Hunde-info (indhold)  | Der er Søg i Hunde-info |  Hunde-portalen
| Adfærd
| Aktiviteter | Ammeservice | Annoncer | Avl/opdræt | Bøger | Chat | Dyreværn | Dyrlæger | Fodring, vægt m.m. | Forsikringer, love
Foto
| HelbredHunde-blog | Hundelisten | Hundeskove | Hunderacer | Hvalpelisten | Klubber | Leksikon | Link-katalog | Mødestedet
Nyhedsgrupper
Postkort-Service | QUIZ m.m. | Rodekassen | Sygdomme | TOP50  | Træning | Webringe | Gæstebog |  find-links.dk fra A-Z





Canis - lidt om hundens adfærd
v/Karsten Malmstrøm
canis.subnet.dk
Eftertryk ikke tilladt uden forfatterens samtykke.

Der er meget stor sandsynlighed for, at vores tamhunde oprindelig nedstammer fra ulven, Canis lupus. Ved at studere hundens og ulvens adfærd, vil man finde utrolig mange lighedspunkter. Generationers avl har medført, at mange af hundens oprindelige egenskaber er gået tabt eller blevet "gemt væk", men der er heldigvis stadig mange fællestræk at spore.

Den måde, vores voksne hund opfører sig på, er bestemt af to ting: medfødte instinkter og tillært viden.

Både hund og ulv er udstyret med instinkter og tilhørende instinkthandlinger. Instinkthandlinger er i dyret fra fødslen; de skal ikke læres - det er noget hunden/ulven gør uden at "tænke over det". Til hver enkelt instinkthandling hører en "nøgle", som tænder for instinkthandlingen. Denne "nøgle" kaldes en nøglestimulus. For eksempel er synet af en hare, som flygter i zig-zag, den nøglesitmulus, der tænder jagtinstinktet hos mange hunde. Zig-zag bevægelsen får hunden til automatisk at starte jagten.

Et andet og meget vigtigt instinkt både for ulve og hunde er flokinstinktet. Ulve er afhængige af hinanden fx. under jagt. De jager i flok, og samarbejde under jagt er en betingelse for at få noget at æde. Derfor vil en udstødt, ensom ulv vil med stor sandsynlighed gå til grunde. Familiehunden er også i besiddelse af flokinstinktet. Den er ikke "bygget" til at være alene, i det den er et flokdyr og dermed afhængig af sin menneskefamilie. Dette giver ikke sjældent problemer i vores hverdag (se siden om problemer), og mærkeligt nok, for det er netop flokinstinktet, der gør hunden så velegnet som husdyr.

Ulve er af natur meget vagtsomme, og hunden har arvet denne egenskab. Den giver lyd, når nogen/noget nærmer sig, og kan bruges til at forsvare kvæg osv. mod rovdyr. Vogterinstinktet er endnu en væsentlig årsag til, at mennesket tog hunden til sig - den er en rigtig god alarm og vagtmand. Vogterinstinktet kan ligefrem blive en plage, da vi jo jævnligt får besøg af gæster, skraldemænd, postbude osv. Nogle hunde har vi nemlig lært, at deres fornemste opgave i livet er at holde ALT på afstand.

Vi mennesker har et omfattende talesprog - det har hunden og ulven ikke. De har et begrænset lydsprog, et duftsprog (fx. afmærkning af territorie) samt et højt udviklet og detaljeret kropssprog. Det betyder, at hunden læser vores signaler meget tydeligt (en medfødt egenskab), hvorimod den i mindre grad hører efter, hvad vi siger med munden (tillært egenskab). Det er bl.a. derfor, at du ikke kan snyde en hund til at tro, du er glad: hvis du er i dårligt humør, udsender du nogle signaler, som hunden opfanger med stor nøjagtighed.

Vi sender ofte forkerte signaler til hunden, og det giver desværre ofte problemer. Tænk bare på, hvordan vi hilser på en hund, der står bundet: vi smiler, strækker armene frem og går hen imod hunden i venlighed. Men i hundens verden blotter vi tænderne, strækker kløerne frem og starter vores angreb mod hunden. HAPS - den er jo nødt til at forsvare sig.

Ulve markerer deres territorie med urin, og det samme gør vores familiehund. Især vores hanhunde markerer deres territorie ved at lette ben. Jo højere han markerer, jo længere kan vinden bære færten omkring og fortælle andre hunde, at "her bor jeg".

Bliver der mad til overs i en ulveflok, graves den ned og gemmes til dårlige tider. Familiehunden graver ben ned i haven eller måske i sofaen. Det er en instinkthandling hunden har arvet. Hunden ved ikke, at den også får mad i morgen, og det hjælper ikke at fortælle den det. Lige som mange andre instinkthandlinger, er det noget hunden er født til at gøre uden at vide hvorfor. Så hvis du synes, at det er irriterende at sidde på rå okseknogler, så er der ikke andet for, end at lade være med at give hunden dem. I øvrigt er okseben de eneste knogler, din hund kan tåle. De fleste andre dyreknogler kan være farlige på grund af skarpe splinter.

Dette var blot en kort beskrivelse af nogle enkelte vigtige elementer i hundens liv. Det vil være en god ide, at læse mere om hunde og deres adfærd. Dels er det interessant læsning, og dels hjælper du dig selv og din hund. Hunden kan ikke forstå os, men vi har mulighed for at lære at forstå vores hund. Som hundeejere bør vi for sætte os ind i, hvorfor hunden gør, som den nu en gang gør.

canis.subnet.dk Hvor du finder forskelligt om familiehunden, adfærd, problemer og løsninger, historie, lederskab, køb af hvalp, links til andre sider om hunde

Forside | Adfærd | Aktiviteter | Ammeservice | Annoncer | Avl/opdræt | Bøger | Chat | Dyreværn | Dyrlæger | Fodring, vægt m.m. | Forsikringer, love
Fotokonkurrence | Helbred | Hunde-blog | Hundelisten | Hundeskove | Hunderacer | Hvalpelisten | KalenderKlubber  | Leksikon | Link-katalog
Mødestedet
Nyhedsgrupper | Postkort-Service | QUIZ m.m. | Rodekassen | Sygdomme | TOP  Hundesider | Træning | Webringe
Gæstebog
Kontakt til Webmoster: | Søg i Hunde-info | find-links.dk fra A-Z