Hunde - info, Værd at vide om at give hunden det rette foder

Værd at vide om at give hunden det rette foder

Læs bl.a. om:

Næringsstoffer i Foderet
Råvarer
Fodertyper
Fodring af hvalpe
Fodring af voksne hunde
Fodring af gamle hunde
Fodring af overvægtige hunde

Det er vigtigt at give hunden det rette foder - og i de rigtige mængder. For jo mere passende fodring, jo bedre forudsætninger giver du hunden for at trives optimalt.

Overfodrer du for eksempel din hund, betyder det nedsat livskvalitet og måske sygdomme.

Hunden bør fodres morgen og aften. Hunde kan - i modsætning til katte - ikke selv regulere den daglige energitilførsel. Derfor bør du fodre hunden efter anbefalingerne fra foderproducenten for at undgå at hunden bliver overvægtig. Hunden kan godt i en kort periode trives på kattemad. Men i længden bliver den overforsynet med de fleste næringsstoffer, hvilket både er uøkonomisk og kan være en belastning for hunden i længden. Hvad hunden skal have at spise og i hvor store mængder afhænger bl.a. af:

· art og race

· fordøjeligheden af næringsstofferne i forskellige fodermidler/råvarer

· køn (han, hun, kastreret, steriliseret)

· alder (ung, midalder, gammel)

· livscyklus (drægtighed, diegivning, om den har hvalpe)

· livsstil (aktivitetsniveau, , kæledyr, patruljehunde, slædehunde)

· adfærd (behov for instinkttilfredsstillelse, betydningen af smag)

· den optimale vækst og vægt

· risiko for sygdomme, der skyldes forkert kost

· det omgivende miljøet (varme, kulde, fugtighed, støj, forurening)

Næringsstoffer i foderet

I det foder, du køber til din hund, indgår der forskellige næringsstoffer.

Vand er den mest livsnødvendige af alle næringsstofferne. Hundens vandregulering er god. Det vil sige, at den drikker, når den er tørstig.

Proteiner, der også kaldes for aminosyrer, er vigtige for hunde som bl.a. byggesten for kroppens proteiner.

Kulhydrater såsom druesukker og stivelse er ikke livsnødvendige for hunde, men kan være meget gode energikilder. Da hunden er fra naturens side ikke er vant til at omsætte store mængder kulhydrat, er der igennem udviklingshistorien opstået et loft for, hvor meget den kan omsætte. Herudover mangler de enzymer, og mave samt tarm er bygget sådan, at den ikke kan omsætte rå stivelse. Derfor skal kulhydrater i form af stivelse varmebehandles, hvis hunden skal kunne optage dem. Hunden kan få tynd afføring eller diarré, hvis den får for store mængder kulhydrater eller kulhydrater, der ikke er varmebehandlet.

Fedt og olier: Hunden kan omsætte store mængder fedt, som er naturens mest effektive energikilde samt nødvendig for, at hunden kan optage vitaminer og stoffer. Fedt indeholder desuden mange aromastoffer der påvirker smag og lugt, der er med til at styre hundens ædeadfærd. Fedt og olier er sammensat af molekyler, kaldet fedtsyrer.

Vitaminer opdeles i vandopløselige og fedtopløselige. Til de vandopløselige hører C-vitamin og B-gruppens vitaminer, der ikke deponeres i organismen, og overskydende vitaminer udskilles i urinen. Derfor skal hunden regelmæssigt have disse vitaminer. De fedtopløselige vitaminer (typisk A-, D-, E- og K-vitamin) lejrer sig i leveren og i fedtvævet og kan ophobes i så store mængder, at der er risiko for bivirkninger, hvis katten får for mange. Især er hunden i risiko for at få for mange A- og D-vitaminer, hvis den ensidigt fodres med lever.

Mineraler: Hunden har brug for rigeligt med mineraler. Får hunden kun tørfoder og dermed mange mineraler, vil den blot drikke mere vand og på den måde skille sig af med overskydende mineraler via nyrerne til urinen er der en stor risiko forbundet med en eventuel overforsyning idet foderet indeholder meget lidt vand. Hunden vil ikke have vanskeligheder med at skille sig af med, da den blot vil drikke noget mere. De livsnødvendige makro-mineraler ( natrium, kalium, calcium, magnesium, fosfor og klorid og mikromineralerne af jern, jod, kobber, mangan, kobolt, molybdæn, selen og zink) har mange forskelligartede funktioner. De kan være strukturelle (f.eks. calcium og fosfor i knogler og tænder, jern i hæmoglobin), katalytiske (f.eks. jern i cytokrom,) eller være nødvendige for signaloverførsel mellem cellerne (f.eks. calcium for nerve- og muskelfunktion, natrium, kalium og klor for membranpotentiale).

Råvarer

De råvarer, der indgår i det hundefoder, du køber, er ofte biprodukter fra virksomheder, der producerer levnedsmidler:

· kornprodukter (majs, hvede, ris).
· melprodukter (kartoffel, soya, ærte)
· fiskeprodukter (fiskemel, afskæring af torsk, sild, makrel og laks)
· kødprodukter (kyllinge-, svine- og okse-indvolde, kød og benmel)
· vitaminer
· mineraler
· fedt (okse-, svine- og kyllingefedt)
· olier (soya-, raps- og fiske-olie )
· fibrer (cellulose, klid, pektin, )
· vand
· konserveringsmiddel (godkendte antioxydanter og antimug- og bakteriemidler)

OBS. Råvarer må ikke forveksles med næringsstoffer

Fodertyper

Tørt (6-10% vand)
Her findes mange typer, og de fleste er fuldfoder. De er generelt de mest økonomiske at bruge.

Halvvådt foder (Soft-Moist, 23-40% vand)
En mellemting mellem vådt og tørt foder. Fodertypen er ikke så udbredt, og den er ofte tilsat store mængder konserveringsmidler. Det er ikke altid fuldfoder, og derfor skal hunden have et egnet supplement der nøje afstemmes dyrets næringsstofkrav - læs videre herom under Hjemmelavet foder

Vådt (dåse eller lign., 68-80% vand)
Dåsemad eller andet vådt foder smager oftest de bedst, men også det dyreste målt per energienhed.

Hjemmelavet foder
Hunden kan sagtens spise hjemmelavet foder, hvis det bare indeholde tilstrækkelige mængder af de livsnødvendige næringsstoffer. Snak eventuelt med dyrlægen, der kan hjælpe med at vurdere, om kosten indeholder de rigtige ting.

Fodring af hvalpe

De første 4 uger efter fødslen er hvalpe helt afhængige af moderens mælk som eneste fødekilde. Efter 4-5 ugers alderen begynder den naturlige fravænning. Hvalpene begynder for alvor at undersøge omgivelserne, og du kan introducere fast føde. Det er meget vigtigt, at du tilvænner hvalpene gradvist til fast føde, så du ikke 'slår deres mave i stykker'. Dvs. ødelægger den meget 'jomfruelige' slimhinde i mave-tarmkanalen og dens spirende evne og kapacitet for fordøjelse der er afhængig af både bakterier og enzymer.

Det ideelle fravænningsfoder har den samme energitæthed (Joule per gram foder) som tævens mælk. Vådfoder er meget egnet, men også tørfoder, der opblødes i lunkent vand, kan være godt. Husk altid at fjerne gammelt foder og altid servere friskt åbnet eller opblødt foder. Så undgår du, at de skadelige bakterier formerer sig i foderet. Foderet skal serveres i mindst 4 daglige portioner.

Hvis foderet er lavet i henhold til de generelle næringsstofkrav for hvalpe - Næringsstoffer i foderet - er hvalpenes daglige energi behov mellem 700 og 900 kJoule per kg kropsvægt. Der er stor racemæssig variation, specielt mellem små og store racer. Har du hvalpe af store racer, bør du rådføre dig med en avler eller dyrlæge for at undgå overfodring. Nar hvalpen er ca. halvt udvokset, skal du nedsætte foderrationen il 500-800 kJoule per kg kropsvægt.

Hundehvalpe kan ikke selv regulere, hvor meget de har brug for at spise. De kan altså ikke regulere deres ædelyst (energiindtag) efter deres energibehov, og de vil ofte æde hæmningsløst, så de meget hurtigt bliver fede - dvs. fejlernærede. Derfor må hvalpene have serveret afmålte måltider, som du udregner efter den optimale vækst for den pågældende race. Du kan ofte få skemaer eller kurver med racens ideal vægt i forhold til foderbehovet gennem kennelklubberne.

