Forebyggelse af ormeangreb

v/Af fagdyrlæge Finn Boserup

Kan man overhovedet forebygge, at ens hund eller kat bliver smittet med orm? Svaret er et både og.

Her i Hunde-Journalen/Katte-Journalen har vi tidligere omtalt den såkaldte "franske hjerteorm", der har snegle som mellemvært.

Tidligere havde de fleste den opfattelse, at denne ubehagelige parasit hovedsagelig fandtes i Dyrehaven og i Bernstorffsparken, men meget tyder på, at denne orm forekommer i langt større udstrækning. Der er rapporter om hunde, der hele deres liv har været luftet i voldområderne i Rødovre og mange andre steder i det storkøbenhavnske område, som har fået parasitter - så der er nok grund til at antage, at risikoen for at møde denne parasit er blevet relativ stor.

Symptomerne på smitte er ikke særligt tydelige. Hunden er lidt mindre kvik og aktiv, end den plejer, men den spiser sin mad, og vil i de fleste tilfælde også gerne med ud at gå tur. Der er lidt. tør hoste, specielt når hunden løber og anstrenger sig, men ej heller hosten er særlig udtalt i begyndelsen af sygdommen.

Det er derfor vigtigt for hundeejere at være opmærksomme på sådanne mindre ændringer i deres hunds opførsel, og både unge og ældre hunde kan smittes, med denne hjerteorm.

Smitten sker, hvis hånden spiser en snegl, hos hvem en larve - fra afføringen fra en smittet hund eller ræv - har boret sig ind.

Man kan naturligvis ikke se på sneglen, om den huser en larve fra en hjerteorm, og hvis ens hund løber frit, er det naturligvis også umuligt, at vide om den skulle have snuppet en snegl som mellemmåltid under lufteturen.

Hvis man selv - eller ens dyrlæge - har mistanke om, at der kunne være tale om infektion med denne ormetype, så kan der laves en speciel undersøgelse af hundens afføring. Den kan så påvise de larver, som i naturen ville have fundet sig en snegl som sparringspartner

Når diagnosen er stillet, kan infektionen behandles med nogle af de ormemidler, der er på det danske marked.

Men forebyggelse - hvordan det?

Jo, se infektion med lungeorm sker som sagt ved, at hunden spiser snegle, der er inficerede med larver, som stammer fra afføring, og også andre typer for indvoldsorm, som fx spolorm og hageorm, smitter på den måde, at hunden gennem munden indtager æggene fra disse ormetyper, der findes i afføring.

Så den eneste, forebyggelse, der er mulig (men som også er temmelig effektiv) er at undgå, at hunden kommer i kontakt med afføring.
Husk altid at samle efterladenskaberne op - uanset, om man færdes i skov, park eller på offentlig vej - så brug altid hundeposer. Derved opnår man at minimere, smitterisikoen for stort set alle typer af orm - og man opnår den meget positive "bivirkning", at der er færre klatter at træde i så der bliver færre mennesker, der irriteres over de hunde, som vi er så glade for.

Så for smittens skyld, for vore medmenneskers skyld, og ikke mindst for vore hundes skyld, gør Dem selv den tjeneste at huske posen - også i parken, i mosen, i haven, på stranden - sommer og vinter - kort sagt. altid!.
Artiklen er fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen, nr. 1/01