Hvad ser din dyrlæge på en blodprøve

Grundlæggende ser din dyrlæge på to ting i blodprøven, nemlig selve blodlegemerne og på de stoffer der er cirkulerer frit i blodvæsken. Blodlegemerne kan deles op i røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

De røde blodlegemer er dem der er ansvarlige for at transportere ilt rundt til de steder, hvor der er brug for den i kroppen. De hvide blodlegemer der kan deles op i forskellige typer er kroppens immunforsvar som alt efter type »spiser« bakterier, producerer antistoffer, eller er en slags sladrehanke, der fortæller at der er trængt smitstoffer ind i kroppen, eller de har andre specialiserede funktioner. Til slut er der blodpladerne der stopper blødninger ved at klistre sig sammen og derved danne en prop hvor der måtte være gået hul på et blodkar.

Dels kan man ved at tælle blodlegemerne se om der er tegn på sygdomme i kroppen og dels kan man i et mikroskop se om de enkelte blodlegemer viser tegn på sygdomme som ved eksempelvis leukæmi, hvor man kan se sygdomme hos de enkelte blodlegemer. Der findes også sygdomstilstande der giver nogle typiske skader på blodlegemerne der gør at dyrlægen kan stille en diagnose eventuelt ved hjælp af yderligere undersøgelser.

Endvidere kan man i visse tilfælde finde parasitter som sidder fast på blodlegemernes overflade.
Organerne i vores krop producerer en lang række stoffer og til disse processer skal de bruge en lang række byggestene. Hvis et organ bliver sygt standser dele af dets stofomsætning, hvorved der hobes »byggesten« op eller der opstår et fald i slutproduktet. Her er det muligt at måle på »byggestenene« eller slutproduktet og ved ændringer i disse stoffers mængde er det så muligt at udtale sig om det pågæl-dende organs status. Et eksempel kunne være bugspytkirtlern, der producerer insulin. Insulin fungerer ligesom en døråbner til cellerne, så sukker fra blodbanen kan komme ind i cellerne og bruges som brændstof. Hvis bugspytkirtlen holder op med at producere insulin vil sukkerindholdet i blodbanen blive meget højt, og det er blodsukkeret man måler på for at se om patientens bugspytkirtel fungerer.

Visse organer så som lever og nyrer har en meget stor overkapacitet, hvilket vil sige at de først viser tegn på ændringer i ovennævnte stoffer når en stor del af organet er gået til grunde, og her kan det så være vanske
ligt at stille noget op andet end at behandle symptomerne. Andre organer kan gendanne sig, således at når man behandler det der forårsager skade på organet, bliver patienten rask igen.

Andre stoffer der kan måles i blodbanen er smitstoffer som virus og bakterier, eller kroppens antistoffer over for disse smitstoffer. 

Blodprøverne bruges sammen med andre undersøgelser af en patient til at lægge det puslespil som mange sygdomme består af. Nogle sygdomme er som puslespil med få og store brikker mens andre sygdomme består af mange og små brikker. Nogle gange er blodprøven den brik der gør at man kan se hele billedet mens det andre gange er nødvendigt med mange undersøgelser (brikker) for at man kan se hvad »billedet« forestiller.

Af dyrlæge Asger Wenck

Artiklen er fra Dyrene og Os, et magasin med mange gode og relevante artikler. Flere kan læses på hjemmesiden. Magasinet vil ofte kunne fås hos dyrlægen, ellers er det muligt at tegne abonnement på tlf: 39 90 80 00. Artiklen er lagt her efter skriftlig aftale med Mariann Jensen.