FODRING Af HÅRDTARBEJDENDE HUNDE

Sportsfolk tænker meget over hvad de spiser, og skal de yde store præstationer kan rigtig eller forkert kost have stor indflydelse på resultatet. Men hvad med hunden som skal yde store præstationer, får den det rigtige foder?

Af Flemming Østergård

Vi bombarderes med reklamer og tilbud på hundefoder, og de enkelte produkter anbefales gerne af en eller anden persongruppe. I supermarkedet eller hos dyrehandleren lader vi øjnene løbe over farvestrålende sække, poser, dåser og pakker uden at blive ret meget klogere Det eneste de har til fælles er en forklaring på, at hunden vil elske det.
Naturligvis har prisen ikke så meget at sige, hvis man blot har en silkepuddel eller en dværggravhund Men har man en eller flere store hunde, som måske oven i købet skal trække, løbe eller jage, altså yde store præstationer, er prisen bestemt ikke uvæsentlig for slet ikke at tale om indholdet. Rent faktisk er mange af produkterne helt uegnede som foder for den hårdtarbejdende hund.

Hundens behov

Enhver hund har dagligt behov for vand, protein, kulhydrat, fedt, træstof, vitaminer og mineraler.
Vand: 75% af kroppen består af vand, og vandbalancen reguleres ved talrige mekanismer i hundens krop. Det er vigtigt, at hunden får den nødvendige væske og ikke mindst forud for og under store præstationer kan væskebalancen betyde meget for præstationen.

Protein: Hunden har behov for proteiner til opbygning af celler såvel i den daglige vedligeholdelse som i vokseperioden eller under drægtighed.
Det er forskelligt hvor stor den biologiske værdi (omsættelighed) af proteinet er i forskelligt foder, men gennemsnittet ligger vel på omkring 80%.
Voksne hunde, der ikke skal yde særlige præstationer, kan klare sig med at få 10% af kalorieforbruget gennem protein. Det stemmer meget godt overens med analyser af vilde rovdyrs føde, som viser et indhold på ca. 14% protein. Rovdyr holder sig i øvrigt meget i ro, når de ikke jager.

Kulhydrat: Kulhydrater kan indgå i foderet som en energikilde eller for at sikre et tilskud af fibre. Hunden har imidlertid intet fysiologisk behov for at der tilføres kulhydrat via foderet. Den mængde glukose, som hunden behøver, kan den få via aminosyrer eller gennem glycerol fra fedt.
Kulhydrater udgør dog i mange tilfælde en billig energikilde, men man skal huske på, at det oftest er i form af stivelse som skal varmebehandles for at hunden kan udnytte det. Foder med for højt kulhydratindhold har tendens til at virke lidet tiltrækkende på hunden. Det smager for dårligt. Er kulhydratindholdet for højt bliver foderets proteinniveau og energiniveau for lavt.

Fedt: Fedt skal tilføre energi i koncentreret form, give nødvendige fedtsyrer, være bærere af fedtopløselige vitaminer og give foderet en god smag. Hunden udnytter normalt fedt godt, men simple og mættede fedtsyrer har ikke så høj udnyttelsesgrad som komplicerede og umættede fedtsyrer.
Noget helt andet er, at fedt har stor betydning som regulator for foderets energikoncentration. Hvis fedtindholdet og dermed energikoncentrationen øges, tager hunden en meget større del af energien fra fedt men reducerer optagelsen af energi fra protein og kulhydrat. (skema1)

Det er naturligvis vigtigt, når man skal finde ud af hvordan foderet skal være til den arbejdende hund. For den meget lidt arbejdende hunds vedkommende skal man dog huske på, at for lavt indhold af umættede fedtsyrer i foderet giver hud - og pelsproblemer.

Store hunde skal have mest

Det kan vel næppe undre, at der skal mere foder til en stor hund, end til en lille hund, men foderforbruget og energibehovet er ikke proportionalt med vægten bl. a. fordi den lille hund har en større overflade pr. kg. og alt andet lige skal bruge mere energi til at holde varmen, stofskiftet m.m.
Af figur I fremgår det, at jo mere hundene vejer jo større er behovet for energi. Det er også interessant, at lægge mærke til at f. eks. grand danois ligger betydeligt over middelkurven, medens huskies og newfoundlænder ligger under.

Dette har helt klart noget med hårlaget at gøre. Den store grand danois skal med sit meget korte hårlag bruge megen energi for at holde varmen medens de langhårede racer er godt isolerede.
Netop forbruget af energi i forhold til temperaturen i omgivelserne er der lavet en del undersøgelser på. Undersøgelser af slædehunde viser, at under ekstremt lave temperaturer bruges over tre gange så mange kalorier til termoregulering som under mere normale temperaturforhold. (skema2)

Hårdt arbejde kræver energi

Det er næppe særlig mærkværdigt at jo mere en hund arbejder, jo mere energi skal den bruge. Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at der skal stor arbejdsmængde til før energibehovet øges væsentligt.
Det kunne altså se ud som hunden fra naturens hånd er udstyret med et stofskifte, der tager højde for en passende mængde motion. Det stemmer vel egentlig også ganske godt overens med, hvordan vilde rovdyr lever. De jager kun når de er sultne, og i den mellemliggende periode forholder de sig meget i ro.
Forsøg med border collie belyser dette emne (Skema 3).

