Hund og helse

Vi, der har hund, ved det godt, men nu er der også en række videnskabelige undersøgelser, der bekræfter det: Det er sundt at holde hund! Bernt Arne Larsen fra Institut for samfundsmedicin ved universitetet i Bergen, og Frode Lingsaas der arbejder dels i Norsk Kennel Klub og dels på Norges veterinærhøjskole har sammen skrevet en artikel om emnet i tidsskriftet for Den norske lægeforening.

Af Helle Friis Proschowsky, dyrlæge

Forfatterne har gennemlæst et stort antal artikler fra tidsskrifter indenfor fagfelterne medicin, veterinærmedicin, sygepleje, psykologi, zoologi og samfundsfag. De mest centrale undersøgelser indenfor hvert fagområdet bliver omtalt. En del af artiklerne omhandler kæledyr generelt, altså ikke kun hunde. Det følgende er ikke en egentlig oversættelse af artiklen men blot udpluk af interessante konklusioner - især for hundefolk.

Anskaffelse af hund eller kat

Det er de negative aspekter af hundehold såsom allergi, bidskader og smitteoverførsel som hidtil har fået mest opmærksomhed i pressen. Omfattende forskning har imidlertid vist en række positive helseeffekter ved det at have hund.
Allerede fra det øjeblik man anskaffer  sig en hund, virker det positivt på sundheden. I en undersøgelse sammenlignede man 71 voksne, som anskaffede sig enten en hund eller en kat, med en kontrolgruppe på 26 personer. De to grupper blev fulgt op regelmæssigt, med spørgsmål om 20 generelle helseproblemer Det viste sig, at de nye hunde- og katteejere havde færre generelle helseproblemer end kontrolgruppen ved opfølgning efter henholdsvis en og seks måneder. Efter ti måneder holdt effekten sig alene for hundeejerne.

Hundehold og hjertesygdomme

Det er efterhånden velkendt, at mennesker med forhøjet blodtryk og med højt indhold af kolesterol i blodet er særligt udsatte for at få hjerte-karsygdomme. Meget tyder dog på, at det hjælper at have et kæledyr.
I Melbourne deltog 5.741 mænd og kvinder mellem 20 og 60 år i en undersøgelse af risikofaktorer for hjerte-karsygdomme. 784 (13,6%) havde et eller flere kæledyr og 476 var hundeejere. Mennesker med kæledyr havde lavere blodtryk og lavere kolesterolindhold i blodet, og dermed også mindre risiko for at få hjerte-karsygdomme.

Bliver man indlagt på hospitalet med en hjertesygdom, er det også en fordel at være hundeejer.
De to norske Forfattere refererer en amerikansk undersøgelse, der viste bedre overlevelse efter indlæggelse for to specifikke hjertelidelser (hjerteinfarkt og angina pectoris) hos hundeejere. 92 patienter blev fulgt i et år, fra de blev udskrevet fra hjerteafdelingen ved et universitetssygehus. 58 % havde et eller flere kæledyr. Efter et år var mere end en fjerdedel af patienterne uden kæledyr døde (28%). blandt kæledyrsejerne var hun 6% døde. Undersøgelsen vakte stor opsigt, men blev kritiseret, fordi den ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til sociale forskelle mellem de to grupper.
Det prøvede man så at gøre i et nyt studie. Her viste andre forskere at både det at have hund, og et godt socialt netværk, hænger sammen med overlevelse efter hjerteinfarkt, uafhængigt af en række andre faktorer. Det vil altså sige, at tilstedeværelsen af en hund kan have betydning for, hvorvidt et menneske kommer sig ovenpå en alvorlig hjertesygdom.

Psykologiske effekter

Mennesker påvirkes både fysiologisk og psykologisk ved samværet med dyr. Flere eksperimentelle studier har påvist det gunstige i at have en hund til stede, når f.eks. børn skal gennemgå ubehagelige undersøgelser. I et studie af 36 børn i alderen 9-16 år fandt man således at både hjertefrekvens og blodtryk faldt, når en hund var med i undersøgelsessituationen. Høj hjertefrekvens og højt blodtryk bruges ofte som indikatorer for stress, så børnene var altså mindre stressede, når hunden var med.

