Canis er den latinske betegnelse for hund eller helt præcist for hundeslægten. Til alle slægter hører familier og i hundefamilien, Canidæ, findes der flere arter, blandt andet:

Canis familiaris - tamhunden

Canis lupus - ulven, og herunder flere underarter

Canis familiaris dingo - australsk dingo

Canis latrans - coyote, prærieulv

Canis aureus - guldsjakal

Der findes mange andre nære og fjerne "slægtninge" til hundefamilien fordelt over hele jordkloden.

Det er en udbredt opfattelse, at vores tamhund nedstammer fra en eller flere ulvearter. Ulven som art dukker op i Amerika og Europa ca. 500.000 år f. Kr.

Hunde (ulve) er afbilledet første gang 10 -15000 år f. Kr. - dvs. omkring stenalderen, og det må formodes, at hunden på dette tidspunkt er tæmmet første gang. Den har da været brugt til beskyttelse og til jagt.

I Ægypten (4000 f. Kr.) var hunden et helligt dyr, som blev brugt som jagt- og vagthund. Grækere holdt hund med de samme formål og desuden som kæledyr. Også romerne holdt hund, men frem for kæledyr, anvendte de hunden som krigshund.

Fremme i middelalderen var hundehold primært forbeholdt de rige og adelige. Ud over at være jagt- og vagthund, fungerede hunden nu også som statussymbol.

I det 16. århundrede finder vi første gang en systematiseret opdeling af hunde i grupper: jagthunde, brugshunde og selskabshunde. Disse 3 grupper danner grundlaget for den opdeling af hunderacer, vi benytter i dag.

Det formodes, at hundens "racemæssige" udvikling gennem avl har været nogenlunde således: ulve - spidshunde - dogger (robuste hunde med kraftigt hoved) - mynder. Senere er der blevet fremavlet flere racer bl. a. forskellige jagthundetyper. Udviklingen fortsætter frem til i dag, hvor århundreders avl har givet mennesket en bred vifte af mange forskellige racer.

Disse racer bruges i dag til utallige opgaver som for eksempel bevogtning, politiarbejde, eftersøgning, jagt, førerhunde for blinde, servicehunde, redningshunde, narkohunde, bombehunde, væddeløbshunde, udstillingshunde og ikke mindst som kæledyr.

I dag avles der stadig selektivt, dvs. der avles på individer, der har netop de egenskaber, som mennesker har brug for ved den specielle race. Det kan ikke undgås, at nogle af hundens oprindelige og naturlige egenskaber efterhånden forsvinder, hvis ikke der avles med kritisk sans og respekt for det oprindelige dyr. Jeg mener dermed ikke, at man skal gå tilbage og avle på ulve, men der findes i dag racer, som fødes med nervøse tendenser eller racer, hvor øjnene kan springe ud af hovedet, hvis hunden bliver ophidset. På træningspladsen har jeg mødt hunde, der er ude af stand til at arbejde, fordi der er avlet på udseende eller andre egenskaber, som ligger langt fra de oprindelige "hundeegenskaber". Der er allerede i dag en række alvorlige bivirkninger ved selektiv avl, og det ville være ønskeligt, hvis opdrættere i en bredere udstrækning satte mentalt sunde hunde med naturlige egenskaber højere på ønskelisten.