Alle hunde skal have lov til at logre med halen
En af Dyrefondets mange mærkesager er kommet under luppen i den seneste tid. Siden l. september 1991 har det været forbudt at halekupere hunde i Danmark (uden en konkret veterinær begrundelse) - dog (og desværre) med undtagelse af 5 racer, der anvendes til jagt. De 5 racer er: Ruhåret Hønsehund, Korthåret Hønsehund,
Weimaraner, Vizsla og Breton.
Før forbudet om halekupering blev indført, var lovforslaget til høring hos bl.a. Dyrefondet. Fondet var dengang - som nu - talsmand for, at et totalt forbud blev indført.
I besvarelsen til Justitsministeriet, som blev delvist gengivet i Hunde-Joumalen nr. 4/1991, udtalte Dyrefondet: "Efter vor mening er halekuperinger klart i strid med alle hundes adfærd og trivsel. Derfor kan Dyrefondet ikke anbefale, at enkelte jagthunderacer undtages fra kuperingsforbudet. Det er Fondets principielle holdning, at jægerne må vælge en hunderace,
der kan tåle den jagtform, de udøver. Findes der ikke en hunderace, der kan undgå beskadigelser under jagten, så må den pågældende jagtform ændres."
Når Dyrefondet har kæmpet så ihærdigt for at få indført et forbud mod halekupering, så er det, fordi hunden mister meget mere end blot nogle knogler og lidt kød ved at få halen amputeret. Hunden mister et sanseapparat, et kommunikations-redskab og et balance- og
styreredskab. Det vil sige, at ved at berøve hunden halen, berøver vi den egenskaber, som den vil mangle resten af livet.
Totalt forbud mod halekupering
Det Dyreetiske Råd anbefaler nu, at der indføres totalt forbud mod halekupering.
Rådet fremkom i maj måned med en "Udtalelse om halekupering af hunde", der er udfærdiget
på foranledning af Justitsministeren. Den 12 siders store udtalelse konkluderer og anbefaler bl. a. følgende:
"Det Dyreetiske Råd mener imidlertid ikke, at det er acceptabelt, at problemerne med haleskader forsøges løst ved at foretage forebyggende halekupering. Rådet anbefaler derfor, at der indføres totalt forbud mod halekupering og er dermed på linie med Den Europæiske
Konvention om beskyttelse af kæledyr, der lægger op til afskaffelse af halekupering, der foretages af æstetiske årsager og af hensyn til ejerens/opdrætterens bekvemmelighed"
"Rådet mener således, at baggrunden for at foretage forebyggende halekupering, nemlig at
kunne effektivisere en fritidsfornøjelse, principielt må anses for at være uacceptabel, idet dette ikke anses for at være en væsentlig begrundelse for at udføre et operativt indgreb. Rådet anbefaler derfor, at der indføres totalt forbud mod halekupering."
Som begrundelse for Rådets anbefaling om totalt forbud er bl.a.:
"Rådet har forhørt sig hos praktiserende dyrlæger om deres erfaringer med haleskader. Dyrlægerne fornemmer ikke, at jagthunde har flere haleskader end andre hunde."
"Den fremherskende holdning har tidligere været, at hvalpe ikke kan føle smerte ved halekupering, fordi nervesystemet endnu ikke er fuldt udviklet. De anatomiske strukturer, der er nødvendige for smerteopfattelse, fx smertereceptorer i halen, er imidlertid tilstede
ved fødslen, og der er derfor ikke belæg for denne antagelse. Dette støttes af en videnskabelig undersøgelse, der demonstrerer, at hvalpe viser tegn på smerter ved halekupering."
"I en videnskabelig undersøgelse af halekuperede hunde blev der observeret tegn på fantomsmerter (smerter i den manglende legemsdel) hos hundene, og på amputationsstedet fandtes neuromer."
"Nogle forskere påpeger, at der kan være en sammenhæng mellem halekupering og problemer med
defækation (at komme af med afføringen) og urinering. Desuden er der, som ved alle operative indgreb, risiko for fx infektioner og forkerte sammenvoksninger."
"Det er, så vidt Rådet er orienteret, ikke undersøgt, i hvor høj grad hundens sociale adfærd med andre hunde påvirkes af, at den er frataget halen som signalredskab. Det er ikke usandsynligt, at halekuperede hunde har problemer med at kommunikere - især på afstand."
"Man kan diskutere, om det er acceptabelt at kupere en hale for, at en hund skal kunne bruges under bestemte forhold, eller om det er brugen, der bør tilpasses til hunden. Generelt kan det anses for etisk betænkeligt, at man har fremavlet dyr, der må skæres i, for at de kan leve op til den brug, mennesket ønsker. Man kunne i stedet forsøge at fremavle dyr, der passer bedre til den ønskede brug."
"Det Dyreetiske Råd anser det grundlæggende for etisk uacceptabelt at halekupere hunde for at tilpasse hundene til en bestemt brug.
Rådet anerkender dog, at der kan være problemer med haleskader, hvis hundene ikke halekuperes.
Rådet mener imidlertid ikke, at det er acceptabelt, at problemerne med haleskader forsøges løst ved at foretage forebyggende halekupering."
Opbakning fra Den Danske Dyrlægeforening
Dyrlægerne mener, at der bør indføres totalt stop for halekupering af hunde og bakker dermed op om Det Dyreetiske Råds og Dyrefondets opfordring til ministeren om et totalt forbud - også af de 5 racer, der i dag er undtaget forbudet "for at forebygge haleskader i forbindelse med jagt".
Men det argument accepterer Den Danske Dyrlægeforening ikke: "Der er ingen dokumentation
for, at der sker flere eller større skader på hundene, hvis man undlader indgrebet. Det skal ses i lyset af den smerte, man påfører hvalpen i forbindelse med amputationen", hedder det i en udtalelse fra foreningen.
"Min hund kan tale - for den har sin hale!"...
er et af de slogans Dyrefondet har fremført. Fondet vil her - og i en udtalelse til Justitsministeren - gentage opfordringen til et totalt forbud. Fondet var først med dette
ønske på hundenes vegne - allerede i 1986. Nu håber vi, at Justitsministeren vil give alle hunde lov til at beholde halen - og være hele hunde.
Uddrag fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen.
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale.
|