Hunden som terapeut

Den positive virkning dyr har på sundheden, kan overføres til en terapeutisk effekt overfor mennesker med specielle psykiske problemer.
Selv om hunden er det dyr, der er mest brugt i behandlingssammenhæng, bliver også andre dyrearter benyttet. Begrebet "animal assisted therapy" (brug af dyr i behandlinger) er efterhånden meget benyttet i litteraturen, og artiklens forfattere nævner flere undersøgelser. En af de første beskrivelser stammer helt tilbage fra 1792 og omhandler brugen af dyr på et asyl i York. Fra Norge nævnes det desuden, at man ved Beitostølen Helsesportcenter har brugt heste og hunde som en integreret del af behandlingsmiljøet lige siden åbningen i 1970

Brug af hunde i psykiatrisk behandling

Psykologen Boris Levinson er en af dem, der har fundet faglig begrundelse for at bruge dyr i behandlingen af psykiske lidelser hos børn og voksne. Selv brugte han sin egen hund "Jingles" i behandlingen af 19 patienter. Erfaringerne blev senere fulgt op af en meget omtalt undersøgelse foretaget blandt psykiatriske patienter, som ikke havde haft udbytte af traditionel terapi. Det blev konkluderet at selve kernen i "animal assisted therapy" var: "at samværet med et tillidsvækkende kæledyr åbnede patienten for senere social og terapeutisk kontakt"

Hunde i behandlingsinstitutioner

Green Chimneys Children's Services er et behandlingssted for børn med store 
adfærds- og indlæringsvanskeligheder. I denne institution gennemførtes et studie med 88 børn i alderen 6-14 år for at måle virkningen af hunde i behandlingsmiljøet. En hund blev placeret i hver boenhed og var tilgængelig for alle børn og personale hele døgnet. Personalet skulle derefter besvare et spørgeskema, og 6 ansatte + 12 børn blev dybde-interviewet. Desuden gjorde forfatteren egne observationer og gennemgik en række digte skrevet af børnene. Ved forsøgets afslutning mente 95 % af personalet - og alle de interviewede børn - at fordelene ved en hund i boligen var større end ulemperne. Der blev lagt speciel vægt på at hundene gav børnene mulighed for at vise kærlighed, hengivenhed og kammeratskab Mange af børnene havde oplevet tab af nære kontakter, og hundene bidrog til, at de hurtigere genoptog kontakten til andre børn og voksne. Alle de interviewede børn snakkede med deres hund og gav udtryk for at de følte hunden lyttede til hvad de sagde. De ulemper der blev nævnt var, at nogle få børn havde drillet og plaget hundene, samt at hundeholdet medførte ekstra arbejde i forbindelse med f.eks. rengøring.

Hundens betydning for kronisk syge

Tilknytningen mellem hund og menneske synes at være endnu større blandt kronisk syge end hos mennesker med almindelig god sundhedstilstand. Blandt dem der har et svagt socialt netværk, kan en høj grad af tilknytning til en hund forbedre selvopfattelsen og få personen til at føle sig bedre tilpas.
Artiklen beskriver en undersøgelse, hvor 11 mænd med HIV eller AIDS blev fulgt i 18 måneder. Både sygdommen og den sociale struktur blandt mændene gjorde tilknytningen til et kæledyr særlig værdifuld. Dyret gav anledning til både at give omsorg og få kærlighed, og det var med til at reducere stress. Dyrene lettede desuden kommunikationen med andre. Alle oplevede at kæledyret gav dem øget selvtillid og mere mening med tilværelsen. Kæledyret repræsenterede en konstant støtte mens støtten fra andre mennesker, i følge de interviewede, var mere variabel. For kronisk syge og svækkede mennesker skal man selvfølgelig vurdere, om der er risiko for, at dyret kan overføre nogen former for infektioner til deres ejere. Risikoen for at patienter med immundefekter som f eks. AIDS skal blive smittet af sygdomme fra deres kæledyr kan dog - ifølge forfatterne - reduceres ved hjælp af enkle forholdsregler.