Det fremgår ganske tydeligt af tabellen at aktiviteten påvirker energibehovet, men det er også interessant, at der skal betydeligt arbejde til før energibehovet øges væsentligt i forhold til de 525 kJ /kg som man må anse for at være det normale foderbehov.
For forskellige hunderacer kan energibehovet under arbejde i forhold til hvile opstilles således: (Skema 4)

Naturligvis belastes en væddeløbshund under løbet, men det er kun, hvis der skal løbes flere løb pr. dag, at der bliver tale om egentlig forøgelse af energibehovet.
Det er noget helt andet med jagthunde og slædehunde. For deres vedkommende er der ofte tale om flere timers hårdt arbejde pr dag og det stiller selvfølgelig betydelige krav til energiforsyningen. Desværre findes der næsten ingen undersøgelser på jagthundes behov men der er lavet en del på slædehunde. Grandjean og Paragon lavede i 1993 undersøgelse på siberian huskys. Resultatet kan ses i skema 5.

Tabellen viser tydeligt at energibehovet til såvel termoregulering som til arbejde øges betydeligt under de ekstreme forhold som slædehunde ofte udsættes for.
Derfor fodres slædehunde med foderblandinger der har et meget højt fedtindhold og dermed høj energikoncentration. Det indebærer nemlig at der kan tilføres tilstrækkelig med energi med forholdsvis lidt foder.

Foderets sammensætning

Man kan naturligvis altid diskutere hvad man forstår ved en hårdtarbejdende hund, men definerer man det som en hund, som flere gange om ugen skal yde optimalt i flere timer, så har man i hvert fald med hunde at gøre som i denne artikel defineres hårdtarbejdende.
For en hårdtarbejdende hund er det vigtigt, at den ikke skal æde for meget for at få den nødvendige energi. Det betyder, at foderet skal have en høj omsættelighed. Netop på dette felt er der meget stor forskel på de forskellige fabrikater, og man kan ikke på varedeklarationen direkte aflæse den biologiske værdi. Man har dog selv en meget god målestok for omsætteligheden ved simpelt hen at iagttage, hvor meget der kommer ud af den anden ende, så kan man jo spekulere lidt over hvor meget hunden mon har ud af det og hvor meget man vil betale for det rene 1..
Man vil også ret hurtigt opdage, at kun ganske få foderprodukter har en sammensætning der fuldt ud tilgodeser en hårdtarbejdende hund. Årsagen til dette skal nok findes i, at de ikke arbejdende er de fleste, og derfor er foderet sammensat efter " stuehundens" behov
Men når det f. eks. drejer sig om grønlandske slædehunde som under en jagttur på 14 dage måske løber 70 km om dagen, så skal der virkelig forbrændes noget. Det siges, at grønlandske slædekørere i løbet af tre dage kan afgøre om foderet er godt nok. Er det ikke det, går hunden simpelt hen ned.
I et kapitel af Manual af Companion Animal Nutrition & Feeding (BSAVA 1996) giver Dominique Grandjean et bud på foderets sammensætning til slædehunde. Det foreslås at man anvender et foder hvor fedt og protein udgør næsten lige store dele, omkring 40% medens den resterende del udgøres af kulhydrater (Figur 2).

Det vil betyde at hunden henter knap to tredjedele af sit energiforbrug fra fedt medens en tredjedel hentes fra protein og resten fra kulhydrater.
Det vil i følge de nævnte publikationer være nødvendigt at øge tilgangen af mineraler. Det skyldes først og fremmest at energien tilføres via en mindre foderportion og at det øgede fedtindhold påvirker tarmfunktionen.
Der kan for flere af mineralernes vedkommende blive tale om en fordobling eller tredobling i forhold til hvileforbrug.
Hvad vitaminerne angår mener man at foderets indhold af A, D og K kan fordobles medens E- og B-vitaminindholdet kan tredobles.

Fodring i praksis

Men hvordan omsætter man teorien i praksis? Hvordan finder man rundt i foderjunglen, og hvad så når hunden ikke arbejder? Skal foderets sammensætning så ændres eller skal man bare fodre mindre? I naturen æder vilde rovdyr efter behov, men man må antage, at instinktet byder dem at æde varieret.
Dominique Grandjean giver følgende retningslinjer for praktisk fodring af hårdtarbejdende hunde.
- Foderet skal være ernæringsrigtigt sammensat.
- Det skal være koncentreret og let fordøjeligt.
- Det skal have høj biologisk værdi.
- Det skal være tilpasset den enkelte hunds behov
- Der skal være til vedligeholdelse, til forberedelse med henblik på hårdt arbejde, til hårdt arbejde/konkurrence og nedtrapning.
- Valg af foder bør afhænge af energimængden i forhold til præstationsmængden, og man bør i den forbindelse huske at hunden kun kan æde en begrænset mængde
- Fodringen skal nøje planlægges, og intet kan overlades til tilfældighederne. Der findes nemlig intet vidunderpulver som kan skabe en vinder - kun programmeret fodring over en hel sæson.
- Man kan ikke anvende det samme foder året rundt, idet vitamin- og mineralbalancen forrykkes. Det er altså vigtigt at der også i hvileperioderne er det rigtige forhold mellem vitaminerne og mineralerne.
- Det er vigtigt at træne hunden ned efter en konkurrence periode. (Se fig. 3).

