Calvé-Legg- Perthes
af Helle Friis Proschowsky, dyrlæge
Hvem rammes af sygdommen?, hvad kan man gøre ved den? Kan hunden blive haltfri igen?
Og er sygdommen arvelig?
Uafhængigt af hinanden beskrev tre forskellige personer allerede i 1910 en sygdom i hofteleddet hos
menneskebørn. Sygdommen blev opkaldt efter alle tre personer - deres efternavne
var henholdsvis Legg, Calvé og Perthes, deraf det mærkelige navn.
Der har været fremsat flere teorier om årsagen til Calvé-Legg-Perthes, men de fleste
er enige om at nedsat blodforsyning til lårbenshovedets vækstzone spiller en central
rolle. Sygdommen forekommer familiært, indenfor bestemte racer, så skønt den præcise arvegang ikke er
kendt, er der nok ikke tvivl om at arvelige faktorer har betydning for sygdommen.
Jeg vil derfor anbefale at der ikke avles på en hund der har haft Calvé-Legg-Perthes som
ung.
Det er overvejende små racer der rammes, f.eks. dværgpuddel, dværgpinscher
og små terriere som west highland white og lakeland. Tæver rammes ligeså hyppigt
som hanner, hvilket afviger fra forholdet hos mennesker, hvor drenge får sygdommen
fire gange så hyppigt som piger. Fodringsmæssige forhold menes ikke at have betydning
for sygdommens udvikling.
Sygdommen opstår i det første leveår, typisk omkring syv måneders alderen. De
kliniske symptomer på Calvé-Legg-Perthes er halthed på det ene, eller i sjældne tilfælde begge, bagben. Haltheden
er tiltagende over to-tre måneder, og nogle hunde vil slet ikke tage støtte på benet.
Derfor ser man ofte at musklerne på låret svinder ind. Diagnosen stilles på en klinisk
undersøgelse af hunden, og på et røntgenbillede der viser ændringer i ledhovedets
knoglestruktur og form. I milde tilfælde (ca. 25%) sker der en spontan helbredelse. Det
syge knoglevæv erstattes af
nyt væv, men lårbenshovedets form bliver ved med at være forandret. Det vil dog
sjældent give hunden problemer senere, fordi det som nævnt er små og lette racer,
der rammes. I alvorligere tilfælde kan det blive nødvendigt med en operation og
efterfølgende genoptræning!
Efter operationen bliver langt de fleste patienter smertefri og velfungerende.
Er hentet fra brevkassen i DKKs medlemsblad, HUNDEN, nr. 4/2000
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale.
|