Betydning for helse og trivsel hos ældre

Der er lavet flere studier over sammenhængen mellem sundhed og dyrehold blandt
ældre, både hjemme og på plejehjem. En undersøgelse blandt hjemmeboende ældre tydede på, at tilknytningen til et kæledyr gjorde dem bedre rustet til at klare psykiske belastninger.
En opgørelse over et repræsentativt udvalg af amerikanere over 65 viste desuden væsentligt færre depressive symptomer hos dem, der var knyttet til et kæledyr.
I et studie af 1036 mænd og kvinder over 65 ar, blev sundhedstilstanden vurderet ud fra antallet af lægebesøg i et år Der var væsentlig færre lægebesøg blandt de ældre der havde kæledyr. Ved belastende livssituationer, såsom tab af ægtefælle eller nære venner, blev det påvist, at de som ikke havde hund, forøgede antallet af lægebesøg.

Tjenestehunde

Omkring 300 synshæmmede i Norge har en førerhund. Såkaldte servicehunde er almindelige i USA. De er trænet til at hjælpe mennesker med forskellige former for handicap: kørestolsbrugere, døve, epileptikere, diabetikere osv.
For handicappede er hunden vigtig udover den hjælp den giver i dagligdagen. En undersøgelse har vist at hunden gav brugeren større selvsikkerhed og bedre mulighed for at klare sig selv. Disse hundeejere fik færre depressive symptomer, mindre ensomhedsfølelse og øget tryghed efter de fik hund.
Se faktaboks, om forholdene i Danmark.

Hvorfor er det sundt at holde hund?

Et stort antal undersøgelser beskriver sundhedsmæssige effekter af hundehold, og der er påvist gunstige virkninger i forhold til adskillige sygdomme. Det er vanskeligt at dokumentere præcis, hvori den positive effekt består. En mulig årsag er, at de påviste sammenhænge skyldes, at de, der anskaffer sig en hund, som udgangspunkt var raskere end andre mennesker.
Dette er ikke et område der har været den store fokus på, men en af de omtalte undersøgelser viste at der ikke var en sådan forskel. Hunden har da også stor udbredelse i alle sociale lag og aldersgrupper, hvilket gør det lidet sandsynligt at hundeejere skulle være en gruppe med markant bedre sundhedstilstand Det er derfor mere nærliggende, at forskellene virkelig skyldes, at hunden har en positiv indflydelse på sundheden.

Det har været diskuteret, om de positive virkninger af hundehold udelukkende skyldes at hundeejerne får mere motion end ikke hundeejere. Motion er nok noget af forklaringen, men de arbejder forfatterne har gennemgået, tyder på at også andre forhold har betydning. Tilknytningen mellem menneske og hund er stærk, og hunden giver trivsel tryghed, venskab og social kontakt Det ser ud til at hundeejere har et kvalitativt anderledes forhold til deres dyr end andre kæledyrsejere, og at denne tilknytning har en gunstig virkning.
Det er også vist at tabet af en hund han give alvorlige sorgreaktioner.
Ved en vurdering af hundens indvirkning på vores sundhed må man tage i betragtning at forskellige hundeejere dækker forskellige behov via deres hundehold. Valg af hunderace han i en vis udstrækning afspejle dette.
Det er forskellige behov, der gør, at en ældre enlig person anskaffer en selskabshund, mens en familie med et aktivt friluftsliv måske vælger en jagt- eller brugshund. De følelsesmæssige forbindelser der opstår mellem ejer og hund har dog sandsynligvis mange lighedspunkter uafhængig af hunderace og brugsområde.
Forfatterne er ikke bekendt med videnskabelige arbejder, som viser at hundeejere har specielle karakteristika. Derfor er det alligevel ikke utænkeligt at de, som vælger at anskaffe sig en hund. har specielle sociale, psykologiske eller personlige behov. Hundeholdet kan medvirke til at opfylde disse behov, og således føre til en gunstig sundhedsmæssig effekt. Hunden giver os kammeratskab, aktivitet, glæde og tryghed. Den giver os følelsen af at betyde noget, og det har en positiv indvirkning på vores selvopfattelse. Hunden leger med os, og giver os stunder hvor de daglige opgaver og bekymringer bliver glemt, Og måske vigtigst - den giver os kærlighed og muligheden for at vise omsorg. 

Artiklen er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 9/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale