|
Så fik Grønland en dyreværnslov!
Den 30. oktober 1998 vedtog det grønlandske parlament - Landstinget - en lov om værn for hunde og katte - men loven skal også beskytte mennesker mod farlige hunde - og sikre den grønlandske slædehunds arvelige egenskaber.
Af dyrlæge Niels Wøldiche Pedersen
Hunde og katte i Grønland fik fra årsskiftet en række velkomne lovsikrede rettigheder, da Landstingets nye regelsæt trådte i kraft. Den grønlandske kriminallov har ganske vist i en årrække gjort det muligt at straffe dyrplageri og mishandling af dyr, men i den nye lov er en række omstændigheder omkring hundes og kattes plads i samfundet blevet detaljeret beskrevet. Derved er det også muligt i langt højere grad end tidligere at beskytte dyrene, fordi det nu ikke længere er overladt til den lokale kredsdommers skøn, om der foreligger dyrplageri.
Det er hjemmestyrets veterinærafdeling, der har stået for udarbejdelsen af lovteksten, og jeg har selv i min egenskab af embedsdyrlæge i Nordgrønland taget aktivt del i det omfattende forarbejde. Nu, hvor jeg atter er tilbage under
sydligere himmelstrøg, er det derfor en glæde for mig at have været med til at efterlade et så markant spor til gavn for dyrene.
Hængning som tradition - forbudt
Den nye lov gør op med en række gamle traditioner i slædehundeholdet. Det accepteres ikke længere, at hunde aflives ved hængning. Der har været tradition for i visse distrikter at aflive hunde ved hængning, da skindet derved skulle blive bedre egnet til fremstilling af beklædningsgenstande. Det er også slut med at efterlade slædehunde ude i naturen og overlade til dem selv at finde hjem. Ikke mindst i forbindelse med væddeløbskørsel har det været almindelig kutyme, at hunde, som blev trætte, blev efterladt på isen eller i
fjeldet. Væddeløb foregår ofte over strækninger på 40-50 km, og mange hunde kom aldrig tilbage. Enten døde de af afkræftelse og sult, eller de heldigste af dem sluttede sig til omkringstrejfende artsfæller.
Afklipning af hale - og ørespids - forbudt
En række elementer i lovteksten er hentet fra den danske dyreværnslov, men mange er helt unikke for Grønland, og ses næppe i lovtekster andre steder i verden. Således er det vist den eneste dyreværnslov, der direkte specificerer, at afklipning af
hale - eller ørespids er forbudt. Denne bestemmelse er medtaget, fordi åreladning stadig praktiseres mange steder nord for polarcirklen. Gammel overtro om, at det onde findes i blodet og kan tappes ud af kroppen sammen med blodet, lever den dag i dag i bedste velgående. Denne paragraf i loven skulle gerne være med til inden for en overskuelig tid at udrydde skikken i Grønland. Flere gange har jeg således selv oplevet, at hundeejere i et kluntet forsøg på at behandle hunde med dårlig mave og sågar brækkede ben, har skåret både hale og ører af patienten. Derved har de ikke blot udsat dyret for unødig lidelse, men de har
også i høj grad forværret patientens tilstand.
Specielt grønlandsk er ligeledes paragrafferme, der nøje udpensler, hvilke distrikter, der er slædehundedistrikter. Hjemmestyret er meget opsat på at bevare den grønlandske slædehunds særlige
egenskaber, der gør den i stand til at overleve under de barske polarforhold og arbejde foran slæden, så fangerne og fiskerne kan udføre deres daglige arbejde. Dygtige fiskere transporterer med 10-12 hunde foran slæden mere end 300 kg hellefisk ad gangen fra fangst-pladser langt borte fra byerne ind til Royal Greenlands fabrikker - og ofte går turen op over stejle fjelde. Det kan kun få racer - om
overhovedet andre end den grønlandske slædehund - klare. Derfor er det strengt forbudt at indføre andre racer til
slædehundedistrikterne. Grønlandske slædehundes egenskaber må ikke ødelægges ved indkrydsning af andre racer.
Dyr skal behandles ordentligt
Ingen forventer vel, at en så omfattende ny lov skal evne at ændre alle forhold fra dag til dag, men loven er et kæmpeskridt i retning af at sikre grønlandske hunde og katte bedre forhold og et meget tydeligt signal om, at dyr skal behandles ordentligt. Der er grund til at
lykønske Grønland med den nye lov. Det er fornemt, at Grønlands Landsstyre på denne made demonstrerer, at Grønland med stormskridt er på vej til at blive et
moderne samfund - der kan selv!
Hunde-journalen nr. 4/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale
|
|