Som supplement til disse gode råd har HUNDEN talt med tre forskellige personer, som hver på sin måde beskæftiger sig med hårdtarbejdende hunde og deres fodring.
Bjørn Storsveen, tidligere formand for Norsk Gordon Setter Klub med tætte forbindelser til det norske langrendslandshold:
- Skiløbernes hunde er nok de hunde som må yde mest. Den følger sin herre dag efter dag, kilometer efter kilometer og transporterer forskelligt grej for ham enten som kløv (bærer det på ryggen i specielle tasker) eller på slæde. Vi har observeret, at hundene vanskeligt har kunnet klare sig på tørfoder alene uanset at det er meget energirigt. Derfor har vi udviklet forskelligt supplementsfoder af forskellige kødprodukter, som gives i våd tilstand Så klarer de sig fint i mange dage.
Stefan Rasmussen, trækhundemand fra Herning og meget dygtig konkurrencekører:
- Jeg fodrer med et kvalitetsfoder (tørfoder) der indeholder store mængder energi baseret på fedt og proteiner. Jeg bruger det samme foder året rundt, men uden for sæsonen supplerer jeg med tilskud af brød. På den måde nedsættes energimængden, men maven har fortsat samme mængde at arbejde med. Jeg holder i øvrigt mine hunde i god form året rundt.
Stefan Rasmussen forklarer også at vand er af største betydning. Alt for mange konkurrencehunde drikker for lidt til, at vandbalancen er i orden. Derfor "vander" han sine hunde hver morgen og 4 timer før en konkurrence. Ved en vanding får han hunden til at drikke ca. en liter vand. Det gør han ved at opslæmme enten leverpostej eller lidt opløst hundefoder i vandet så det smager godt. På den måde får hunden lyst til at drikke vand så den ikke kommer til at mangle væske selv i hård konkurrence.
På spørgsmålet om han ikke er bange for vitamin- og mineralbalancen i hvileperioderne, når fodermængden reduceres, siger Stefan Rasmussen: -Det foder jeg anvender er beregnet til høj ydelse. Derfor er koncentrationen af de vigtige mineraler og vitaminer meget højere end i et normalt fuldfoder. På den måde undgår man at hunden stresses. Derfor er der rigeligt med vitaminer og mineraler til hvileperioderne selv om fodermængden reduceres.
Poul Larsen, formand for Dansk Støverklub:
· Set i forhold til hundens størrelse er en støver nok den jagthundetype, som udfører det hårdeste arbejde. Mine hunde kan godt jage fem-seks timer om dagen fire dage i træk, så der skal virkelig forbrændes noget. I hvileperioder får en hund på ca. 14 kg 250 g kød om dagen. Det kan være kallun, kæbekød o.l. med et højt fedtindhold. Jeg fodrer om aftenen. Når jeg bruger kød, er det bl. a. for at sikre væskebalancen. På jagt får hunde yderligere 250 g til frokost. Når jeg fodrer på den måde, har jeg aldrig problemer med, at de ikke kan holde ud.
Det er i hvert fald interessant at alle tre hver på deres måde tillægger vand meget stor betydning, og der er næppe tvivl om at en del hunde går ned under konkurrence eller arbejde på grund af forkert væskebalance.

Mere viden nødvendigt

Det har ikke været denne artikels opgave at give eksakt anvisning på fodring eller anbefale et eller flere produkter, men at påpege den viden man har og give nogle ideer til hvordan man måske bør fodre sin hårdtarbejdende hund.
En følge af denne artikel kunne måske være, at flere fik lyst til at sætte sig ind i teorien og lære hvad en hund har brug for og hvornår den har brug for det På den måde kan flere hunde måske komme til at bibringe deres ejere større glæder og vi kan måske få luget ud i de dårligste foderprodukter.

Kilder:
Energi- og næringsbehov hos hund. undervisningsmateriale (Anne Helene Tauson Institut for husdyrbrug og husdyrsundhed, Den kgl. veterinær- og Landbohøjskole 1996)
Nutrition of Racing and Working Dogs (Dominique Grandjean, Manual of companion Animal Nutrition & Feeding, British Smll Animal Veterinary Association 1996.

Artiklen er fra DKK´s medlemsblad, HUNDEN, nr. 7-8/98

Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale