske fjernelse af et stykke tarm. Så der er god grund til at fjerne sokker, legetøj, ferskensten, kastanier, små bolde og sten fra din hunds omgivelser.

Forkert?
Hvad'  ulækkert er der i, at en lille Iækker hund slikker tallerknerne efter middag og får lov at bide af barnets ostemad, fordi det ser så sødt ud...

Rigtigt:
Hvis du synes, at dit barn skal indtage ormeæg og potentielt sygdomsfremkaldende bakterier med sin ostemad - så lad bare hunden slikke på maden. Men ellers synes jeg nok, at tanken om, at hunden vasker sin endetarm og kønsdele med sin tunge - ligesom den stikker sin snude i mange spændende ting lige fra døde solsorte til hestepærer - er tilstrækkeligt argument for, at den får sin egen madskål og i øvrigt ikke bider af familiens mad. Og du lader vel heller ikke din hund kysse dig på munden?

Forkert?
Den der med. at hunde ikke må få gammelost eller stærk krydret mad er da helt i skoven...

Rigtigt:
Min bedstemor sagde altid, at hunde mistede deres lugtesans af at spise ost. Gennem hele min studietid og gennem mange år som praktiserende dyrlæge har jeg forsøgt at finde ud af, om hun havde ret. Det er aldrig lykkedes mig at finde et bevis for, at ost skulle ødelægge lugtesansen, men der skal vel ikke megen fantasi til at forestille sig, at hundens lugtesans, der er så mange gange bedre end menneskets, vil være påvirket i nogle minutter eller endog timer efter et stykke med Gamle Ole. Det skal dog ikke afholde dig fra en gang imellem at give din hund et stykke ost, som de fleste hunde holder meget af. Hjemme hos os er osteskorper aldrig blevet smidt i skraldespanden. De havner i hundeskålen.

Forkert?
Når vi er ved stranden, drikker hunden altid saltvand, og det bekommer den godt...

Rigtigt:
Det sker ofte, at hunde labber lidt saltvand i sig - og i små mængder sker der ikke noget ved det. Du skal imidlertid være klar over, at hunden kan blive syg af at drikke saltvand i større mængder, og skal du til stranden en varm dag, bør du derfor medbringe en dunk med fersk drikkevand og en skål, så din hund kan slukke tørsten. Og husk så i øvrigt på, at der er mange strande, hvor løse hunde ikke er velkomne.

Forkert?
Når hunden gnasker ådsler, rådne fisk og ræveekskrementer i sig, er det, fordi den mangler noget i den daglige kost...

Rigtigt:
Når hunde gnasker rådne fisk og ådsler i sig, er det ikke tegn på, at de mangler noget som helst - ud over god smag efter min mening. Hunde er fra naturens side i stand til at indtage en meget varieret kost, og de går ikke af vejen for ådsler og efterladenskaber fra ræve og katte. Du skal imidlertid være klar over, at indtagelse af ekskrementer fra blandt andet ræve udsætter din hund for at pådrage sig indvoldsorm. Hvis du ikke kan forhindre hunden i at spise disse delikatesser, bør du i det mindste sørge for, at den får en ormekur 3 -4 gange om året.

Forkert?
Hunden æder græs, fordi den trænger til C-vitaminer...

Rigtigt:
Hunde producerer i deres lever al den C-vitamin, de har brug for. Når de spiser græs, er det således ikke på grund af vitaminmangel. Man regner med. at græsset har en gavolig indflydelse på hundens fordøjelsesfunktion, og det er velkendt, at hunde, som producerer meget mavesyre, af og til spiser en portion græs og derefter brækker
både græs og mavesyre op. 

Artiklen er fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen, nr. 2/96
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale