I gamle dage måtte enhver tamhund tjene til føden enten som vagthund, hyrdehund, jagthund eller selskabshund. Hvis hunden var god til sit job fik den måske lov til at få hvalpe, da man forventede at de gode egenskaber gik i arv og hvalpene dermed kunne sælges. Det viser erfaringerne også at de gør. Efterhånden forsvandt mange af hundenes oprindelige opgaver og man avlede på de hunde der så pæne ud.

En del af hyrdehundene havde fået nye opgaver som tjenestehunde, da deres evner til at finde forsvundne dyr, drive flokken på hyrdens kommando og forsvare dem alle mod røvere gjorde dem velegnede som vagthunde. Nu var opgaverne kun hverdag for et fåtal af hundene og man måtte finde på andre måder for at sikre at de rigtige egenskaber blev videreført i de hunderacer man nu opdelte hundene i.

Tjenestehundene blev afprøvet i næsearbejde, samarbejdsevner og vagtsomhed som skulle bestås før hunden måtte få hvalpe og da mennesker kan lide at konkurrere blev der også lavet et internationalt prøveprogram (IPO). Det består af 3 elementer. Gruppe A er sporsøg, hvor hunden skal arbejde selvstændigt og finde tabte ting. Gruppe B er lydighed, hvor samarbejdet med føreren er i højsæde og gruppe C er beskyttelsesarbejde, hvor hunden skal vise at den både har kampdrift, mod, hårdhed og kan samarbejde med sin fører i pressede situationer.

Beskyttelsesarbejdet bliver ofte diskuteret, da der trænes på en anden måde end ved almindeligt lydighedsarbejde og træningen sker med høj gøen og råberi. Når man ser på arbejdet, virker det aggressivt bl.a. fordi hundens bider i et særligt ærme som en figurant har på. At lære en hund at beherske sin bytte- og forsvarsdrift så den kan mobilisere al sin kraft og sætte den ind på førerens kommando er et stort arbejde. Da ærmet har stor værdi for hunden, sætter den alt ind for at vinde det, ligesom en fodboldspiller kæmper om bolden. Det første hunden derfor skal lære er at mobilisere al sin energi. Det giver en masse gøen fra hunden, derefter skal den lære at styre sin energi, det giver en masse råben fra føreren. Koncentrationen er høj både hos hund, fører og den figurant (ham med ærmet på), der arbejder med. Derfor trænes hver hund højst 5 minutter af gangen, så er hunden og føreren ved at være trætte.

De hunde, der venter har det ligesom tilskuerne ved en fodboldkamp. Det er svært at holde mund når der bliver mål. Næsten alle kan lide at lege med en bold, også mennesker, men det kan give skrammer, hvis tilskuerne løber ind på banen for at tage bolden, især når der bliver spillet amerikansk fodbold. Derfor er løse hunde bandlyst når der bliver trænet beskyttelsesarbejde og hunden bliver trænet i line indtil den har lært spillereglerne. Første gang man slipper linen for at hunden selvstændigt kan løbe hen til figuranten og gø af ham er en stor dag. Den dag hunden selv kan udføre arbejdet på førerens kommandoer og uden line, er hunden prøveklar. Det kræver et stort og koncentreret arbejde at lære en hund at spille ”amerikansk fodbold og hvis hunden ikke er med på legen, går det ikke. Det er måske grunden til at beskyttelsesarbejdet næsten kun trænes med de hunderacer, der tidligere var drivende hyrde- og vogterhunde, men det er faktisk også mange forskellige racer

Man er altid velkommen til at se hvad vi laver og spørg os der står på sidelinjen. Vi vil gerne forklare, hvad der foregår på banen. Vi bruger nemlig meget tid på at se på hinandens arbejde for dermed at hjælpe hinanden og blive bedre. Der er mange vigtige detaljerne der let overses i kampens hede.

Entlebucher Sennenhund Her finder du beskrivelse af Entlebucher Sennenhund, samt flere spændende artikler