Fodring af voksne hunde

Voksne hunde kan veje fra 1- 80 kg. Hanner er som regel lidt tungere end hunner. Hunde har som regel ikke en særlig god evne til at regulere, hvor meget de har brug for at spise - ofte vil de æde for meget, hvis de får mulighed for det. Derfor skal du regulere den daglige fodermængde, og dyret skal fodres restriktivt, det vil sige efter den vægt, som er ideel for dyret. Du kan ofte få skemaer eller kurver med racens ideal vægt i forhold til foderbehovet hos kennelklubberne.

Den voksne hund må godt leve af madrester fra familien i en kortere periode eller som et mindre supplement til godt hundefoder. Som hovedregel indeholder madrester ikke nok vitaminer , mikromineraler, aminosyrer og fedtsyrer. Derimod er der ikke noget i vejen for at supplere et godt foder med hele friste fisk - for eksempel sardiner eller sild - og køde fra varmblodede dyr. Undgå at servere knogler fra ældre fjerkræ, da de kan splintre og kile sig fast i mund og strube.

Hvis foderet er lavet i overensstemmelse med de generelle næringsstofkrav for hunde (Næringsstoffer i foderet) er energibehovet for den normale voksne hund med let motion ca. 240, kJoule per kg kropsvægt. Generelt må du regne med noget mindre for de store racer, da forholdet mellem energibehovet og vægten ikke er helt lineært, men derimod en potens funktion:- (daglige metaboliserbare energibehov (ME kJoule ) = 523 X kg kropsvægt 0.75).

Fodring af gamle hunde

Et egnet foder til gamle hunde skal selvfølgelig overholde de generelle krav til et optimalt foder - læs under afsnittene 'Næringsstoffer og fodring af voksne hunde'. Det er også meget vigtigt, at du ikke overfodrer, så hunden bliver fed - læs også afsnittet ' Fodring af overvægtige hunde og katte'. Hundens organer, specielt nyre og lever, fungerer gradvist dårligere med alderen - dvs. at det optimale foder giver alle livsnødvendige næringsstoffer på et lavt, men sikkert niveau. Herudover kan du give dyret et foder med f.eks. bakteriekulturer, ekstra B-vitaminer, E-vitamin og andre naturlige antioxydanter.

I fodringssammenhæng betragtes hunde som gamle fra alderen der svarer til 2/3-3/4 af arten og racens forventede levealder.
De små racehunde bliver 13-15 år, hvorimod de store racer sjældent bliver over 9-11 år
Den forventede levealder stiger stadig i tak med, at vi har fået mere viden og velstand. Det er nu blevet almindeligt at fodre med gode råvarer, tilsætte de livsnødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder og forhold - og ikke mindst beskytte næringsstofferne mod mikroorganismers nedbrydning og miljøets aggressive påvirkning.

Eksempelvis bruger producenterne af foder nu de potente antioxydanter, der beskytter specielt de komplicerede langkædene fedtsyrer mod iltning. Men den forventede levealder er selvfølgelig også individuel og miljøafhængig. Om hunden er ved at blive gammel kan du bedømme på små ændringer i dens adfærd. Du kan også holde øje med små symptomer på, at organerne ikke fungerer helt optimalt mere.

Fodring af overvægtige hunde

En hund er overvægtig, når den vejer 15-20% mere end idealvægten for den pågældende art, race, køn og alderder. årsagen til overvægt er som regel, at hunden er blevet overfodret i forhold til sit aktivitetesniveau, og som ejer ligger du måske under for dets madtiggeri og uvaner. Fedme skal tages alvorligt og undgås, da det belaster dyret unødigt. I visse tilfælde kan det være årsag til eller fremprovokere sygdomme i kredsløbet og stofskiftet. Under alle omstændigheder bør dyrlægen undersøge hunden for de mest almindelige stofskiftesygdomme, der også kan forårsage fedme.

I den vestlige verden er 24-34 % af alle hunde er overvægtige. Dog er der stor racemæssig variation. De populære racer som Golden Retriever, Cairn terrier, Beagle og Basett-Hound synes at være i speciel risiko for at blive overvægtige. Er din hund overvægtig, skal du give den en mængde foder, der svarer til, at den stadig havde sin idealvægt.:- (daglige metaboliserbare energibehov (ME kJoule ) = 523 X kg ideal kropsvægt 0.75).

Både du og måske især hunden kan mene, at det er for lidt, men hvis du fodrer med et fiberrigt foder, får hunden serveret den 'vanlige volumen', og den føler en mæthedsfornemmelse (foderet fylder maven op).